Legislator Case Law & Legislation
A20110025030 DK

Lov om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.\n(Udvidet mulighed for hensyntagen til teologisk retningsbestemte mindretal og øget mulighed for mobilitet blandt præster)

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

LOV Æ#LOKDOK02 2011 250 Historic

Lov om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

(Udvidet mulighed for hensyntagen til teologisk retningsbestemte mindretal og øget mulighed for mobilitet blandt præster)

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

LOV Æ#LOKDOK02 2011 250 Historic

§ 1

I lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 78 af 2. februar 2009, foretages følgende ændringer

1.

§ 13 affattes således

§ 13.

Bestemmelserne i §§ 9 og 10 og § 11, stk. 1 og 3, finder tilsvarende anvendelse ved ansættelser af 1 års varighed eller mere af overenskomstansatte sognepræster med en beskæftigelsesgrad mindst svarende til halvtidsbeskæftigelse.

Dette gælder dog ikke, såfremt stillingen er oprettet med henblik på helt eller overvejende at betjene institutioner eller grupper af personer, for hvilke der ikke er oprettet menighedsråd.

2.

Efter § 13 indsættes i kapitel 2

§ 13 a.

I pastorater med tre eller flere præstestillinger kan pastoratets menighedsråd aftale med biskoppen, at ansættelse i en af præstestillingerne forudsætter, at den pågældende kan henføres til en af følgende grupper

1)

Præster i folkekirken, herunder provster, domprovster, værnsprovster, biskopper og valgmenighedspræster, som ved ansøgningsfristens udløb har beklædt deres embede uafbrudt i mindst 10 år.

2)

Præster for danske evangelisk-lutherske menigheder i udlandet, som ved ansøgningsfristens udløb har beklædt deres stilling uafbrudt i mindst 4 år.

3)

Teologiske kandidater, der er ordinerede i den danske folkekirke, og som ved ansøgningsfristens udløb har fungeret som missionær i et dansk missionsselskabs tjeneste uafbrudt i mindst 4 år.

4)

Sognepræster i et pastorat, hvor der mellem præsten og menigheden består en dybtgående uoverensstemmelse, som betyder en væsentlig hindring for det kirkelige livs trivsel på det pågældende sted.

5)

Teologiske kandidater, der ved ansøgningsfristens udløb har været ansat i folkekirkelige institutioner eller uddannelsesinstitutioner i mindst 10 år.

Stk. 2.

I pastorater med tre eller flere præstestillinger kan pastoratets menighedsråd aftale med biskoppen, at ansættelse i en af pastoratets præstestillinger uanset bestemmelserne i §§ 8-13 kan ske uden medvirken af pastoratets menighedsråd, såfremt den ansatte kan henføres til en af de i stk. 1, nr. 1-5, anførte grupper.

§ 13 b.

Kirkeministeren kan uanset bestemmelserne i §§ 8-13 a godkende, at to præster, der begge har været ansat uafbrudt i deres embeder i mere end 6 år, indtræder i hinandens embeder varigt eller for en periode på mindst 1 år.

Det er en betingelse, at hvert af de berørte menighedsråd på et i den anledning særligt menighedsrådsmøde, der indkaldes til med mindst 10 dages varsel, tilslutter sig dette med mere end halvdelen af de afgivne stemmer.

Udskrift af beslutningsprotokollen med hvert menighedsråds tilslutning indsendes til kirkeministeren bilagt en udtalelse fra vedkommende biskop.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 kan også anvendes, hvor den ene af præsterne er ansat i Danske Sømands- og Udlandskirker eller i en anden kirkelig institution i tilknytning til folkekirken.

Tilslutning fra ansættelsesmyndigheden inden for den pågældende institution træder i så fald for dennes stillings vedkommende i stedet for menighedsrådets tilslutning.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →