Lov om ændring af lov om havne\n(Skibsrelaterede hjælpetjenester)
Statutory Text (3 Articles)
§ 1
I lov nr. 326 af 28. maj 1999 om havne, som ændret ved lov nr. 1221 af 27. december 2003, foretages følgende ændringer
1. Overalt i loven ændres »Trafikministeren« til: »Transport- og energiministeren«, »trafikministeren« til: »transport- og energiministeren«, »Trafikministeriets« til »Transport- og Energiministeriets« og »Trafikministeriet« til »Transport- og Energiministeriet«.
2. I § 9, stk. 6, indsættes efter »havnerelateret operatørvirksomhed«: »og skibsrelaterede hjælpetjenester, herunder lodsning, bugsering og trosseføring,«.
3. I § 9 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke
»Stk. 7. Tilladelse til at forestå skibsrelaterede hjælpetjenester efter stk. 6 indføres som en forsøgsordning og kan kun meddeles, hvis havnen kan dokumentere, at den i de seneste 3 år har haft en årlig godsomsætning på mindst 1,5 mio. t gods, og at dens behov for skibsrelaterede hjælpetjenester ikke er opfyldt. Skibsrelaterede hjælpetjenester skal udøves i et skattepligtigt selskab, og aktiviteterne skal udskilles fra den øvrige havnedrift i et selvstændigt selskab. Selskabet kan ejes og drives sammen med private aktører, og selskabet kan udføre forskellige former for skibsrelaterede hjælpetjenester. Tilladelse kan meddeles med en gyldighedsperiode på op til 5 år. Tilladelsen bortfalder, hvis selskabet giver underskud i 3 på hinanden følgende år.«
Stk. 7-12 bliver herefter stk. 8-13.
4. I § 9, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »stk. 12« til: »stk. 13«.
5. I § 10, stk. 3, indsættes efter »operatørvirksomhed«: », jf. dog stk. 4«.
6. I § 10 indsættes som stk. 4 og 5
»Stk. 4. Hvis forholdene i særlige tilfælde tilsiger det, kan transport- og energiministeren efter ansøgning tillade, at havnen ud over de opgaver, som er nævnt i stk. 3, kan forestå skibsrelaterede hjælpetjenester, herunder lodsning, bugsering og trosseføring, enten selv eller i samarbejde med private virksomheder.
Stk. 5. Tilladelse til at forestå skibsrelaterede hjælpetjenester efter stk. 4 indføres som en forsøgsordning og kan kun meddeles, hvis havnen kan dokumentere, at den i de seneste 3 år har haft en årlig godsomsætning på mindst 1,5 mio. t gods, og at dens behov for skibsrelaterede hjælpetjenester ikke er opfyldt. Skibsrelaterede hjælpetjenester skal udøves i et skattepligtigt selskab, og aktiviteterne skal udskilles fra den øvrige havnedrift i et selvstændigt selskab. Selskabet kan ejes og drives sammen med private aktører, og selskabet kan udføre forskellige former for skibsrelaterede hjælpetjenester. Tilladelse kan meddeles med en gyldighedsperiode på op til 5 år. Tilladelsen bortfalder, hvis selskabet giver underskud i 3 på hinanden følgende år.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2005.
Givet på Amalienborg, den 24. juni 2005
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/Flemming Hansen
Lov om ændring af lov om havne
(Skibsrelaterede hjælpetjenester)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov