Legislator Case Law & Legislation
A20080031530 DK

Lov om ændring af lov om hold af heste\n(Objektivt erstatningsansvar og lovpligtig ansvarsforsikring for løsgående heste)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

LOV Æ#LOKDOK02 2008 315 Historic

Lov om ændring af lov om hold af heste

(Objektivt erstatningsansvar og lovpligtig ansvarsforsikring for løsgående heste)

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

LOV Æ#LOKDOK02 2008 315 Historic

§ 1

I lov nr. 528 af 6. juni 2007 om hold af heste foretages følgende ændringer

1.

Efter § 30 indsættes som nyt kapitel

Kapitel 9 a

Erstatning og forsikring

§ 30 a.

Ejeren af en hest er forpligtet til at erstatte den skade, hesten forvolder, når den er løsgående.

Har skadelidte medvirket til skaden, kan erstatningen dog nedsættes eller bortfalde.

Stk. 2.

Det påhviler ejeren af en hest at tegne forsikring, der dækker ansvaret i henhold til stk. 1.

Forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte for erstatning efter stk. 1.

Undtaget fra forsikringspligten er heste, der holdes af det offentlige.

Stk. 3.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om forsikringspligtens gennemførelse. § 31 finder ikke anvendelse ved fastsættelse af regler i medfør af denne bestemmelse.

§ 30 b.

Bestemmelser i anden lovgivning om objektivt ansvar for skade forvoldt af løsgående heste, som påhviler hestens ejer eller andre, finder ikke anvendelse, hvis der kan pålægges ansvar i medfør af § 30 a, stk. 1.

§ 30 c.

Anlægger skadelidte sag mod forsikringsselskabet, skal selskabet tilsige ejeren af hesten til ethvert retsmøde med det varsel, som efter retsplejelovens § 175 gælder for vidner i borgerlige sager.

Tilsigelsen skal indeholde oplysning om reglerne i stk. 2.

Stk. 2.

Enhver part, der tilsiges efter stk. 1, kan ved at fremsætte begæring herom til retsbogen indtræde som part i sagen.

Indtræder parten ikke, er afgørelsen af erstatningsspørgsmålet ved dom eller forlig bindende for vedkommende.

2.

I § 35 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

Stk. 2.

Med bøde straffes den, der overtræder § 30 a, stk. 2.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

3.

I § 35, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »efter denne lov« til: »efter stk. 1«.

LOV Æ#LOKDOK02 2008 315 Historic

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →