Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om en børne- og ungeydelse og opkrævningsloven (Restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse i perioden til og med 2019, gennemførelse af modregning og indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen uden partshøring m.v.)

Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om en børne- og ungeydelse og opkrævningsloven

(Restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse i perioden til og med 2019, gennemførelse af modregning og indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen uden partshøring m.v.)

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

§ 1

I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015, som ændret ved lov nr. 1253 af 17. november 2015, foretages følgende ændringer

1.

I § 3 indsættes efter stk. 5 som nye stykker

Stk. 6.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan hos andre myndigheder indhente oplysninger om, hvilke personer der er berettiget til børne- og ungeydelse, og oplysninger om, hvilke børn og unge ydelsen vedrører.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endvidere opbevare oplysningerne i et register, som restanceinddrivelsesmyndigheden opretter til formålet.

Stk. 7.

Restanceinddrivelsesmyndighedens adgang til oplysninger, jf. stk. 4-6, gælder også indsamling og anvendelse af oplysninger om personers nettoindkomst og betalingsevne til brug for statistiske og regnskabsmæssige formål.

Stk. 6 bliver herefter stk. 8.

2.

I § 3, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 1 og 3-5« til: »stk. 1 og 3-7«.

3.

Efter § 9 indsættes før overskriften før § 10

§ 9 a.

Modregning, der gennemføres af restanceinddrivelsesmyndigheden eller af told- og skatteforvaltningen som fordringshaver, kan ske uden partshøring af skyldneren og uden forudgående vurdering af dennes økonomiske forhold.

4.

I § 17, stk. 1, 2. pkt., ændres »skatteankeforvaltningen« til: »restanceinddrivelsesmyndigheden«.

5.

I § 17, stk. 1, indsættes som 4.-6. pkt.

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden på grundlag af klagen finder anledning dertil, kan restanceinddrivelsesmyndigheden genoptage sagen.

Kan restanceinddrivelsesmyndigheden ikke give fuldt medhold i klagen, og hvis klagen fastholdes, videresender restanceinddrivelsesmyndigheden klagen til skatteankeforvaltningen sammen med en udtalelse om sagen.

Skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 4 og 5, finder ikke anvendelse.

6.

Efter § 18 a indsættes før overskriften før § 19

Særlige regler for perioden til og med 2019

§ 18 b.

Skatteministeren kan fastsætte regler om fravigelse af dækningsrækkefølgen for krav under inddrivelse, jf. § 4, og om inddrivelse af udvalgte fordringer for perioden fra og med den 1. april 2016 til og med den 31. december 2019.

§ 2

I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 964 af 19. september 2011, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 920 af 18. september 2012 og senest ved § 2 i lov nr. 999 af 30. august 2015, foretages følgende ændringer

1.

I § 8 a, 1. pkt., indsættes efter »lægges«: »udelukkende«, og efter »seneste« indsættes: »leverede eller indhentede, jf. § 12,«.

2.

I § 8 a, 2. pkt., indsættes efter »fastsættes«: »udelukkende«.

3.

I § 8 a indsættes som stk. 2

Stk. 2.

Nedsættelse og regulering af børneydelsen og ungeydelsen, jf. stk. 1, kan ske uden partshøring af modtageren af ydelsen.

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

§ 3

I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1180 af 30. september 2015, foretages følgende ændring

1.

Efter § 11 indsættes

§ 11 a.

Told- og skatteforvaltningen kan nægte at registrere og kan inddrage registreringen efter skatte- og afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres efter denne lov, for en person, der er pålagt en konkurskarantæne efter konkurslovens § 159, 2. pkt., medmindre personen over for told- og skatteforvaltningen godtgør, at vedkommende ikke deltager i og ikke forventes at skulle deltage i ledelsen af den omhandlede erhvervsvirksomhed.

§ 4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. april 2016.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 4 og 5, finder ikke anvendelse for klager over afgørelser truffet inden lovens ikrafttræden.

For sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.