Lov om ændring af museumsloven og lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet\n(Tilskud til statsanerkendte museer og konserveringscentre m.v.)
Statutory Text (5 Articles)
Lov om ændring af museumsloven og lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet
(Tilskud til statsanerkendte museer og konserveringscentre m.v.)
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
§ 1
I museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1505 af 14. december 2006, foretages følgende ændringer
1.
§ 15 a, stk. 1 og 2, affattes således
Kulturministeren kan yde et særligt driftstilskud til statsanerkendte museer, der indtil den 31. december 2006 modtog amtslige driftstilskud.
Stk. 2.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningen af statstilskud til statsanerkendte museer, der indtil den 31. december 2006 var omfattet af primærkommunale samdriftsaftaler, jf. regler fastsat i medfør af § 15, stk. 6.
2.
I § 15 a, stk. 3, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1, 2 og 4«.
3.
I § 15 a indsættes som stk. 4
Stk. 4.
Driftstilskuddet, der ydes efter stk. 1, indgår som ikkestatsligt tilskud i beregningsgrundlaget for tilskud til statsanerkendte museer efter § 15, stk. 1.
4.
§ 16 a, stk. 1, affattes således
Kulturministeren kan yde driftstilskud til de konserveringscentre m.v., der indtil den 31. december 2006 var amtskommunalt finansierede.
§ 2
I lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 7. juni 2007, foretages følgende ændring
1.
I § 4 indsættes som stk. 5
Stk. 5.
Tidligere faste amtslige tilskud uden for lov til kulturformål, som efter den 1. januar 2011 er overgået varigt til staten, kan indgå i den kulturelle rammebevilling.
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2011.