Bekendtgørelse af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.

Bekendtgørelse af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.

Herved bekendtgøres lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 3. januar 2007, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 47 af 28. januar 2009.

Kapitel 1

Kirkers bestyrelse

Kirkers overgang til selveje

Kapitel 2

Kirkers brug

Den folkekirkelige brug af kirkerne

Kristne trossamfunds adgang til brug af kirkerne

Evangelisk-lutherske frimenigheders adgang til fast brug af kirkerne

Særlige bestemmelser vedrørende brug af kirkerne

Kapitel 3

Kirkelig betjening af folkekirkens menigheder

Kapitel 4

Klage- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

Lov nr. 47 af 28. januar 2009 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 1.

Selvejende kirker bestyres af menighedsrådet.

Stk. 2.

Andre kirker bestyres af den, der ejer kirken, eller den, der ejer afløsningssummen for kirketienden.

Stk. 3.

For bestyrelsen af valgmenighedskirker gælder reglerne i lov om valgmenigheder.

Stk. 4.

Ejes en kirkegård af flere kirker i fællesskab, udfærdiges en vedtægt med regler for kirkegårdens bestyrelse.

Vedtægten godkendes af provstiudvalget.

§ 2.

(Ophævet).

§ 3.

Kirkeministeren kan tillade, at begravelsesvæsenet udskilles fra kirkens bestyrelse.

Regler om begravelsesvæsenets bestyrelse fastsættes i så fald i en vedtægt, der godkendes af kirkeministeren.

§ 4.

Den, der ejer en kirke, eller den, der ejer afløsningssummen for kirketienden, jf. § 1, stk. 2, kan kræve, at kirken overgår til selveje, såfremt

1)

kirken afleveres i forsvarlig stand,

2)

kirken er gældfri, og

3)

kirkens indtægter, jorder, kapitaler m.v. overgår sammen med kirken.

§ 5.

Kirken kan af menighedsrådet eller med dettes samtykke anvendes til andre kirkelige formål end gudstjenester og kirkelige handlinger.

Til afholdelse af kirkekoncerter, opførelse af kirkespil og lignende kræves dog tillige tilladelse fra biskoppen, såfremt et mindretal i menighedsrådet forlanger dette.

Stk. 2.

Præster i folkekirken har ret til at bruge de kirker, de er ansat ved, til gudstjenester, kirkelige handlinger og kirkelige møder, jf. dog § 9 i lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning.

Stk. 3.

Uoverensstemmelser om tidspunkterne for brug af en kirke afgøres af biskoppen.

§ 6.

Præster i folkekirken kan overlade en kirke, de er ansat ved, til andre præster i folkekirken til gudstjenester og kirkelige handlinger.

Stk. 2.

Præster i folkekirken kan tillade ikke præsteviede at tale i kirken ved gudstjenester og kirkelige handlinger.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 1 finder også anvendelse i tilfælde, hvor kirken ønskes stillet til rådighed til gudstjeneste ved

1)

en missionær, der er udsendt herfra, og som har modtaget præstevielse i folkekirken,

2)

en præst for en evangelisk-luthersk frimenighed eller

3)

en præst for en evangelisk-luthersk menighed uden for riget.

§ 7.

Det gejstlige personel, som er ansat til betjening af forsvaret, har ret til at bruge kirkerne til gudstjenester for forsvaret efter regler, der fastsættes af kirkeministeren.

Udgifterne ved sådan brug af kirkerne afholdes af statskassen.

§ 8.

Efter anmodning fra mindst 10 af sognemenighedens medlemmer, som har valgret til menighedsråd, skal sognekirken stilles til rådighed til afholdelse af gudstjeneste ved en anden præst i folkekirken end den eller de præster, der er ansat ved kirken.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 finder også anvendelse i tilfælde, hvor kirken ønskes stillet til rådighed til gudstjeneste ved en person, der er nævnt i § 6, stk. 3.

§ 9.

Et medlem af sognemenigheden har ret til at få sognekirken stillet til rådighed til

1)

kirkelige handlinger ved en præst i folkekirken, der ikke er ansat ved kirken,

2)

ægtevielse eller begravelse ved en præst for en evangelisk-luthersk frimenighed,

3)

begravelse ved en missionær, der er udsendt herfra, og som er præsteviet i folkekirken, eller ved en præst for en evangelisk-luthersk menighed uden for riget.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 vedrører alene brug af kirken til kirkelige handlinger, der angår det medlem af sognemenigheden, som har ønsket kirken stillet til rådighed, eller på hvis vegne et sådant ønske er fremsat.

§ 10.

Får en valgmenighed adgang til at benytte en kirke efter § 3, stk. 2, i lov om valgmenigheder, fastsætter biskoppen efter indhentet udtalelse fra menighedsrådet et regulativ for valgmenighedens benyttelse af kirken.

§ 11.

Valgmenighedsmedlemmer har ret til at få kirken i det sogn, hvor de er bosat, stillet til rådighed til kirkelige handlinger ved valgmenighedens præst.

§ 12.

Anmodninger i henhold til §§ 8, 9 og 11 fremsættes over for menighedsrådet efter regler, der fastsættes af kirkeministeren.

§ 13.

Med biskoppens tilladelse kan menighedsrådet stille kirken til rådighed for medlemmer af kristne trossamfund uden for folkekirken til gudstjeneste og tillige til begravelse, såfremt begravelseskapel ikke findes.

§ 14.

Biskoppen kan stille en kirke til rådighed for en evangelisk-luthersk frimenighed og dens præst til gudstjenester og kirkelige handlinger, hvis

1)

anmodning herom fremsættes af mindst 10 medlemmer af frimenigheden, der bor i sognet,

2)

menighedens lære og ritus eller dens forhold i øvrigt ikke er til hinder for, at kirken stilles til rådighed, og

3)

menighedens brug af kirken ikke vil hindre de folkekirkelige menigheders brug af kirken.

Stk. 2.

Før biskoppen tager stilling til, om betingelsen i stk. 1, nr. 3, er opfyldt, skal biskoppen forhandle med menighedsrådet.

Stk. 3.

Biskoppen udfærdiger efter forhandling med menighedsrådet et regulativ om frimenighedens brug af kirken.

Regulativet kan ændres til enhver tid.

§ 15.

Biskoppen kan tilbagekalde en tilladelse efter § 14, hvis betingelserne for tilladelsen ikke længere er til stede.

§ 16.

Folkekirkens gudstjenester er offentlige.

Stk. 2.

Menighedsrådet bestemmer, i hvilket omfang der er adgang til kirken uden for de tider, hvor kirken er i brug, og hvorvidt der skal betales for adgangen.

§ 17.

Kirkesproget er dansk.

Biskoppen kan tillade anvendelse af fremmede sprog ved gudstjenester og kirkelige handlinger.

§ 18.

I kirken skal almindelig sømmelighed iagttages, og der må intet foretages, som strider mod rummets særlige karakter.

Stk. 2.

Ved gudstjenester og kirkelige handlinger skal de anvisninger, som gives af præsten, efterkommes.

§ 19.

Betaling for brug af kirken ved særskilte kirkelige handlinger, kirkelige møder m.v. fastsættes i en vedtægt, der udfærdiges af menighedsrådet og godkendes af provstiudvalget.

Er kirken ikke selvejende, skal provstiudvalget forinden forhandle med den, der ejer kirken, eller den, der ejer afløsningssummen for kirketienden.

Stk. 2.

For brug af kirken efter § 10 betales for den merudgift til kirkens opvarmning, belysning, rengøring m.m., som valgmenighedens brug af kirken medfører.

Betalingen fastsættes af provstiudvalget efter forhandling med menighedsrådet og valgmenighedens bestyrelse.

Stk. 3.

For brug af kirken efter §§ 13 og 14 ydes en betaling, som fastsættes af provstiudvalget efter forhandling med menighedsrådet.

(Ophævet).

§ 23.

Biskoppens afgørelser efter loven kan påklages til kirkeministeren.

Stk. 2.

Klage skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Kirkeministeren kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil.

§ 24.

Kapitel 2 og 3 finder ikke anvendelse på kirker i kriminalforsorgens anstalter eller arresthuse.

Stk. 2.

Kapitel 1 og bestemmelserne i § 5, stk. 2, og § 6 finder anvendelse på kirker i hospitaler og lignende stiftelser såvel som kapeller, der udgør en del af en beboelsesbygning i privat eje.

Stk. 3.

Loven medfører ikke ændringer i de særlige regler for

1)

Kirkefondets kirker i København og

2)

Skt.

Petri kirke i København.

Stk. 4.

Kirkeministeren kan bestemme, at de hidtil gældende regler om særlige overtilsyn for Holmens kirke, Garnisons kirke og Kastelskirken opretholdes.

§ 25.

Loven træder i kraft den 1. juli 1986.

Stk. 2.

Følgende lovbestemmelser ophæves

1)

Lov om kirkers brug, sognebåndsløsning m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 151 af 30. maj 1961, bortset fra §§ 8-11.

2)

Lov om kirkers bestyrelse m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 26. juni 1970.

3)

Lov nr. 100 af 15. maj 1903 om afløsning af tienden.

4)

Lov nr. 129 af 4. april 1928 om afløsning af tienden i de sønderjyske landsdele.

§ 26.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Loven kan ved kgl. anordning sættes i kraft på Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

§ 8

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. februar 2009, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

(Udelades).

Stk. 3.

(Udelades).

Stk. 4.

§ 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 11 og § 14, stk. 1, nr. 1, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1-3, § 1, stk. 1 og stk. 3-5, § 2, stk. 3 og 4, § 27, stk. 4, og § 43, stk. 3 og 6, i lov om menighedsråd, som affattet ved denne lovs § 6, nr. 1-8, 11 og12, samt § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, og § 21, stk. 1, i lov om valg til menighedsråd, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 1-3, træder i kraft den 1. oktober 2010.

§ 9

Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om proceduren vedrørende overførsel af præsteembedets kapitaler, jf. § 4, nr. 18, samt regler om kirkedistrikters omdannelse til sogne.

§ 10

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.