Bekendtgørelse af lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

Bekendtgørelse af lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

§ 1.

Administrationen af befordringsrabat efter denne lov varetages af Undervisningsministeriet.

Undervisningsministeren kan bemyndige en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende mi‍ni‍ster til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt mini‍‍steren.

De befordringsansvarlige, uddannelsesstederne og kommunalbestyrelserne bistår ministeriet eller den myndighed, der efter 2. pkt. er bemyndiget dertil, med administrationen, jf. kapitel 5.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed er bemyndiget til at udøve efter stk. 1.

§ 2.

Uddannelsessøgende og deltagere har efter ansøgning ret til rabat ved køb af abonnementskort til befordring med bus, tog og metro i den offentlige servicetrafik, når de gennemgår uddannelse eller deltager i undervisningsforløb i medfør af

1)

lov om de gymnasiale uddannelser,

2)

lov om erhvervsuddannelser,

3)

lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.,

4)

lov om fodterapeuter,

5)

lov om produktionsskoler,

6)

lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven),

7)

lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne eller

8)

lov om kombineret ungdomsuddannelse.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at andre end de uddannelsessøgende og deltagere, der er nævnt i stk. 1, har ret til rabat.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at anden persontrafik samt anden offentlig servicetrafik og befordring til og fra udlandet er omfattet af stk. 1.

Herved bekendtgøres lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 773 af 10. juni 2015, med de ændringer, der følger af § 6 i lov nr. 1746 af 27. december 2016.

Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 2, stk. 1, § 3, stk. 3, og § 9, stk. 2, træder i kraft den 1. august 2017, jf. § 23, stk. 2, i lov nr. 1746 af 27. december 2016 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.).

Kapitel 1

Befordringsrabattens administrator

Kapitel 2

Uddannelsessøgende og deltagere, der har ret til rabat

Kapitel 3

Rabattens beregning

Kapitel 4

Særlige ordninger

Kapitel 5

Administration

Kapitel 6

Klageadgang

Kapitel 7

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.

Lov nr. 561 af 6. juni 2007 (Ungdomsuddannelse til alle)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser

Lov nr. 208 af 31. marts 2008 (Omlægning af ansvaret for befordring til brobygning, ny befordringsordning ved korte forløb, elektronisk ansøgning m.v.)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse

Lov nr. 631 af 16. juni 2014 om kombineret ungdomsuddannelse

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse

Lov nr. 1746 af 27. december 2016 (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 3.

Det er en betingelse for at få rabat, at uddannelse og undervisningsforløb efter § 2, stk. 1, er tilrettelagt som heltidsundervisning, jf. dog § 9, stk. 2.

Stk. 2.

Retten til rabat gælder kun for måneder, hvor der efter uddannelsesstedets undervisningsplan tilbydes undervisning eller eksamen.

Stk. 3.

Deltagere i produktionsskoleforløb efter lov om produktionsskoler, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, har ikke ret til rabat, hvis deltageren er aktiveret i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4.

Deltagere i enkeltfagsundervisning, almen voksenuddannelse og forberedende voksenuddannelse i medfør af de i § 2 nævnte uddannelser og undervisningsforløb har ret til rabat, hvis undervisningen samlet er tilrettelagt som heltidsundervisning på mindst 23 timer ugentligt over en sammenhængende periode af mindst 3 måneders varighed, eller hvis uddannelsen er berettigende til støtte efter lov om statens uddannelsesstøtte og de i medfør heraf udstedte regler, jf. dog § 9, stk. 2.

§ 4.

Det er en betingelse for at få rabat, at den uddannelsessøgende og deltageren

1)

ikke samtidig er indskrevet som studerende ved en videregående uddannelsesinstitution,

2)

ikke samtidig kan få befordringsgodtgørelse el.lign.

i henhold til andre regler,

3)

ikke modtager løn fra praktikvirksomheden i skoleperioden,

4)

ikke er i lønnet praktik og

5)

er studieaktiv.

Stk. 2.

Uddannelsesstedet træffer afgørelse om, hvorvidt den uddannelsessøgende eller deltageren er studieaktiv.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne i stk. 1.

§ 5.

Ministeriet eller anden statslig myndighed træffer afgørelse om, hvilke uddannelsessøgende og deltagere der har ret til rabat, og sender meddelelse herom til de pågældende.

Afgørelse om befordringsrabat træffes på baggrund af oplysninger fra uddannelsesstedet.

§ 6.

På grundlag af ministeriets eller anden statslig myndigheds afgørelse giver de befordringsansvarlige rabat til den daglige befordring mellem uddannelsessted og bopæl.

Rabatten udgør udgiften til billigste offentlige befordring med fradrag af det beløb, som den uddannelsessøgende eller deltageren selv skal betale ifølge § 7.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om en øvre og nedre grænse for rabat.

§ 7.

Den uddannelsessøgende og deltageren skal selv betale et egenbetalingsbeløb på 18,37 kr. (2010-niveau) for hver dag, abonnementskortet er gyldigt.

Ved beregningen af rabatten kan et månedskort betragtes som et abonnementskort på 30 dage.

Stk. 2.

Egenbetalingen, jf. stk. 1, reguleres én gang årligt på et tidspunkt fastsat af undervisningsministeren med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Egenbetalingen ved befordringsgodtgørelse efter § 9 a reguleres dog én gang årligt den 1. januar.

Reguleringen sker på grundlag af det på reguleringstidspunktet gældende beløb.

Det regulerede beløb afrundes til nærmeste ørebeløb.

§ 8.

Ministeriet eller anden statslig myndighed kan i særlige tilfælde godkende, at rabatbeløbet skal udbetales kontant for abonnementskort, der tidligere er købt uden rabat.

Rabatten kan dog ikke udbetales kontant, hvis den uddannelsessøgende eller deltageren har undladt at søge om befordringsrabat i tide.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kontantudbetaling af rabatbeløb.

§ 9.

Der kan til særlige grupper, jf. stk. 2 og 3, der har ret til rabat efter § 2, gives godtgørelse til befordring efter en kilometersats.

Godtgørelse gives dog ikke i perioder, hvor den uddannelsessøgende gennemgår uddannelse eller deltager i undervisningsforløb, der er tilrettelagt som fjernundervisning.

Ved fjernundervisning forstås undervisning, hvor mindre end 50 pct. af undervisningen er tilrettelagt som tilstedeværelsesundervisning.

Stk. 2.

Ministeriet eller anden statslig myndighed kan godkende, at deltagere i ordblindeundervisning for voksne, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, kan få godtgørelse efter en kilometersats, hvis de har mindre end 5 ugentlige undervisningsdage.

Stk. 3.

Uddannelsesstedet kan i ganske særlige tilfælde godkende, at uddannelsessøgende og deltagere, der har ret til rabat efter § 2, helt eller delvis benytter andre befordringsmidler end offentlige befordringsmidler.

Stk. 4.

Uddannelsesstedet træffer afgørelse om antallet af kilometer, der kan gives godtgørelse til, mellem uddannelsesstedet og den uddannelsessøgendes eller deltagerens bopæl.

Stk. 5.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om retten til befordringsgodtgørelse, befordringsgodtgørelsens beregning, en øvre grænse for befordringsgodtgørelsen, udbetaling, kilometersatsens størrelse og årlige regulering.

§ 9 a.

Uddannelsesinstitutionen sørger for befordringen mellem bopæl og uddannelsessted af uddannelsessøgende eller deltagere, der deltager i korte eller vekslende forløb, og som har ret til rabat efter § 2.

Forpligtelsen kan opfyldes ved at henvise den uddannelsessøgende til offentlige befordringsmidler og godtgøre udgiften hertil med fradrag af egenbetalingen, jf. § 7.

Stk. 2.

Ministeriet eller anden statslig myndighed refunderer uddannelsesinstitutionernes udgifter til befordring efter stk. 1 efter fradrag af egenbetalingen, jf. § 7.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke uddannelsessøgende der er omfattet af stk. 1.

Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om attestation af uddannelsesinstitutionens opgørelse over udgifter til befordring.

§ 10.

Det påhviler den enkelte kommunalbestyrelse i bopælskommunen at tilrettelægge vederlagsfri befordring til uddannelsessøgende og deltagere efter § 2, stk. 1, der midlertidigt ikke er i stand til ved egen hjælp at tilbagelægge vejen mellem bopælen og uddannelsesstedet på grund af sygdom eller invaliditet.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan undlade at tilrettelægge befordring i tilfælde, hvor befordringsbehovet er under 1 uges varighed, medmindre der i den pågældende uge afholdes prøver, eksaminer el.lign.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at befordring kun tilrettelægges for en periode på højst 3 måneder, men er forpligtet til at tage hensyn til særlige individuelle forhold og eventuel overgang til andre befordringsordninger, herunder eventuel støtte efter anden lovgivning.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse på baggrund af en lægeerklæring eller anden sagkyndig erklæring til brug for vurdering af befordringsbehovet.

Den uddannelsessøgende eller deltageren indhenter erklæringen.

Uddannelsesstedet bistår uddannelsessøgende og deltagere med henvendelse til kommunen, herunder med fornøden dokumentation for indskrivning, studieaktivitet og eventuelle eksaminer og prøver.

Uddannelsesstedet giver kommunen underretning om eventuelt langvarigt fravær eller studieafbrud.

§ 11.

Det påhviler hvert trafikselskab, Bornholms Regionskommune, de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med staten, og Metroselskabet I/S (de befordringsansvarlige) at yde rabat efter kapitel 2 og 3.

Stk. 2.

Hvert selskab og Bornholms Regionskommune sørger for, at den i §§ 6 og 7 anførte rabat indpasses i det takst- og billetteringssystem, der anvendes af trafikselskabet eller Bornholms Regionskommune.

Stk. 3.

Udgiften ved rabatordningen og dennes administration bortset fra den del, der hører under ministeriet eller anden statslig myndighed, afholdes af de befordringsansvarlige, der er nævnt i stk. 1.

Ministeriet eller anden statslig myndighed refunderer de befordringsansvarlige det beløb, der er ydet i rabat, på grundlag af kvartalsvise opgørelser af rabatbeløbet.

Stk. 4.

Revisoren for en befordringsansvarlig efter stk. 1 attesterer, at rabatten er ydet i overensstemmelse med § 7, stk. 1, og at rabatbeløbet i øvrigt er opgjort korrekt.

Stk. 5.

Befordringsansvarlige i EU- og EØS-landene kan efter regler fastsat af undervisningsministeren yde rabat på samme vilkår som de befordringsansvarlige, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 6.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

1)

opgørelse af, hvilke beløb der er ydet i rabat, frist for de befordringsansvarliges indsendelse af opgørelsen til ministeriet eller anden statslig myndighed, indsendelse af opgørelsen i elektronisk form, og hvilke krav der stilles til attestation af opgørelsen,

2)

at ministeriet eller anden statslig myndighed kan indhente yderligere oplysninger hos de befordringsansvarlige om ordningen, herunder bl.a. individbaserede oplysninger om uddannelsessøgende og deltagere, der køber abonnementskort med rabat, rabatbeløbenes størrelse, og

3)

elektronisk kommunikation mellem ministeriet eller anden statslig myndighed og de befordringsansvarlige, der er nævnt i § 11, stk. 1, herunder anvendelse af digital signatur eller anden sikker personidentifikation, bl.a. i forbindelse med indsendelse af opgørelse af, hvilket beløb der er ydet i rabat, og oplysninger om ordningen, jf. nr. 1 og 2.

Stk. 7.

Reglerne efter stk. 6, nr. 1 og 2, om ministeriets eller anden statslig myndigheds adgang til at indhente indivi‍dbaserede oplysninger, herunder bl.a. frist for indsendelse af indivi‍dbaserede oplysninger, fastsættes efter forhandling med de befordringsansvarlige.

§ 12.

Ministeriet eller anden statslig myndighed kan hos uddannelsesstederne indhente oplysninger om indskrivning m.v., der er nødvendige for at træffe afgørelse om ret til rabat, herunder indskrivningsoplysninger om uddannelsessøgende og deltagere, der er indskrevet på en uddannelse, der giver ret til befordringsrabat efter § 2, men som ikke har søgt befordringsrabat.

Oplysningerne skal gives i en form, der er egnet til elektronisk databehandling.

Stk. 2.

Ministeriet eller anden statslig myndighed kan til de befordringsansvarlige, der er nævnt i § 11, stk. 1, videregive oplysninger om uddannelsessøgende og deltagere, der er nødvendige for at yde rabat.

Ministeriet eller anden statslig myndighed kan stille de nævnte oplysninger elektronisk til rådighed for de befordringsansvarlige.

§ 13.

Uddannelsesstedet bistår ministeriet eller anden statslig myndighed ved afgørelse om tildeling af rabat eller godtgørelse efter en kilometersats.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsesstedets administration i forbindelse med befordringsrabatten, herunder elektronisk indberetning af, hvornår retten til rabat begynder og ophører.

Stk. 2.

Har et voksenuddannelsescenter indgået driftsoverenskomst om undervisning efter lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning, bistår voksenuddannelsescenteret ministeriet eller anden statslig myndighed ved afgørelsen om tildeling af rabat på vegne af driftsoverenskomstparterne og træffer afgørelse efter § 4, stk. 2, og §‍ 9, stk. 3 og 4.

Stk. 3.

Det påhviler den enkelte kommunalbestyrelse, produktionsskole eller institution for erhvervsrettet uddannelse, der tilrettelægger uddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse

1)

Dvs. lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

, at meddele ministeriet eller anden statslig myndighed, hvem der på vegne af uddannelsesstederne bistår ved afgørelse om tildeling af rabat m.v. og træffer afgørelse efter § 4, stk. 2, og § 9, stk. 3 og 4.

Den tilrettelæggende kommunalbestyrelse, produktionsskole eller institution for erhvervsrettet uddannelse kan selv varetage opgaven eller træffe aftale med ét bestemt uddannelsessted om at varetage opgaven.

Stk. 4.

Ministeriet eller anden statslig myndighed fører tilsyn med uddannelsesstedernes administration.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at ministeriet eller anden statslig myndighed kan kræve alle oplysninger, der er nødvendige til varetagelse af opgaven.

§ 14.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1)

Indhold og udformning af ansøgninger og om, hvornår den uddannelsessøgende eller deltageren skal søge.

2)

At ansøgning om ret til rabat eller godtgørelse skal ske i elektronisk form, herunder om anvendelse af digital signatur eller anden sikker personidentifikation.

Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at visse uddannelsessøgende og deltagere og visse typer af sager kan undtages fra bestemmelsen i 1. pkt.

3)

At afgørelser og meddelelser om rabat eller godtgørelse skal gives i elektronisk form.

Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at visse uddannelsessøgende og deltagere kan undtages fra bestemmelsen i 1. pkt.

4)

Hvordan uddannelsessøgende og deltagere, der i en periode, herunder på grund af gennemgang af forløb ved en kombination af fag inden for de i § 2, stk. 1, nævnte uddannelses- og undervisningsforløb, skal bruge flere abonnementskort eller en kombination af abonnementskort og særlige ordninger, samlet kan opnå rabat eller godtgørelse.

§ 15.

Det Centrale Personregister stiller personadresseo‍plysninger til rådighed for ministeriet eller anden statslig myndighed om uddannelsessøgende.

Oplysninger skal gives i en form, der er egnet til elektronisk databehandling.

§ 16.

Afgørelser, som uddannelsesstedet træffer efter § 4, stk. 2, § 9, stk. 3 og 4, og § 9 a, kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed.

Stk. 2.

Afgørelser, som ministeriet eller anden statslig myndighed træffer efter denne lov, kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed.

§ 17.

Loven træder i kraft den 1. juli 2006 og finder anvendelse for rabat, der gives fra den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§§ 18 og 19 træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 3.

(Udelades)

Stk. 4.

Den i § 7, stk. 2 og 3, nævnte regulering sker første gang i januar 2008.

Stk. 5.

(Udelades)

§ 17 a.

(Udelades)

§ 17 b.

(Udelades)

§ 18.

(Udelades)

§ 19.

(Udelades)

§ 20.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

2)

Lovændringen vedrører § 2, stk. 1, § 3, stk. 3, og § 9, stk. 2.

§ 16

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. august 2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

(Udelades)

§ 19

Elever i landbrugsuddannelserne og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, der gennemfører uddannelse efter de regler, der er nævnt i § 17, stk. 3, eller § 18, stk. 2, og deres praktikvirksomheder, bevarer deres hidtidige rettigheder til ydelser efter

1)

(Udelades)

2)

(Udelades)

3)

(Udelades)

4)

§§ 2, 9 og 10 i lov nr. 578 af 9. juni 2006 om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

3)

Lovændringen vedrører § 2, stk. 1, § 3, § 6, stk. 2, § 7, § 8, stk. 2, § 9, stk. 1-3 og 5, § 9 a, § 14, nr. 1 og 2, § 16, stk. 1, og § 17, stk. 4.

§ 9

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. august 2008, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

§ 1, nr. 5, 6, 12, 13 og 15, og § 2, nr. 3-5, træder i kraft den 1. april 2008.

Stk. 3.

(Udelades)

Stk. 4.

Den i § 1, nr. 5, foreslåede ændring af § 7, stk. 2, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. har virkning for regulering af egenbetalingen ved befordringsgodtgørelse efter § 9 i samme lov fra og med 2009.

For 2008 sker reguleringen af egenbetalingen efter § 7, stk. 2, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. ved befordringsgodtgørelse efter § 9 i samme lov den 1. april 2008 med virkning fra dette tidspunkt.

4)

Lovændringen vedrører § 2, stk. 1, nr. 8-10.

5)

Lovændringen vedrører § 2, stk. 1, § 3, stk. 3, og § 9, stk. 2.

§ 23

Stk. 1.

(Udelades)

Stk. 2.

§ 1, nr. 1-29, 31-34, 37, 38, 40, 41 og 44, § 2, nr. 2-10 og 12-19, § 3, nr. 1-9, § 4, nr. 1, § 5, nr. 4-9, §§ 6 og 7, § 8, nr. 8, 9, 11 og 12, § 9, nr. 1, 2 og 6-8, § 10, nr. 1 og 4, § 11, § 12, nr. 1-4, § 13, nr. 1, 3-6, 10 og 12, § 14, nr. 1-3, § 15, nr. 1-4, § 16, nr. 1 og 2, § 17, nr. 1-6, § 18, nr. 1-5, og §§ 19-22 træder i kraft den 1. august 2017, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

(Udelades)

§ 37.

Loven træder i kraft den 1. januar 2015.

Stk. 2.

Uddannelse i henhold til loven kan påbegyndes i perioden fra den 1. august 2015 til den 31. januar 2021.