Legislator Case Law & Legislation
A20120061230 DK

Lov om ændring af lov om jernbane\n(Afgifter og gebyrer)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

LOV Æ#LOKDOK02 2012 612 Historic

Lov om ændring af lov om jernbane

(Afgifter og gebyrer)

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

LOV Æ#LOKDOK02 2012 612 Historic

§ 1

I lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1249 af 11. november 2010, foretages følgende ændringer

1.

§ 21 u med tilhørende overskrift affattes således

Afgifter og gebyrer

§ 21 u.

For udførelse af inspektioner og tilsyn, herunder tilsyn med sikkerhedscertifikater og sikkerhedsgodkendelser m.v., betaler jernbanevirksomheder, entreprenørvirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere, som er underlagt tilsyn efter § 4 a, § 6, stk. 4, og § 21 i, en afgift som fastsat i stk. 2-6.

Stk. 2.

Jernbanevirksomheder og entreprenørvirksomheder betaler et årligt grundbeløb på 50.000 kr. pr. sikkerhedscertifikat.

Herudover betales en årlig aktivitetsafgift på 0,0475 kr. pr. kørt togkilometer.

Stk. 3.

Jernbaneinfrastrukturforvaltere betaler et årligt grundbeløb på 50.000 kr. pr. sikkerhedsgodkendelse.

Herudover betales en årlig aktivitetsafgift på 0,0475 kr. pr. kørt togkilometer på den pågældendes jernbaneinfrastruktur.

Stk. 4.

De i stk. 2 og 3 anførte beløb reguleres én gang årligt pr. 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks.

Det herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.

Transportministeren bekendtgør eventuelle reguleringer hvert år, første gang pr. 1. januar 2013.

Stk. 5.

Grundbeløbet, jf. stk. 2 og 3, opkræves for det pågældende år i januar måned.

Aktivitetsbeløbet opkræves ligeledes i januar måned med regulering i september måned på grundlag af det forudgående års opgjorte antal kørte togkilometer.

Stk. 6.

En virksomhed, der er underlagt det i stk. 1 nævnte tilsyn, betaler afgiften, jf. stk. 2 og 3, uanset om virksomheden ophører eller påbegynder i løbet af det pågældende år.

Stk. 7.

Over- eller underskud overføres til følgende finansår.

Stk. 8.

Transportministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af Trafikstyrelsens omkostninger ved varetagelse af de øvrige opgaver i henhold til denne lov eller fællesskabsretlige regler på jernbaneområdet.

Stk. 9.

Hvis de i § 4, stk. 8, og § 6, stk. 5, nævnte gebyrer ikke erlægges rettidigt, tillægges renter i overensstemmelse med renteloven.

Det samme gælder gebyrer fastsat i medfør af stk. 8.

Transportministeren kan fastsætte regler om betaling for erindringsskrivelser vedrørende de nævnte gebyrer.

2.

§ 24, stk. 4, affattes således

Stk. 4.

De med Jernbanenævnets drift forbundne udgifter betales af de jernbanevirksomheder, som Jernbanenævnet fører tilsyn med efter denne lov eller efter regler udstedt i henhold til denne lov.

Transportministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om, at jernbanevirksomheder, der ikke i fuldt omfang er underlagt Jernbanenævnets tilsyn, kan undtages fra betalingsforpligtelsen.

3.

I § 24 indsættes som stk. 5

Stk. 5.

Transportministeren kan fastsætte regler om, at der skal betales et gebyr for indbringelse af klage for Jernbanenævnet.

LOV Æ#LOKDOK02 2012 612 Historic

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2012.

Stk. 2.

I 2012 opkræves de i § 21 u, stk. 1-3, i lov om jernbane som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, nævnte afgifter fra lovens ikrafttræden og året ud.

LOV Æ#LOKDOK02 2012 612 Historic

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →