Legislator Case Law & Legislation
A20130162330 DK

Lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer\n(Sanktioner for overtrædelse af forordning om markedsføring og brug af udgangsstoffer til eksplosivstoffer og bemyndigelsesbestemmelser vedrørende sådanne stoffer samt militærets og politiets udførsel af våben m.v.)

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

LOV Æ#LOKDOK02 2013 1623 Historic

Lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer

(Sanktioner for overtrædelse af forordning om markedsføring og brug af udgangsstoffer til eksplosivstoffer og bemyndigelsesbestemmelser vedrørende sådanne stoffer samt militærets og politiets udførsel af våben m.v.)

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

LOV Æ#LOKDOK02 2013 1623 Historic

§ 1

I lov om våben og eksplosivstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af 22. oktober 2012, som ændret ved § 1 i lov nr. 431 af 1. maj 2013, foretages følgende ændringer

1.

I § 4, stk. 2, nr. 3, udgår »til fremstilling af de eksplosivstoffer, der er omfattet af forbuddet i § 1, eller«.

2.

Efter § 4 c indsættes

§ 4 d.

Justitsministeren kan fastsætte regler om en licensordning som nævnt i artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 98/2013 af 15. januar 2013 om markedsføring og brug af udgangsstoffer til eksplosivstoffer.

Stk. 2.

Justitsministeren kan fastsætte regler, der begrænser eller forbyder tilgængeliggørelse, besiddelse og brug af udgangsstoffer til eksplosivstoffer, som ikke er omfattet af bilag I til den forordning, der er nævnt i stk. 1.

Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at udgangsstoffer til eksplosivstoffer, der ikke er omfattet af bilag I og II til forordningen, er omfattet af bestemmelserne om indberetning af mistænkelige transaktioner, bortkomst og tyveri i forordningens artikel 9.

Stk. 3.

Justitsministeren kan fastsætte regler om opbevaring af udgangsstoffer til eksplosivstoffer.

3.

§ 8, stk. 2, 1. pkt., affattes således

§ 6, stk. 1, gælder ikke for militære styrker og militært personel som led i den militære tjenesteudøvelse, forudsat at de våben m.v., som udføres, forbliver statens ejendom.

4.

I § 8, stk. 2, indsættes som 3. pkt.

§ 7 a gælder ikke for militære styrker og militært personel som led i den militære tjenesteudøvelse.

5.

§ 9, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes

§ 1 og § 7 a gælder endvidere ikke for politiet.

§ 6, stk. 1, gælder ikke for politiet, forudsat at de våben m.v., som udføres, forbliver statens ejendom.

6.

I § 10, stk. 1, 1. pkt., ændres »og artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 af 14. marts 2012« til: »artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 af 14. marts 2012 og artikel 4, stk. 1, 6 og 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 98/2013 af 15. januar 2013 om markedsføring og brug af udgangsstoffer til eksplosivstoffer«.

7.

I § 10 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

Stk. 3.

Overtrædelse af artikel 5 og artikel 9, stk. 1, 3 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 98/2013 af 15. januar 2013 om markedsføring og brug af udgangsstoffer til eksplosivstoffer straffes med bøde.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →