Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning

Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

§ 1.

Ved tilhold kan en person forbydes at opsøge en anden ved personlig, mundtlig eller skriftlig henvendelse, herunder ved elektronisk kommunikation, eller på anden måde kontakte eller følge efter den anden.

§ 2.

Tilhold kan gives, hvis

1)

der er begrundet mistanke om, at en person

a)

har krænket en andens fred ved at forfølge eller genere den anden ved kontakt m.v. som anført i § 1 eller

b)

mod den anden har begået strafbart forhold, der kan sidestilles med en sådan fredskrænkelse, og

2)

der er bestemte grunde til at antage, at den pågældende fortsat vil krænke den anden som anført i nr. 1.

Stk. 2.

Tilhold kan endvidere gives, hvis

1)

der er begrundet mistanke om, at en person har begået en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om drab, røveri, frihedsberøvelse, vold, brandstiftelse, voldtægt eller anden sædelighedsforbrydelse eller forsøg på en af de nævnte forbrydelser, og

2)

den forurettede eller dennes nærmeste efter lovovertrædelsens grovhed ikke findes at skulle tåle kontakt m.v. med den pågældende som anført i § 1.

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Kapitel 1

Tilhold og opholdsforbud

Kapitel 2

Bortvisning

Kapitel 3

Fælles bestemmelser

Kapitel 4

Domstolsprøvelse

Kapitel 5

Straffebestemmelser

Kapitel 6

Ændringer i anden lovgivning

Kapitel 7

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 3.

Ved opholdsforbud kan en person forbydes at opholde sig eller færdes i et nærmere afgrænset område i nærheden af en anden persons bolig eller arbejds-, uddannelses- eller opholdssted eller andet område, hvor denne ofte færdes.

§ 4.

Opholdsforbud kan gives, hvis betingelserne for tilhold efter § 2 er opfyldt, når

1)

mistanken angår oftere gentagen krænkelse efter § 2, stk. 1, nr. 1, forsætlig overtrædelse af et tilhold efter § 1 eller en lovovertrædelse omfattet af § 2, stk. 2, eller § 8, nr. 1, og

2)

et tilhold efter § 1 ikke kan anses for tilstrækkeligt til at beskytte den anden person.

§ 5.

Et tilhold gives for et bestemt tidsrum på indtil 5 år.

Et opholdsforbud gives for et bestemt tidsrum på indtil 1 år.

§ 6.

Et tilhold eller opholdsforbud kan udstrækkes til at omfatte et medlem af forurettedes husstand, hvis det findes nødvendigt af hensyn til formålet med tilholdet eller opholdsforbuddet.

§ 7.

Ved bortvisning kan en person over 18 år forbydes at opholde sig i sit hjem.

§ 8.

En person kan bortvises, når

1)

der er begrundet mistanke om, at den pågældende mod et medlem af sin husstand har begået en overtrædelse af straffelovens §§ 210, 213 eller 266 eller en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens kapitel 24-26, og som efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder, eller at den pågældende har optrådt på en måde, der i øvrigt indebærer en trussel om vold mod et medlem af husstanden, og

2)

der efter det oplyste er bestemte grunde til at antage, at den pågældende ved forbliven i hjemmet vil begå en lovovertrædelse, der er nævnt i nr. 1.

§ 9.

Politiet kan i forbindelse med behandlingen af en sag om bortvisning tilbageholde en person, der med rimelig grund antages at have optrådt på en måde, der indebærer en trussel om vold mod et medlem af personens husstand.

Stk. 2.

For tilbageholdelsen gælder i øvrigt reglerne om anholdelse i retsplejelovens §§ 755-759 og § 760, stk. 1.

Tilbageholdelsen kan ikke udstrækkes ud over 24 timer.

§ 10.

Bortvisning sker for et bestemt tidsrum på indtil 4 uger.

§ 11.

Senest samtidig med en afgørelse om bortvisning skal politiet underrette kommunen om sagen.

Stk. 2.

Ved underretning af kommunen skal endvidere sendes oplysninger og dokumenter i sagen, herunder elektronisk lagrede data, der er nødvendige for de sociale myndigheders behandling af sagen.

§ 12.

Tilhold, opholdsforbud og bortvisning må ikke stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af den pågældendes forhold, hensynet til den eller dem, som foranstaltningen skal beskytte, og karakteren af den adfærd, der er udvist fra den pågældendes side.

§ 13.

Tilhold, opholdsforbud og bortvisning omfatter ikke kontakt, ophold eller færden, som af særlige grunde må anses for beføjet.

§ 14.

Tilhold, opholdsforbud og bortvisning kan besluttes, når en person, som foranstaltningen skal beskytte, anmoder om det, eller når almene hensyn kræver det.

§ 15.

I sager om tilhold, opholdsforbud og bortvisning vejleder politiet parterne om reglerne i denne lov, når der er anledning til det.

Stk. 2.

Afgørelse om tilhold, opholdsforbud og bortvisning træffes af politidirektøren.

Stk. 3.

Statsadvokaten behandler klager over tilhold, opholdsforbud og bortvisning.

Statsadvokatens afgørelse kan ikke påklages.

§ 16.

Afgørelser om tilhold, opholdsforbud og bortvisning skal forkyndes.

Ved forkyndelse af opholdsforbud og bortvisning skal den pågældende vejledes om retten til at kræve afgørelsen indbragt for retten.

§ 17.

Den, der gives opholdsforbud eller bortvises, kan, inden 14 dage efter at afgørelsen er forkyndt for den pågældende, kræve, at politiet indbringer afgørelsen for byretten.

Stk. 2.

Den, der kræver en afgørelse om opholdsforbud eller bortvisning indbragt for retten (klageren), skal til politiet oplyse en adresse og et eventuelt telefonnummer, hvortil indkaldelse til et eventuelt retsmøde kan meddeles.

Forkyndelse af indkaldelse til retsmøde er ikke nødvendig.

Stk. 3.

Sagen skal snarest muligt og senest inden 1 uge efter modtagelse af anmodningen indbringes for byretten på det sted, hvor oplysning i sagen mest hensigtsmæssigt må antages at kunne tilvejebringes.

I sager om bortvisning skal indbringelse dog ske inden 24 timer.

Stk. 4.

Anmodning om indbringelse for retten har ikke opsættende virkning.

§ 18.

Der beskikkes en advokat for den, der kræver en afgørelse om bortvisning indbragt for retten.

Der kan beskikkes en advokat for den, der kræver en afgørelse om opholdsforbud indbragt for retten, hvis retten efter sagens beskaffenhed, indgrebets karakter, klagerens person og omstændighederne i øvrigt finder det ønskeligt.

Den beskikkede advokat har samme beføjelser som en forsvarer i en straffesag.

Om salær og godtgørelse for udlæg til en beskikket advokat gælder samme regler som for beskikkede forsvarere, jf. retsplejelovens § 741.

Stk. 2.

Der kan beskikkes en advokat for en forurettet, der skal afgive forklaring i retten.

Reglerne i retsplejelovens §§ 741 c og 741 d finder tilsvarende anvendelse.

Om salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.

§ 19.

Sagen behandles skriftligt eller mundtligt efter rettens bestemmelse.

Stk. 2.

Behandles sagen mundtligt, skal retsmøde afholdes snarest muligt.

Såfremt anmodningen om sagens indbringelse for retten fremsættes ved forkyndelsen af en førstegangsafgørelse om bortvisning, skal retsmøde afholdes inden 5 dage.

Stk. 3.

Klageren har ret til at være til stede i et eventuelt retsmøde og udtale sig, medmindre retten finder, at dette af særlige grunde er nytteløst eller skadeligt for den pågældende.

Sagen kan behandles, selv om den pågældende udebliver.

Er der beskikket advokat efter § 18, stk. 1, kan sagen dog kun behandles, hvis den beskikkede advokat er mødt.

Stk. 4.

Retten træffer afgørelse på grundlag af sagens dokumenter og en eventuel forklaring i retten fra klageren.

Under særlige omstændigheder kan retten tillade yderligere bevisførelse.

Stk. 5.

Rettens afgørelse træffes ved kendelse.

Går afgørelsen ud på, at indgrebet godkendes, anføres i kendelsen de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne er opfyldt.

Stk. 6.

Pålægges der klageren sagsomkostninger i en straffesag, der angår forhold, som har givet anledning til opholdsforbuddet eller bortvisningen, pålægges det ved dommen i straffesagen tillige den pågældende at betale omkostningerne ved sagen om opholdsforbud eller bortvisning.

Retten kan dog undtagelsesvis bestemme, at disse omkostninger helt eller delvis skal betales af statskassen, såfremt særlige omstændigheder taler for det.

§ 20.

I øvrigt gælder retsplejelovens regler om strafferetsplejen.

Stk. 2.

Med hensyn til erstatningskrav finder retsplejelovens § 1018 h anvendelse.

Med hensyn til tilbageholdelse efter § 9 finder retsplejelovens § 1018 a dog anvendelse, når bortvisning ikke gennemføres eller godkendes.

§ 21.

Den, der forsætligt overtræder et tilhold efter § 1, et opholdsforbud efter § 3 eller en bortvisning efter § 7, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 2.

Ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 skal det indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet har udgjort et led i en systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane.

Stk. 3.

Overtrædelse af stk. 1 påtales kun efter den forurettedes anmodning, medmindre almene hensyn kræver det.

§ 22.

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 17. november 2011, foretages følgende ændringer

1.

§ 265 ophæves.

2.

I § 275, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 263-265« til: »§§ 263-264 d«.

§ 23.

I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1063 af 17. november 2011, foretages følgende ændringer

1.

I § 781, stk. 3, 1. pkt., ændres »gentagne fredskrænkelser som omhandlet i straffelovens § 265« til: »krænkelse som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning«.

2.

I § 804, stk. 1, indsættes efter »offentlig påtale,«: »eller krænkelse som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning«.

§ 24.

I lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 28. juni 2004, som ændret ved § 12 i lov nr. 516 af 7. juni 2006, § 3 i lov nr. 711 af 25. juni 2010 og § 2 i lov nr. 412 af 9. maj 2011, foretages følgende ændring

1.

I § 1, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »straffelov«: »eller lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning«.

§ 25.

Loven træder i kraft den 1. marts 2012.

Stk. 2.

Lov nr. 449 af 9. juni 2004 om bortvisning og beføjelse til at meddele tilhold m.v. ophæves.

§ 26.

Loven gælder ikke for Færøerne.

Stk. 2.

Loven gælder ikke for Grønland, men kan med undtagelse af §§ 22 og 23 ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.