Legislator Case Law & Legislation
A20050139630 DK

Lov om retspsykiatrisk behandling m.v.

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Lov 2005 1396 Valid

§ 1. Regionsrådene har pligt til på deres psykiatriske sygehuse eller sygehusafdelinger at modtage

1. Personer, der efter retskendelse skal indlægges til mentalundersøgelse.

2. Personer, der i henhold til dom eller kendelse skal anbringes på psykiatrisk sygehus eller på anden måde undergives psykiatrisk behandling.

3. Personer, der efter Justitsministeriets eller overøvrighedens bestemmelse skal anbringes på psykiatrisk sygehus.

4. Personer, der som vilkår for prøveløsladelse eller tiltalefrafald skal undergives psykiatrisk behandling.

Lov 2005 1396 Valid

§ 2. Det påhviler regionsrådet for Region Sjælland at drive den til Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland knyttede sikringsafdeling. I sikringsafdelingen skal modtages

1. Personer, der i henhold til dom eller administrativ beslutning skal anbringes i sikringsafdelingen.

2. Personer, der efter retskendelse skal indlægges til mentalundersøgelse på hospital for sindslidende, og som af anklagemyndigheden skønnes at burde anbringes i sikringsafdelingen.

Lov 2005 1396 Valid

§ 3. Væsentlige ændringer i den i § 2 nævnte sikringsafdelings forhold kræver godkendelse af indenrigs- og sundhedsministeren. Afgørelsen træffes efter forhandling med justitsministeren.

Lov 2005 1396 Valid

§ 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om regionernes indbyrdes betalingsforpligtelser ved varetagelsen af de i §§ 1 og 2 nævnte opgaver.

Lov 2005 1396 Valid

§ 5. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. Samtidig ophæves

1) Lov nr. 328 af 26. juni 1975 om statshospitalernes overførelse til amtskommunerne, idet dog lovens § 7 om personaleforhold opretholdes.

2) Lov nr. 309 af 26. juni 1975 om overførelse af fødselsanstalten Jylland til Århus amtskommune, idet dog lovens § 3 om personaleforhold opretholdes.

3) Lov nr. 276 af 8. juni 1977 om overførelse af de af Samfundet og Hjemmet for Vanføre drevne ortopædiske hospitaler og afdelinger til amtskommunerne m.fl., idet dog lovens § 6 om personaleforhold opretholdes.

4) Lov nr. 275 af 16. juni 1980 om statens overtagelse af Finseninstitutet, idet dog lovens § 2 om personaleforhold opretholdes.

5) Lov nr. 276 af 16. juni 1980 om de fysiurgiske hospitaler i Hornbæk og Hald, idet dog lovens § 4 om personaleforhold opretholdes.

6) Lov nr. 277 af 6. juni 1984 om udbygning af rigshospitalet m.v.

7) Lov nr. 55 af 20. februar 1985 om ombygning m.v. af Fysiurgisk Hospital i Hornbæk.

Lov 2005 1396 Valid

§ 6. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 21. december 2005

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Lars Løkke Rasmussen

Lov 2005 1396 Valid

Lov om retspsykiatrisk behandling m.v.

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →