Lov om ændring af lov om midlertidig binding af kommunernes og amtskommunernes overskudslikviditet og lov om regulering af statstilskuddet til kommunerne i 2007\n(Frigivelse af deponeret overskudslikviditet og konvertering af modregning i kommunernes bloktilskud til deponering)
Statutory Text (5 Articles)
Lov om ændring af lov om midlertidig binding af kommunernes og amtskommunernes overskudslikviditet og lov om regulering af statstilskuddet til kommunerne i 2007
(Frigivelse af deponeret overskudslikviditet og konvertering af modregning i kommunernes bloktilskud til deponering)
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
§ 1
I lov nr. 549 af 24. juni 2005 om midlertidig binding af kommunernes og amtskommunernes overskudslikviditet, som ændret ved lov nr. 1555 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer
1.
§ 1, stk. 3-9, ophæves, og i stedet indsættes
Stk. 3.
Hver kommune deponerer fra den 1. maj 2008 et beløb, der svarer til 2/3 af det beløb, kommunen har deponeret efter stk. 1, fratrukket eventuel deponering efter § 1 a i lov om regulering af statstilskuddet til kommunerne i 2007.
Stk. 4.
Kommunen skal senest den 1. maj 2008 indsætte det beløb, som kommunen i henhold til stk. 3 skal deponere, på en særskilt konto i et pengeinstitut eller deponere obligationer med en kursværdi svarende hertil i et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller i KommuneKredit.
Stk. 5.
Halvdelen af det deponerede beløb efter stk. 3 frigives den 1. januar 2009.
Det resterende deponerede beløb frigives den 1. januar 2010.
2.
Efter § 1 indsættes
§ 1 a.
Kommuner, der for 2007 har budgetteret med et overskud for forsyningsvirksomhederne under ét, skal i perioden fra den 1. januar 2007 til den 1. januar 2009 deponere et beløb svarende til overskuddet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Det deponerede overskud efter stk. 1 reguleres således, at deponeringen i perioden fra den 1. april 2008 til den 1. januar 2009 svarer til det faktisk realiserede overskud for forsyningsvirksomhederne under ét i 2007.
Stk. 3.
Kommunen skal senest den 1. januar 2007 indsætte det beløb, kommunen i henhold til stk. 1 skal deponere, på en særskilt konto i et pengeinstitut eller deponere obligationer med en kursværdi svarende hertil i et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller i KommuneKredit.
Det deponerede beløb efter stk. 1 skal senest den 1. april 2008 reguleres i henhold til stk. 2.
§ 1 b.
Kommuner, der for et budgetår budgetterer med et overskud for forsyningsvirksomhederne under ét, skal i perioden fra den 1. januar i budgetåret til den 1. januar i året 2 år efter budgetåret deponere et beløb svarende til overskuddet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Det deponerede overskud efter stk. 1 reguleres således, at deponeringen i perioden fra den 1. april i året efter budgetåret til den 1. januar i året 2 år efter budgetåret svarer til det faktisk realiserede overskud for forsyningsvirksomhederne under ét i budgetåret.
Stk. 3.
Kommunen skal senest den 1. januar i budgetåret indsætte det beløb, kommunen i henhold til stk. 1 skal deponere, på en særskilt konto i et pengeinstitut eller deponere obligationer med en kursværdi svarende hertil i et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller i KommuneKredit.
Det deponerede beløb efter stk. 1 skal senest den 1. april i året efter budgetåret reguleres i henhold til stk. 2.
§ 1 c.
Velfærdsministeren opgør de beløb, den enkelte kommune skal deponere.
Velfærdsministeren fastsætter regler om beløbenes beregning og deponering.
Stk. 2.
Velfærdsministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet om deponering efter §§ 1-1 b.
§ 2
I lov nr. 492 af 7. juni 2006 om regulering af statstilskuddet til kommunerne i 2007 (opfølgning på aftale om den kommunale økonomi for 2006) foretages følgende ændring
1.
Efter § 1 indsættes
§ 1 a.
Uanset § 1 gennemføres der ikke modregning i statens tilskud til kommunerne efter denne bestemmelse.
Stk. 2.
Den enkelte kommune skal i stedet i perioden fra den 1. maj 2008 til den 1. januar 2013 deponere et beløb svarende til den beregnede modregning for kommunen efter § 1, dog højst et beløb svarende til kommunens deponering efter § 1, stk. 1, i lov om midlertidig binding af kommunernes og amtskommunernes overskudslikviditet.
Stk. 3.
Kommunen skal senest den 1. maj 2008 indsætte det beløb, kommunen i henhold til stk. 2 skal deponere, på en særskilt konto i et pengeinstitut eller deponere obligationer med en kursværdi svarende hertil i et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller i KommuneKredit.
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Reglen i § 1 b i lov om midlertidig binding af kommunernes og amtskommunernes overskudslikviditet som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, har virkning fra budgetåret 2008.
Deponering for budgetåret 2008 skal finde sted senest den 1. maj 2008.