Legislator Case Law & Legislation
A20060049730 DK

Lov om konkurrencemæssig ligestilling mellem kommuners og regioners egenproduktion og køb af ydelser hos eksterne leverandører i relation til udgifter til merværdiafgift m.v. samt om Momsfondet

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Lov 2006 497 Valid

§ 1. De udgifter, kommuner og regioner har til betaling af afgift i henhold til merværdiafgiftsloven ved køb af varer og tjenesteydelser, refunderes efter denne lov.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at udgifter, der er omfattet af stk. 1, ikke indgår i refusionsordningen.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at kommuners og regioners indirekte udgifter til betaling af lønsumsafgift er omfattet af reglerne i denne lov.

Lov 2006 497 Valid

§ 2. Gennem refusionsordningen modtager kommuner og regioner beløb, der svarer til de enkelte kommuners og regioners udgifter efter § 1.

Stk. 2. Når der er gået mere end 5 år efter udgangen af et regnskabsår, har en kommunalbestyrelse eller et regionsråd ikke længere krav på at modtage beløb svarende til udgifter, som er omfattet af § 1, og som er afholdt i regnskabsåret, jf. dog § 6, stk. 3 og 4.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan i ganske særlige tilfælde lade udgifter efter § 1 refundere, uanset at de er afholdt i regnskabsår, der ligger forud for den i stk. 2 nævnte frist.

Lov 2006 497 Valid

§ 5. Midlerne i Det Kommunale Momsfond, der er oprettet i henhold til § 39, stk. 4, i merværdiafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af 1. juli 1982, anvendes til finansiering af uddannelses- og forskningsvirksomhed af betydning for regionerne og kommunerne samt i øvrigt til finansiering af opgaver af fælles interesse for kommuner og regioner.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler for fondets bestyrelse og virksomhed. Ministeren kan herunder fastsætte bestemmelser om fondets adgang til at påtage sig hæftelse for forpligtelser i medfør af løn- og øvrige ansættelsesvilkår for personale, der ansættes til løsning af opgaver inden for fondets virksomhedsområde.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren yder et årligt tilskud til fondet. Tilskuddet udgør 87,3 mio. kr. i 2006-grundniveau og reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Lov 2006 497 Valid

§ 6. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. Lov om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om det kommunale momsfond ophæves, jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 25. juli 2002. Der skal dog efter lovens §§ 1, 2 og 5 ske udligning for beløb, som en myndighed, der aflægger regnskab for 2006 for en myndighed, der nedlægges den 1. januar 2007, bogfører i den regnskabsmæssige supplementsperiode for regnskabet for 2006 for den myndighed, der nedlægges.

Stk. 3. En kommune, der dannes den 1. januar 2007, har i op til 5 år efter udgangen af et regnskabsår ret til at modtage beløb svarende til udgifter omfattet af § 1, som er afholdt i regnskabsåret af de kommuner, der i deres helhed indgår i den pågældende nye kommune. En kommune, der dannes den 1. januar 2007, har endvidere i op til 5 år efter udgangen af et regnskabsår ret til at modtage beløb svarende til udgifter omfattet af § 1, som er afholdt i regnskabsåret af en kommune, der delvis indgår i den pågældende nye kommune, såfremt udgiften er knyttet til et aktiv, et passiv, en rettighed eller en forpligtelse, som den pågældende nye kommune i henhold til lov om revision af den kommunale inddeling og forskrifter fastsat i henhold hertil har modtaget.

Stk. 4. Kommuner og regioner har i op til 5 år efter udgangen af et regnskabsår ret til at modtage beløb svarende til udgifter omfattet af § 1, som er afholdt i regnskabsåret af en amtskommune, hvorfra den pågældende kommune eller region i henhold til reglerne i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen har modtaget et aktiv, et passiv, en rettighed eller en forpligtelse, som udgiften er knyttet til.

Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren træffer afgørelse om tvivlsspørgsmål i henhold til stk. 3, 2. pkt., og stk. 4.

Lov 2006 497 Valid

§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 7. juni 2006

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

I Dronningens Navn

FREDERIK

Kronprins

/Lars Løkke Rasmussen

Lov 2006 497 Valid

Lov om konkurrencemæssig ligestilling mellem kommuners

og regioners egenproduktion og køb af ydelser hos eksterne

leverandører i relation til udgifter til merværdiafgift m.v. samt

om Momsfondet

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →