Lov om anlæg af motorvej mellem Funder og Låsby (rute 15)
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Lov om anlæg af motorvej mellem Funder og Låsby (rute 15)
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
§ 1.
Transportministeren bemyndiges til
1)
at anlægge en hovedlandevej som motorvej mellem Funder og Låsby med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet,
2)
at nedklassificere den nuværende hovedlandevej 403, Århus-Silkeborg, til kommunevej mellem Låsby og Silkeborg,
3)
at nedklassificere den nuværende hovedlandevej 404, Ringkøbing-Silkeborg, til kommunevej mellem Funder og Silkeborg og
4)
at nedklassificere de to forbindelsesveje ved Pårup mellem hovedlandevej 348, Vejle-Viborg, og hovedlandevej 404 til kommuneveje.
§ 2.
Efter anmodning fra Silkeborg Kommune kan transportministeren efter den 1. januar 2021 yde Silkeborg Kommune et tilskud på 130 mio. kr. (2007-priser) til opførelse af en ny bro over Gudenåen for lokal trafik på Østre Ringvej som erstatning for den nuværende ringvejsbro.
Stk. 2.
Tilskuddet efter stk. 1 prisreguleres i givet fald, så det svarer til det vejindeks, som vil være gældende på udbetalingstidspunktet.
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov
§ 3.
Transportministeren kan i særlige tilfælde ekspropriere en ejendom, der berøres særlig indgribende af motorvejsprojektet, før tidspunktet for de ordinære ekspropriationer.
Stk. 2.
Erstatningen fastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
§ 4.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.