Legislator Case Law & Legislation
A20170092629 DK

Bekendtgørelse af lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven)

42 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (42)

Statutory Text (42 Articles)

LBK H#LOKDOK03 2017 926 Historic

Bekendtgørelse af lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven)

LBK H#LOKDOK03 2017 926 Historic

§ 1.

Almen voksenuddannelse har til formål at styrke voksnes muligheder for videre uddannelse og at fremme deres interesse for at uddanne sig.

Uddannelsen udbydes som undervisning i enkeltfag, der afsluttes med prøver og eksamen efter national standard.

Stk. 2.

Almen voksenuddannelse skal styrke kursisternes faglige indsigt, viden og kompetencer samt deres kritiske sans.

Gennem uddannelsen skal kursisterne tilegne sig mundtlige og skriftlige udtryksmåder, der sætter dem i stand til at kommunikere nuanceret og målrettet.

Kursisterne skal tillige lære at anvende forskellige arbejdsformer, og deres kreative og innovative evner skal udvikles.

Stk. 3.

Undervisningen bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Undervisningen tilrettelægges, så kursisterne styrker deres forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

Uddannelsen skal bidrage til, at kursisterne med viden og holdninger kan handle i en lokal og global sammenhæng.

LBK H#LOKDOK03 2017 926 Historic

§ 2.

Undervisningsministeren skal sikre, at alle, der er fyldt 18 år, inden for en rimelig geografisk afstand fra deres bopæl kan modtage undervisning i henhold til denne lov.

Stk. 2.

Unge under 18 år, der har opfyldt undervisningspligten, kan modtage undervisning i henhold til denne lov, hvis uddannelsesforløbet er et led i en uddannelsesplan, der er udarbejdet i samarbejde mellem den unge, forældremyndighedens indehaver og Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Undervisningsministeren fastsætter regler herom.

Stk. 3.

Uddannelsesinstitutionen afgør ud fra en vurdering af ansøgerens forudsætninger, om vedkommende kan optages på fag inden for almen voksenuddannelse og på hvilket niveau.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

LBK H#LOKDOK03 2017 926 Historic

Herved bekendtgøres lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1073 af 4. september 2013, med de ændringer, der følger af § 10, nr. 1, 3 og 4, i lov nr. 1746 af 27. december 2016.

Den ændring, der følger af § 10, nr. 2, i lov nr. 1746 af 27. december 2016 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af denne ændring fastsættes af undervisningsministeren, jf. § 23, stk. 3, i lov nr. 1746 af 27. december 2016.

Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende lovens titel og § 27, stk. 1, 1. pkt., træder kraft den 1. august 2017, jf. § 23, stk. 2, i lov nr. 1746 af 27. december 2016 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.).

Kapitel 1

Uddannelsens formål

Kapitel 2

Optagelse

Kapitel 3

Uddannelsens indhold m.v.

Kapitel 4

Fastholdelse af kursister i uddannelse

Kapitel 5

Intern evaluering

Kapitel 6

Aktiv deltagelse og orden

Kapitel 7

Prøver og eksamen

Kapitel 8

Merit

Kapitel 9

Tilsyn og kvalitetssystem

Kapitel 10

Forsøgs- og udviklingsvirksomhed

Kapitel 11

Klageadgang

Kapitel 12

Kvalifikationskrav til lærerne

Kapitel 13

Individuel kompetencevurdering

Kapitel 14

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Lov nr. 1746 af 27. december 2016 (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser

LBK H#LOKDOK03 2017 926 Historic

§ 3.

Almen voksenuddannelse udbydes af voksenuddannelsescentre og andre uddannelsesinstitutioner, der i henhold til lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. er godkendt hertil.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan godkende, at uddannelsesinstitutioner under Kriminalforsorgen og andre uddannelsesinstitutioner end nævnt i stk. 1 udbyder almen voksenuddannelse.

LBK H#LOKDOK03 2017 926 Historic

§ 4.

Almen voksenuddannelse er tilrettelagt som enkeltfagsundervisning afsluttende henholdsvis på basisniveau og på niveauerne G, F, E og D, hvor D er det højeste niveau.

LBK H#LOKDOK03 2017 926 Historic

§ 5.

Som kernefag udbydes

1)

Dansk på basisniveau og på niveauerne G til D.

2)

Dansk som andetsprog på basisniveau og på niveauerne G til D.

3)

Engelsk på basisniveau og på niveauerne G til D.

4)

Matematik på basisniveau og på niveauerne G til D.

5)

Naturvidenskab på niveauerne G til D.

6)

Historie på niveau D eller samfundsfag på niveauerne G og D.

7)

Tysk på basisniveau og på niveauerne G til D eller fransk på basisniveau og på niveauerne G til D.

Stk. 2.

Institutionen udbyder mindst én gang årligt de fag, der er nævnt i stk. 1.

LBK H#LOKDOK03 2017 926 Historic

§ 6.

Som tilbudsfag kan udbydes

1)

Billedkunst på niveau D.

2)

Formidling på niveau D.

3)

Grundlæggende it på basisniveau og på niveau G.

4)

Idræt på niveau D.

5)

Latin på niveauerne E og D.

6)

Livsanskuelse på niveau D.

7)

Psykologi på niveau D.

8)

Samarbejde og kommunikation på niveau G.

Stk. 2.

Institutionen skal medvirke til at sikre et alsidigt udbud af fag efter stk. 1.

LBK H#LOKDOK03 2017 926 Historic

§ 7.

Undervisningsministeren kan tilføje nye niveauer samt tilføje nye fag til den fagrække, der er nævnt i §§ 5 og 6.

LBK H#LOKDOK03 2017 926 Historic

§ 9.

Uddannelsesinstitutionen skal tilbyde supplerende, differentieret undervisning som supplement til undervisningen i de enkelte fag.

LBK H#LOKDOK03 2017 926 Historic

§ 11.

Undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelsens indhold, organisering og tilrettelæggelse, herunder regler om fagenes mål, indhold og uddannelsestid på forskellige niveauer samt om, på hvilket niveau et fag afsluttes med prøve.

LBK H#LOKDOK03 2017 926 Historic

§ 12.

For at fastholde kursister i uddannelse skal institu­tionen yde bistand til de kursister, der har behov herfor.

For unge under 25 år ydes bistand efter 1. pkt. i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Stk. 2.

Institutionen skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fastholdelsesarbejdet.

LBK H#LOKDOK03 2017 926 Historic

§ 13.

Institutionen skal foretage en løbende evaluering af den enkelte kursist.

Stk. 2.

Undervisningen skal løbende evalueres for at sikre, at planlægningen og gennemførelsen af undervisningen lever op til de mål, der er for uddannelsen og for de enkelte fag.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter regler om intern evaluering.

LBK H#LOKDOK03 2017 926 Historic

§ 14.

Kursisterne har pligt til at deltage aktivt i undervisningen.

Institutionen fastsætter regler om aktiv deltagelse og orden.

Institutionen kan herunder fastsætte regler om kursisternes mødepligt til undervisningen.

Stk. 2.

Institutionen gør kursisterne bekendt med institutionens regler om aktiv deltagelse og orden samt om de konsekvenser, det vil få, hvis kursisten ikke overholder reglerne.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1 og 2.

LBK H#LOKDOK03 2017 926 Historic

§ 15.

Undervisningsministeren fastsætter regler om prøver og eksamen og om selvstuderendes adgang til at aflægge prøve.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om deltagerbevis for undervisning på niveauer, der ikke afsluttes med prøve.

LBK H#LOKDOK03 2017 926 Historic

§ 16.

En kursist kan erhverve en almen forberedelseseksamen, når kursisten har bestået prøverne i følgende fag

1)

Dansk på niveau D eller dansk som andetsprog på niveau D.

2)

Engelsk på niveau D.

3)

Matematik på niveau D.

4)

To af de fag, der er nævnt i § 5, stk. 1, nr. 5-7, og i § 6, stk. 1.

LBK H#LOKDOK03 2017 926 Historic

§ 17.

Institutionen kan efter ansøgning ved undervisningens start give en kursist merit for dele af undervisningen i et fag, når der foreligger et grundlag, der efter institutionens vurdering kan erstatte dele af undervisningen i det pågældende fag.

Stk. 2.

For kursister, der har fået merit for undervisning efter stk. 1, kan institutionen tilrettelægge særlige forløb med kortere uddannelsestid.

LBK H#LOKDOK03 2017 926 Historic

§ 18.

Institutionen giver efter ansøgning en kursist merit for fag, der kan indgå i en almen forberedelseseksamen.

Det er en forudsætning, at der er sket en vurdering af det meritgivende grundlag.

LBK H#LOKDOK03 2017 926 Historic

§ 19.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om merit, herunder om, i hvilket omfang meriterede fag kan indgå i en almen forberedelseseksamen.

LBK H#LOKDOK03 2017 926 Historic

§ 21.

Institutionen fastlægger et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering i forbindelse med uddannelsen og undervisningen.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter regler herom.

LBK H#LOKDOK03 2017 926 Historic

§ 22.

Undervisningsministeren kan hos udbyderne af undervisning efter denne lov kræve alle nødvendige oplysninger til brug for tilsyn og udarbejdelse af statistik, herunder i forbindelse med individuel kompetencevurdering i henhold til lovens kapitel 13.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem institutionen og Undervisningsministeriet, herunder om form og format og om anvendelse af digital signatur i forbindelse med aflevering af oplysninger.

Ministeren kan endvidere fastsætte krav til kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger.

LBK H#LOKDOK03 2017 926 Historic

§ 23.

Undervisningsministeren kan som en midlertidig ordning fravige lovens bestemmelser, i det omfang det anses for påkrævet for at fremme forsøgs- og udviklingsvirksomhed.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsvirksomhed og andre formål på institutioner, der er godkendt i henhold til § 3, stk. 2.

LBK H#LOKDOK03 2017 926 Historic

§ 24.

Undervisningsministeren fastsætter regler om klage over institutionens afgørelser i henhold til denne lov, jf. dog stk. 2 og § 31, samt regler udstedt i medfør heraf, herunder om klagefrist.

Stk. 2.

Bestemmelsen i § 31 gælder tilsvarende for institutionens afgørelse om merit efter §§ 17 og 18.

LBK H#LOKDOK03 2017 926 Historic

§ 25.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om klage over afgørelser i forbindelse med prøver og eksamen, herunder om at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter.

LBK H#LOKDOK03 2017 926 Historic

§ 25 a.

Har undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.

LBK H#LOKDOK03 2017 926 Historic

§ 26.

For at kunne varetage undervisning i henhold til denne lov skal den pågældende have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen med det pågældende fag som linjefag eller have tilsvarende kvalifikationer.

Stk. 2.

For at varetage undervisning i dansk som andetsprog skal den pågældende have gennemført uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for unge og voksne eller have tilsvarende kvalifikationer.

LBK H#LOKDOK03 2017 926 Historic

§ 27.

Et voksenuddannelsescenter og anden uddannelsesinstitution, der udbyder almen voksenuddannelse, jf. lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., har pligt til at tilbyde alle, der har adgang til uddannelse efter denne lov og efter lov om de gymnasiale uddannelser, en individuel kompetencevurdering i forhold til målene for et eller flere af de fag, der indgår i de nævnte uddannelser, og som udbydes af den pågældende institution som led i en almengymnasial uddannelse.

Uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om individuel kompetencevurdering.

Stk. 2.

Den individuelle kompetencevurdering efter stk. 1 finder sted uden samtidig ansøgning om optagelse på almen voksenuddannelse eller en gymnasial uddannelse, henholdsvis ansøgning om som selvstuderende at aflægge prøve i enkeltfag, der udbydes af en uddannelsesinstitution, der er omfattet af stk. 1.

LBK H#LOKDOK03 2017 926 Historic

§ 28.

Individuel kompetencevurdering har til formål at vurdere ansøgerens samlede viden, færdigheder og kompetencer i forhold til målene for et eller flere fag i almen voksenuddannelse eller i de gymnasiale uddannelser.

Stk. 2.

Ansøgeren skal fremlægge fornøden dokumentation for de kompetencer, der ønskes vurderet.

Stk. 3.

Uddannelsesinstitutionen kan afslå at iværksætte en individuel kompetencevurdering, hvis den skønner, at ansøgerens dokumenterede kompetencer ikke eller kun i meget begrænset omfang indgår i målene for det eller de fag, som kompetencerne ønskes vurderet i forhold til.

LBK H#LOKDOK03 2017 926 Historic

§ 29.

Institutionen udsteder et kompetencebevis, hvis den pågældende ansøger har dokumenteret og institutionen har vurderet, at ansøgerens kompetencer giver grundlag herfor.

Stk. 2.

Kompetencebeviset kan omfatte afgrænsede dele af et fag eller et helt fag på niveauerne G til A.

LBK H#LOKDOK03 2017 926 Historic

§ 30.

Undervisningsministeren fastsætter regler om individuel kompetencevurdering, herunder om tilrettelæggelse, varighed og gennemførelse samt om kompetencebeviset og de rettigheder, kompetencebeviset giver.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om krav til kvalifikationer for personer, der foretager individuel kompetencevurdering.

LBK H#LOKDOK03 2017 926 Historic

§ 31.

Klage over afgørelser om anerkendelse af kompetence i forbindelse med individuel kompetencevurdering, jf. § 27, stk. 1, kan, for så vidt angår den faglige vurdering, indbringes for Kvalifikationsnævnet, der er nedsat i henhold til lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Klagen kan indbringes af den, afgørelsen vedrører, inden 4 uger efter at klager har fået meddelelse om afgørelsen.

Klagen skal være skriftlig og begrundet.

Stk. 2.

Klagen stiles til Kvalifikationsnævnet og sendes til den uddannelsesinstitution, der har truffet afgørelsen.

Hvis institutionen fastholder afgørelsen, sender institutionen klagen til Kvalifikationsnævnet med en udtalelse.

Stk. 3.

Kvalifikationsnævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4.

Kvalifikationsnævnet kan i særlige tilfælde se bort fra overskridelse af fristen i stk. 1.

Stk. 5.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesinstitutionernes behandling af klager.

LBK H#LOKDOK03 2017 926 Historic

§ 32.

Loven træder i kraft den 1. august 2009.

Stk. 2.

§ 2, stk. 2, og §§ 37 og 38 træder i kraft den 1. august 2008, jf. dog stk. 4, og har virkning for kursister, der optages efter den 1. august 2008 i henhold til § 2, stk. 2.

Stk. 3.

§ 26 har virkning for lærere, der ansættes med virkning fra den 1. august 2009 eller senere.

Stk. 4.

(Udelades)

LBK H#LOKDOK03 2017 926 Historic

§ 33.

Lov om almen voksenuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 998 af 20. juli 2007, ophæves.

Stk. 2.

Regler, der er fastsat med hjemmel i den hidtil gældende lov om almen voksenuddannelse, jf. stk. 1, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

LBK H#LOKDOK03 2017 926 Historic

1)

Lovændringen vedrører lovens titel, § 25 a og § 27, stk. 1, 1. pkt. Ændringerne vedrører lovens § 15, stk. 1, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af denne ændring fastsættes af undervisningsministeren, jf. § 23, stk. 3, i lov nr. 1746 af 27. december 2016.

LBK H#LOKDOK03 2017 926 Historic

§ 23

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1-29, 31-34, 37, 38, 40, 41 og 44, § 2, nr. 2-10 og 12-19, § 3, nr. 1-9, § 4, nr. 1, § 5, nr. 4-9, §§ 6 og 7, § 8, nr. 8, 9, 11 og 12, § 9, nr. 1, 2 og 6-8, § 10, nr. 1 og 4, § 11, § 12, nr. 1-4, § 13, nr. 1, 3-6, 10 og 12, § 14, nr. 1-3, § 15, nr. 1-4, § 16, nr. 1 og 2, § 17, nr. 1-6, § 18, nr. 1-5, og §§ 19-22 træder i kraft den 1. august 2017, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 8, nr. 7 og 10, § 10, nr. 2, og § 13, nr. 2 og 7, om udstedelse af digitale beviser og om udlevering af bekræftet udskrift af det digitale eksamensbevis for folkeskolens afgangseksamen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →