Legislator Case Law & Legislation
A20160066630 DK

Lov om ændring af lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Overgangsregel for ret til ferie for uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der overgår til integrationsydelse)

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

LOV Æ#LOKDOK02 2016 666 Valid

Lov om ændring af lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love

(Overgangsregel for ret til ferie for uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der overgår til integrationsydelse)

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

LOV Æ#LOKDOK02 2016 666 Valid

§ 1

I lov nr. 300 af 22. marts 2016 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen for modtagelse af integrationsydelse m.v.) foretages følgende ændring

1.

Efter § 7 indsættes

§ 8

Stk. 1.

Uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der med virkning fra den 1. juli 2016 overgår til integra­tio‌nsydelse, og som pr. 31. marts 2016 har optjent ret til 5 ugers ferie, jf. § 13, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved lov nr. 894 af 4. juli 2013, bevarer deres ret til at afholde de 5 ugers ferie inden for de 12 følgende måneder.

§ 13, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse.

Under ferie udbetales integrationsydelse, under forudsætning af at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage integrationsydelse, mens ferien afholdes.

Ferie, der er afholdt inden den 1. juli 2016, indgår i opgørelsen af de op til 5 ugers ferie.

Stk. 2.

Uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der med virkning fra den 1. juli 2016 overgår til integra­ti‌onsydelse, og som pr. 30. juni 2016 har optjent ret til 4 ugers ferie, jf. § 13, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved lov nr. 296 af 22. marts 2016, bevarer deres ret til at afholde de 4 ugers ferie inden for de 12 følgende måneder.

§ 13, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse.

Under ferie udbetales integrationsydelse, under forudsætning af at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage integrationsydelse, mens ferien afholdes.

Ferie, der er afholdt inden den 1. juli 2016, indgår i opgørelsen af de op til 4 ugers ferie.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →