DK
Bekendtgørelse af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet
Table of Provisions (29)
Statutory Text (29 Articles)
Bekendtgørelse af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet
§ 1.
Loven gælder for følgende statslige uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet: Den Danske Scenekunstskole, Den Danske Filmskole, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonservatorium.
Stk. 2.
Loven gælder også for institutioner, der måtte opstå som følge af
1)
spaltning af en eller flere af institutionerne nævnt i stk. 1 eller
2)
sammenlægning af to eller flere af institutionerne nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
Kulturministeren kan bestemme, at andre statslige uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet omfattes af loven.
§ 2.
Den Danske Scenekunstskole har som højere videregående uddannelsesinstitution til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i scenekunst indtil det højeste niveau.
Stk. 2.
Den Danske Scenekunstskole skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for sine fagområder.
Herved bekendtgøres lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet med de ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 411 af 11. maj 2016.
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
Kapitel 2
Uddannelsesinstitutionernes formål
Kapitel 3
Uddannelser, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning m.v.
Kapitel 4
International uddannelse
Kapitel 5
Styrelse
Kapitel 6
Økonomiske forhold
Kapitel 7
Klager
Kapitel 8
Forskellige bestemmelser
Kapitel 9
Ændring af anden lovgivning
Kapitel 10
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Lov nr. 411 af 11. maj 2016 (Justering af fremdriftsreformen m.v.)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse
§ 3.
Den Danske Filmskole har som videregående uddannelsesinstitution til opgave at give kunstnerisk og teknisk uddannelse i film-, tv- og computerspilsproduktion.
Stk. 2.
Den Danske Filmskole kan udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for sine fagområder.
§ 4.
Musikkonservatorierne har som højere videregående uddannelsesinstitutioner til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende fagområder indtil det højeste niveau.
Stk. 2.
Musikkonservatorierne skal udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for deres fagområder.
§ 5.
Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler har som højere videregående uddannelsesinstitution til opgave på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at give uddannelse i maler-, billedhugger- og grafisk kunst med tilgrænsende kunstarter indtil det højeste niveau.
Stk. 2.
Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og skal på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for billedkunsten.
Stk. 3.
Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler driver kunsthalsvirksomhed i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot.
§ 6.
Uddannelsesinstitutionerne har desuden til opgave at fremme deres kunstområder og det kulturliv, der knytter sig hertil, og at udbrede kendskabet til arbejdsmetoder og resultater inden for deres fagområder.
§ 7.
Uddannelsesinstitutionerne udbyder videregående heltidsuddannelser, som er selvstændige, afrundede uddannelsesforløb, inden for deres fagområder.
Stk. 2.
Uddannelsesinstitutionerne kan udbyde ekstra uddannelsesaktiviteter til særligt talentfulde studerende, der er optaget på en bachelor- eller kandidatuddannelse.
§ 8.
Uddannelsesinstitutionerne og institutionernes udbud af videregående uddannelser skal kvalitetssikres, og nye uddannelser skal prækvalificeres og godkendes af kulturministeren i henhold til lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, inden de udbydes.
§ 9.
Uddannelsesinstitutionerne kan udbyde efter- og videreuddannelse inden for deres fagområder.
Stk. 2.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsesinstitutionernes udbud af efter- og videreuddannelse, herunder diplom- og masteruddannelser.
§ 10.
Kulturministeren kan fastsætte regler om erhvervelse af ph.d.-graden på uddannelsesinstitutioner, der driver forskning på et højt videnskabeligt niveau.
§ 11.
Uddannelsesinstitutioner, der driver kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed eller forskning, træffer selv beslutning om, hvilken kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed eller forskning der skal drives på institutionen.
§ 12.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler om
1)
uddannelsernes niveau, indhold og varighed samt om en institutions pligt til at fastsætte interne regler om tilmelding og framelding af studerende til uddannelsens fag og prøver ved de enkelte uddannelser, herunder eventuelle krav til studieaktivitet,
2)
adgang til uddannelserne,
3)
titler, som er knyttet til uddannelserne,
4)
studieordninger,
5)
klager til institutionen fra studerende i forbindelse med eksaminer, prøver og bedømmelser samt procedurer til behandling heraf,
6)
omprøve og ombedømmelse i forbindelse med klager over forhold ved prøver m.m., jf. nr. 5, herunder at disse kan resultere i en lavere karakter,
7)
institutionernes kriterier for udvælgelse af særligt talentfulde studerende, der kan deltage i ekstra uddannelsesaktiviteter, jf. § 7, stk. 2, og om udstedelse af eksamensbeviser, der kan påføres udmærkelse og anerkendelse,
8)
ansættelse af undervisere og kunstnerisk-videnskabeligt personale og
9)
bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger over for studerende.
Stk. 2.
Kulturministeren fastsætter regler om, at uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om merit for dele af en uddannelse på baggrund af gennemførte og beståede uddannelseselementer, herunder om, at uddannelsesinstitutionen kan indhente oplysninger hos den studerende eller hos andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet om gennemførte uddannelseselementer.
§ 13.
Uddannelsesinstitutionerne skal tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet.
§ 14.
En uddannelsesinstitution kan efter aftale med en eller flere anerkendte udenlandske videregående uddannelsesinstitutioner tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at dele af uddannelsen kan gennemføres ved anerkendte udenlandske videregående uddannelsesinstitutioner.
Stk. 2.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsesinstitutionernes udbud af uddannelser i samarbejde med anerkendte udenlandske videregående uddannelsesinstitutioner.
§ 15.
Uddannelsesinstitutionerne ledes hver især af en rektor, som har det overordnede ansvar for institutionens virksomhed.
Stk. 2.
Rektor træffer afgørelse i alle sager, som ikke ved lov er henlagt til kulturministeren eller til institutionens kollegiale organer.
Stk. 3.
Kulturministeren ansætter og afskediger rektor ved hver enkelt uddannelsesinstitution.
Stk. 4.
På uddannelsesinstitutionerne nedsættes et eller flere kollegiale organer.
Uddannelsesinstitutionens øverste kollegiale organ inddrages i sager, der vedrører uddannelsesinstitutionens overordnede interesser som kunstnerisk uddannelsesinstitution, og medvirker ved fastlæggelsen af retningslinjer for dens langsigtede virksomhed og udvikling.
Stk. 5.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler om styrelse af uddannelsesinstitutionerne.
Stk. 6.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler om kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot, jf. § 5, stk. 3, herunder om kunsthallens styrelsesforhold.
§ 16.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om aftagerpaneler ved uddannelsesinstitutionerne.
§ 17.
Statens bevillinger til uddannelsesinstitutionerne fastsættes på de årlige bevillingslove.
Stk. 2.
En uddannelsesinstitution kan opkræve gebyr til hel eller delvis dækning af udgifter i forbindelse med optagelsesprøver, eksaminer for privatister og lign.
Institutionernes biblioteker kan desuden opkræve gebyr i forbindelse med for sen aflevering, bortkomst eller beskadigelse af bøger og andet udlånt materiale.
Stk. 3.
Den Danske Scenekunstskole og Den Danske Filmskole har mulighed for at opkræve ikke fuldt omkostningsdækkende gebyrer for studerendes forbrug af fælles materialer.
Stk. 4.
Kulturministeren kan bestemme, at en uddannelsesinstitution kan opkræve betaling for deltagelse i undervisning og eksamen, hvis den giver
1)
efter- og videreuddannelse,
2)
åben uddannelse,
3)
uddannelse af visse udenlandske studerende eller
4)
uddannelse af ph.d.-studerende, hvis uddannelse finansieres af eksterne midler.
§ 18.
Uddannelsesinstitutionerne kan afholde udgifter til ulykkesforsikring for de studerende, der er indskrevet ved institutionen.
Forsikringen kan dække skader i forbindelse med undervisningen.
§ 19.
Uddannelsesinstitutionerne kan afholde udlæg for depositum for udenlandske studerendes, gæstelæreres og forskeres reservation af kollegieværelser eller private værelser.
Stk. 2.
Uddannelsesinstitutionerne kan betale leje for boliger til udenlandske studerende, gæstelærere og forskere i perioder, hvor boligerne ikke benyttes, og kan stille garanti for de pågældende lejeres forpligtelser over for udlejeren ved fraflytning.
§ 20.
Uddannelsesinstitutionerne kan modtage tilskud fra anden side end fra bevillingslovene.
Sådanne tilskud kan holdes adskilt fra statslige bevillinger.
Der kan oprettes fonde og legater for sådanne tilskudsmidler.
§ 21.
De afgørelser, som uddannelsesinstitutionerne træffer efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af denne lov, kan indbringes for kulturministeren, når klagen vedrører retlige spørgsmål.
Stk. 2.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage over uddannelsesinstitutionernes afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af denne lov.
§ 22.
Kulturministeren kan undtagelsesvis godkende fravigelser af lovens bestemmelser som led i udviklings- og uddannelsesforsøg.
Stk. 2.
Kulturministeren kan fastsætte regler for uddannelsesinstitutioner eller dele heraf, der varetager særlige opgaver, eller hvor særlige forhold tilsiger det.
§ 23.
(Udelades)
§ 24.
Loven træder i kraft den 1. januar 2015.
Stk. 2.
Regler fastsat i bekendtgørelser for institutioner omfattet af § 1, der er gældende på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i henhold til denne lov.
Stk. 3.
(Udelades)
Stk. 4.
Personer, der på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden varetager hverv på institutioner omfattet af § 1 i henhold til regler fastsat i kongelige anordninger og bekendtgørelser, fortsætter i deres hverv, indtil de afløses af personer, der udnævnes eller vælges efter regler fastsat i medfør af denne lov.
§ 25.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler om overgangen til udbud af bachelor- og kandidatuddannelser ved Den Danske Scenekunstskole og om de studerendes overgang til den nye uddannelsesstruktur.
1)
Lovændringen vedrører § 12, stk. 1.
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2016, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
(Udelades)
Stk. 4.
De hidtidige regler, som er fastsat i medfør af § 12, stk. 1, nr. 1 og 2, i den gældende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, finder fortsat anvendelse, indtil institutionerne har fastsat interne regler inden for den ramme, som ministeren fastsætter i medfør af § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet som affattet ved denne lovs § 5, nr. 1.