Legislator Case Law & Legislation
A20080026330 DK

Lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere\n(Anmeldelsespligt i forbindelse med udstationering)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

LOV Æ#LOKDOK02 2008 263 Historic

Lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere

(Anmeldelsespligt i forbindelse med udstationering)

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

LOV Æ#LOKDOK02 2008 263 Historic

§ 1

I lov om udstationering af lønmodtagere, jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 21. juli 2006, foretages følgende ændringer

1.

Efter § 5 indsættes

§ 5 a.

En udenlandsk virksomhed, der udstationerer lønmodtagere til Danmark i forbindelse med levering af tjenesteydelser, skal anmelde følgende oplysninger til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

1)

Den anmeldelsespligtige virksomheds navn og forretningsadresse m.v.

2)

Dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen.

3)

Sted for levering af tjenesteydelsen.

4)

Kontaktperson for den anmeldelsespligtige virksomhed i Danmark.

5)

Virksomhedens branchekode.

6)

Identiteten af lønmodtagere, som virksomheden udstationerer, og udstationeringsperiodens varighed.

Stk. 2.

Anmeldelse skal ske efter lov om fremgangsmåden ved anmeldelse m.v. af visse oplysninger hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 3.

Oplysningerne kan alene anvendes til

1)

danske myndigheders kontrol af, om virksomheder overholder lovgivningen, som finder anvendelse i forbindelse med udstationering, og

2)

statistik om udenlandske virksomheder og udstationerede lønmodtagere.

Stk. 4.

Oplysningerne skal anmeldes, senest samtidig med at leveringen af tjenesteydelsen i Danmark påbegyndes.

Ændringer vedrørende oplysningerne skal anmeldes senest 8 dage efter ændringen.

Stk. 5.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om anmeldelse af oplysninger efter stk. 1-4, herunder om, hvilke forhold anmeldere eller andre selv kan eller skal registrere i styrelsens it-system, samt brugen af dette system.

§ 5 b.

En virksomhed skal ikke foretage anmeldelse efter § 5 a, hvis

1)

udstationeringen ikke varer over 8 dage,

2)

udstationeringen sker som led i levering af et teknisk anlæg eller en teknisk installation og

3)

den udstationerede lønmodtager har til opgave og er specialiseret i eller kvalificeret til at montere, installere, efterse, reparere eller informere om et teknisk anlæg eller en teknisk installation i Danmark.

§ 5 c.

Der kan gives offentlig adgang til de oplysninger, der er nævnt i § 5 a, stk. 1, nr. 1, 4 og 5.

Der kan endvidere gives offentlig adgang til oplysninger om, hvorvidt virksomheden har igangværende aktiviteter i Danmark.

Stk. 2.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling for oplysninger, der videregives efter stk. 1.

I det omfang oplysningerne stammer fra CVR-registeret, skal betaling for oplysningerne og videregivelse heraf ske i overensstemmelse med reglerne i lov om Det Centrale Virksomhedsregister.

2.

§ 10 affattes således

§ 10.

Med bøde straffes

1)

den, der undlader rettidigt at anmelde oplysninger efter § 5 a, og

2)

den arbejdsgiver, der trods påkrav uden rimelig grund undlader at yde ferie og betaling herfor efter § 6.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

LOV Æ#LOKDOK02 2008 263 Historic

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →