Legislator Case Law & Legislation
A20100028730 DK

Lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på undervisningsministerens område for det danske mindretal i Sydslesvig

24 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (24)

Statutory Text (24 Articles)

LOV H#LOKDOK01 2010 287 Historic

Lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på undervisningsministerens område for det danske mindretal i Sydslesvig

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

LOV H#LOKDOK01 2010 287 Historic

§ 1.

Lovens formål er at støtte aktiviteter til gavn for det danske mindretal i Sydslesvig.

LOV H#LOKDOK01 2010 287 Historic

§ 2.

§ 1 omfatter følgende aktiviteter i Sydslesvig

1)

Daginstitutions- og skolevirksomhed.

2)

Biblioteks- og arkivvirksomhed.

3)

Udgivelse af aviser, tidsskrifter og lign.

4)

Kulturel og folkeoplysende virksomhed, herunder om det danske sprog.

5)

Mindretallets foreningsmæssige organisering.

6)

Varetagelse af faglige opgaver, der tjener landbruget.

7)

Anden virksomhed til gavn for mindretallet.

Stk. 2.

§ 1 omfatter endvidere følgende aktiviteter, hvis de har til formål at skabe forståelse for mindretallets særlige vilkår

1)

Folkeoplysende virksomhed i Danmark om mindretallet.

2)

Samarbejde mellem mindretallets foreninger og foreninger i Danmark.

3)

Mindretallets foreningers deltagelse i nordisk og europæisk samarbejde.

LOV H#LOKDOK01 2010 287 Historic

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Kapitel 1

Lovens formål

Kapitel 2

Sydslesvigudvalget

Kapitel 3

Tilskud og lån

Tilskudsmodtagere

Resultataftaler og driftstilskud

Tilskud og lån til bygge- og anlægsprojekter

Projekttilskud

Tilskudsudbetaling

Kapitel 4

Regnskab, revision og opfølgning

Regnskab og revision

Opfølgning

Oplysningsforpligtelse

Kapitel 5

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

LOV H#LOKDOK01 2010 287 Historic

§ 3.

Undervisningsministeren nedsætter Sydslesvigudvalget, som består af 5 medlemmer.

Folketinget vælger udvalgets medlemmer efter forholdstal blandt sine medlemmer.

Folketinget kan dog i ganske særlige tilfælde vælge et eller flere udvalgsmedlemmer, der ikke er medlem af Folketinget, hvis den eller de pågældende har tilknytning til et af Folketingets partier og den eller de pågældende har et særligt indblik i og interesse for spørgsmål vedrørende det danske mindretal i Sydslesvig.

Undervisningsministeren udpeger udvalgets formand blandt de valgte medlemmer.

Stk. 2.

Sydslesvigudvalgets funktionsperiode følger Folketingets valgperiode, dog således at valg til udvalget først bortfalder, når et nyt udvalg er nedsat efter stk. 1.

Stk. 3.

Udtræder et medlem af Sydslesvigudvalget, vælger Folketinget et nyt medlem af udvalget for den resterende del af funktionsperioden, jf. stk. 1.

Stk. 4.

Undervisningsministeriet yder sekretariatsbistand til Sydslesvigudvalget.

LOV H#LOKDOK01 2010 287 Historic

§ 4.

Sydslesvigudvalget virker som bindeled mellem det danske mindretal i Sydslesvig og Folketinget.

LOV H#LOKDOK01 2010 287 Historic

§ 5.

Sydslesvigudvalget træffer efter ansøgning afgørelse om tilskud og lån, jf. kapitel 3, inden for de bevillinger, som er afsat på de årlige finanslove.

Udvalget indgår efter ansøgning resultataftaler efter § 12.

Stk. 2.

Inden Sydslesvigudvalget træffer begunstigende afgørelser om ydelse af tilskud eller lån og indgår resultataftaler, skal udvalget indhente en udtalelse fra undervisningsministeren om den påtænkte afgørelse eller resultataftale.

Stk. 3.

Sydslesvigudvalgets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 4.

Sydslesvigudvalget fastsætter efter høring af undervisningsministeren nærmere regler om ansøgningsfrister, krav til ansøgningers indhold og krav om brug af særlige ansøgningsblanketter, herunder om anvendelse af digitale ansøgningsblanketter.

LOV H#LOKDOK01 2010 287 Historic

§ 6.

Sydslesvigudvalget fører tilsyn med tilskudsmodtagernes anvendelse af tilskud og lån.

LOV H#LOKDOK01 2010 287 Historic

§ 7.

Sydslesvigudvalget kan rådgive undervisningsministeren om forhold af betydning for det danske mindretal i Sydslesvig inden for undervisningsministerens område.

Udvalget kan endvidere rådgive andre ministre om ordninger på deres områder for det danske mindretal i Sydslesvig, herunder om tildeling af støtte.

LOV H#LOKDOK01 2010 287 Historic

§ 8.

Formanden indkalder til og leder Sydslesvigudvalgets møder.

Stk. 2.

Sydslesvigudvalget er beslutningsdygtigt, når 4 medlemmer er til stede.

Beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed.

I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

Stk. 3.

Sydslesvigudvalget fastsætter en forretningsorden for sit virke.

LOV H#LOKDOK01 2010 287 Historic

§ 9.

Sydslesvigudvalget udarbejder en årlig beretning om sin virksomhed, herunder om fordelingen af de bevillinger, som er afsat på finansloven, og modtagne ansøgninger om tilskud og lån.

Stk. 2.

Sydslesvigudvalget sender for hvert finansår inden den 1. maj det følgende år et årsregnskab, der underskrives af alle medlemmer af udvalget, til undervisningsministeren og Rigsrevisionen.

Regnskabet revideres af Rigsrevisionen i henhold til lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

LOV H#LOKDOK01 2010 287 Historic

§ 10.

Sydslesvigudvalget offentliggør på sin hjemmeside på internettet den årlige beretning om sin virksomhed og årsregnskabet, jf. § 9, forretningsordenen, jf. § 8, stk. 3, indgåede resultataftaler, jf. § 12, og tilskudspolitikken, jf. § 15, stk. 2.

LOV H#LOKDOK01 2010 287 Historic

§ 11.

Tilskud og lån kan ydes til foreninger, organisationer m.v.,

1)

der er hjemmehørende i Sydslesvig,

2)

der har til formål at udøve aktiviteter til gavn for det danske mindretal i Sydslesvig, jf. § 2,

3)

hvis vedtægter sikrer gennemsigtighed og åbenhed vedrørende deres virksomhed,

4)

hvis hjemmeside på internettet på en lettilgængelig måde indeholder information på dansk om deres ledelse og virksomhed, herunder regnskaber,

5)

der ikke driver erhvervsmæssig virksomhed,

6)

hvis midler, herunder ved nedlæggelse, ifølge vedtægten alene må anvendes til aktiviteter efter § 2, og

7)

der ikke yder deres ledelse eller andet personale løn og vederlag ud over det normale i Sydslesvig for tilsvarende hverv eller beskæftigelse.

Stk. 2.

Stk. 1, nr. 1, 6 og 7, gælder ikke for tilskud til aktiviteter omfattet af § 2, stk. 2, nr. 1 eller 2.

LOV H#LOKDOK01 2010 287 Historic

§ 12.

Sydslesvigudvalget kan yde driftstilskud til foreninger, organisationer m.v., der har indgået en resultataftale med udvalget.

Stk. 2.

Resultataftalen skal som minimum fastsætte

1)

aftalens varighed,

2)

de aktiviteter, som aftalen omfatter,

3)

mål for de aktiviteter, der er nævnt i nr. 2,

4)

krav til tilskudsmodtagerens faglige afrapportering til Sydslesvigudvalget og undervisningsministeren,

5)

tilskuddenes størrelse, jf. § 13,

6)

udbetalingstidspunkter for tilskuddene og

7)

krav til de oplysninger, som tilskudsmodtagerne skal indsende forud for de enkelte tilskudsudbetalinger.

LOV H#LOKDOK01 2010 287 Historic

§ 13.

Driftstilskud efter en resultataftale til formål omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, ydes som et eller flere grundtilskud, der er fastsat i aftalen, og som taxametertilskud, der ydes ud fra objektive kriterier fastsat i aftalen.

Stk. 2.

Driftstilskud efter en resultataftale til formål omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2-7, ydes som et eller flere grundtilskud, der er fastsat i aftalen, som taxametertilskud, der ydes ud fra objektive kriterier fastsat i aftalen, eller som en kombination heraf.

Stk. 3.

Der fastsættes i resultataftalen et loft for størrelsen af de samlede taxametertilskud, der kan ydes til en eller flere aktiviteter, der er omfattet af aftalen.

LOV H#LOKDOK01 2010 287 Historic

§ 14.

Sydslesvigudvalget kan yde tilskud eller lån til bygge- og anlægsprojekter i Sydslesvig med henblik på tilvejebringelse af fysiske rammer for mindretallets foreninger, organisationer m.v., jf. § 11, stk. 1.

Stk. 2.

De nærmere vilkår for ydelse af lån fastsættes på de årlige finanslove.

LOV H#LOKDOK01 2010 287 Historic

§ 15.

Sydslesvigudvalget kan yde projekttilskud til foreninger, organisationer m.v. til enkeltstående projekter, hvis varighed ikke overstiger 3 finansår.

Stk. 2.

Sydslesvigudvalget fastlægger en tilskudspolitik for tildeling af projekttilskud.

LOV H#LOKDOK01 2010 287 Historic

§ 16.

Undervisningsministeren udbetaler tilskud og lån i overensstemmelse med Sydslesvigudvalgets afgørelser.

LOV H#LOKDOK01 2010 287 Historic

§ 17.

Sydslesvigudvalget kan træffe afgørelse om, at tilskud udbetales forskudsvis.

LOV H#LOKDOK01 2010 287 Historic

§ 18.

Tilskudsmodtagere, der modtager driftstilskud efter § 12, stk. 1, skal for hele deres virksomhed udarbejde en årsrapport, herunder et årsregnskab.

Stk. 2.

Tilskudsmodtagere, der modtager tilskud eller lån efter § 14, stk. 1, skal aflægge en særskilt rapport, herunder et regnskab, for det pågældende bygge- og anlægsprojekt.

Stk. 3.

Tilskudsmodtagere, der modtager projekttilskud efter § 15, stk. 1, skal aflægge en særskilt rapport, herunder et regnskab, for anvendelsen af det modtagne projekttilskud.

Stk. 4.

Årsrapporter efter stk. 1 og rapporter efter stk. 2 og 3 skal underskrives af tilskudsmodtagerens bestyrelse og sendes til Sydslesvigudvalget og undervisningsministeren.

Stk. 5.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indhold og opstilling af årsrapporter nævnt i stk. 1 og rapporter nævnt i stk. 2 og 3, om udførelse af revision af regnskaberne, herunder krav til revisorer og tilskudsmodtagers underretning af undervisningsministeren om udpegede revisorer, om frister for fremsendelse af årsrapporter og rapporter, om elektronisk fremsendelse af årsrapporter og rapporter, herunder om anvendelse af særlige digitale formater og digital signatur, og om kontrol af grundlaget for udbetaling af tilskud.

Der kan fastsættes forskellige krav til årsrapporter og rapporter og revision begrundet i størrelsen af tilskud eller lån.

LOV H#LOKDOK01 2010 287 Historic

§ 19.

Undervisningsministeren afgiver årligt en opfølgningsrapport til Sydslesvigudvalget om de modtagne årsrapporter og rapporter med en vurdering af, om de i det forudgående finansår udbetalte tilskud og lån er anvendt i overensstemmelse med udvalgets afgørelser.

LOV H#LOKDOK01 2010 287 Historic

§ 20.

Sydslesvigudvalget kan meddele påbud til en til­skuds­mod­tager, som ikke overholder bestemmelserne i denne lov, regler fastsat i medfør af § 18, stk. 5, resultataftaler efter § 12 eller vilkår i afgørelser om tilskud eller lån.

Stk. 2.

Sydslesvigudvalget kan træffe afgørelse om, at tilskud og lån helt eller delvis tilbageholdes, bortfalder eller kræves tilbagebetalt, hvis

1)

en tilskudsmodtager ikke overholder bestemmelserne i denne lov, regler fastsat i medfør af § 18, stk. 5, re­sul­tat­af­taler efter § 12, vilkår i afgørelsen om tilskud eller lån eller udvalgets påbud efter stk. 1 eller

2)

en tilskudsmodtager begæres konkurs eller standser sine betalinger eller der i øvrigt er fare for, at tilskudsmodtagerens virksomhed må indstilles.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan i tilfælde som nævnt i stk. 2, nr. 2, tilbageholde udbetalingen af tilskud og lån, indtil Sydslesvigudvalget har truffet afgørelse.

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan kræve driftstilskud, der er ydet som taxametertilskud efter § 13, tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig.

Stk. 5.

Tilskud, der kræves tilbagebetalt efter stk. 2 og 4, kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

LOV H#LOKDOK01 2010 287 Historic

§ 21.

Sydslesvigudvalget kan til brug for gennemførelse af tilsyn indhente oplysninger fra tilskudsmodtagerne om de aktiviteter, der er ydet tilskud eller lån til.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan til brug for gennemgang af årsrapporter og rapporter samt udarbejdelse af statistik indhente oplysninger fra tilskudsmodtagerne om de aktiviteter, der er ydet tilskud eller lån til.

Stk. 3.

Tilskudsmodtagerne skal indberette opståede ændringer i deres virke, der har betydning for, om støtten anvendes eller vil blive anvendt efter formålet, til Sydslesvigudvalget og undervisningsministeren.

Stk. 4.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, at oplysninger efter stk. 1 og 2 kan indhentes i elektronisk form, herunder om anvendelse af særlige digitale formater og digital signatur, og om indberetning efter stk. 3 af ændringer i tilskudsmodtagernes virke, herunder om frister for indberetningen.

LOV H#LOKDOK01 2010 287 Historic

§ 22.

Loven træder i kraft den 1. april 2010.

Stk. 2.

Sydslesvigudvalget nedsættes efter første nyvalg til Folketinget efter lovens ikrafttræden.

Indtil udvalget er nedsat, varetages dets funktioner af Udvalget vedrørende Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig.

Stk. 3.

Lovens kapitel 3 om tilskud og lån finder først anvendelse på tilskud og lån, der udbetales fra og med finansåret 2011.

For aflæggelse af regnskab vedrørende tilskud og lån, der er udbetalt i henhold til finansloven for 2010, gælder bekendtgørelse nr. 978 af 2. december 2002 om regnskab og revision for sydslesvigske foreninger og institutioner, der modtager støtte fra Undervisningsministeriet.

Stk. 4.

§ 11, stk. 1, nr. 1, gælder ikke for foreninger, organisationer m.v., der i 2009 modtog tilskud eller lån til aktiviteter omfattet af § 2, stk. 1, og som vedvarende herefter har modtaget sådanne tilskud eller lån.

Stk. 5.

§ 11, stk. 1, nr. 5 og 6, gælder ikke for foreninger, organisationer m.v., der i 2009 modtog tilskud eller lån til aktiviteter omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3, og som vedvarende herefter har modtaget sådanne tilskud eller lån.

Stk. 6.

§ 11, stk. 1, nr. 7, gælder ikke for foreninger, organisationer m.v., der i 2009 modtog tilskud eller lån til aktiviteter omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1 eller 2, og som vedvarende herefter har modtaget sådanne tilskud eller lån.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →