Legislator Case Law & Legislation
A20170011330 DK

Lov om ændring af sundhedsloven, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Etablering af en bisidderordning og praktiserende kiropraktorers mulighed for henvisning til billeddiagnostiske undersøgelser samt kvalitetsarbejde m.v.)

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

LOV Æ#LOKDOK02 2017 113 Historic

Lov om ændring af sundhedsloven, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

(Etablering af en bisidderordning og praktiserende kiropraktorers mulighed for henvisning til billeddiagnostiske undersøgelser samt kvalitetsarbejde m.v.)

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

LOV Æ#LOKDOK02 2017 113 Historic

§ 1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016, som ændret ved § 33 i lov nr. 618 af 8. juni 2016, § 39 i lov nr. 620 af 8. juni 2016 og lov nr. 1737 af 27. december 2016, foretages følgende ændringer

1.

I § 6 indsættes som stk. 2

Stk. 2.

Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at rettigheder og pligter for sundhedspersoner fastsat i eller i medfør af denne lov også skal finde anvendelse for personer, der uden autorisation midlertidigt og lejlighedsvis her i landet udøver sundhedsfaglig virksomhed omfattet af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

2.

I § 64 indsættes som stk. 5

Stk. 5.

Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud til behandling hos praktiserende speciallæge til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 2, efter stk. 2.

3.

I § 82 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

Stk. 3.

Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at praktiserende kiropraktorer kan henvise til en diagnostisk undersøgelse på et sygehus, jf. § 79, til brug for udredning hos den praktiserende kiropraktor.

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

4.

I § 82 a, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

5.

I § 86, stk. 3, ændres »justitsministeren og social- og indenrigsministeren« til: »justitsministeren, børne- og socialministeren og udlændinge- og integrationsministeren«, og »§ 82 a« ændres til: »§§ 82 a og 87«.

6.

I § 86, stk. 3, nr. 3, ændres »på sikret afdeling« til: »på en sikret døgninstitution«, og »lov om social service, eller« ændres til »lov om social service, herunder som led i en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse, eller«.

7.

I § 193, stk. 2, ændres »en fælles ramme« til: »fælles rammer«.

LOV Æ#LOKDOK02 2017 113 Historic

§ 3

I lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1356 af 23. oktober 2016, som ændret ved § 1 i lov nr. 1734 af 27. december 2016, foretages følgende ændringer

1.

I § 2, stk. 3, ændres »jf. §§ 6 og 7« til: »jf. §§ 7-7 b«.

2.

I § 3 indsættes som stk. 3

Stk. 3.

Sundhedsministeren kan fastsætte regler om adgang til midlertidig og lejlighedsvis udøvelse af sundhedsfaglig virksomhed uden autorisation, som er nødvendig for gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med senere ændringer (anerkendelsesdirektivet).

Sundhedsministeren kan endvidere fastsætte betingelser for den midlertidige og lejlighedsvise udøvelse af sundhedsfaglig virksomhed her i landet samt regler om, i hvilket omfang rettigheder og pligter fastsat i eller i medfør af denne lov finder anvendelse for den midlertidige og lejlighedsvise udøvelse af sundhedsfaglig virksomhed.

3.

I § 5 indsættes som stk. 6

Stk. 6.

Styrelsen for Patientsikkerhed fører endvidere tilsyn med personer, der i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med senere ændringer (anerkendelsesdirektivet) midlertidigt og lejlighedsvis udøver sundhedsfaglig virksomhed her i landet, jf. § 3, stk. 3.

Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om udførelsen af tilsynet, herunder de tilsynsforanstaltninger, der kan iværksættes, jf. dette kapitel.

LOV Æ#LOKDOK02 2017 113 Historic

§ 4

I lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 656 af 8. juni 2016, foretages følgende ændring

1.

I § 1 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

Stk. 5.

Patienter, der tager imod et tilbud om dialog efter stk. 3 eller 4, tilbydes en bisidder.

Styrelsen for Patientsikkerhed og regionsrådet skal oplyse patienten om muligheden for at lade sig ledsage af en uvildig bisidder i forbindelse med tilbud om dialog.

Sundhedsministeren indgår aftale med en eller flere private institutioner om administration og drift af bisidderordningen.

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →