Legislator Case Law & Legislation
A20040137630 DK

Lov om ændring af afskrivningsloven og virksomhedsskatteloven\n(Justeringer af erhvervsbeskatningen)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Ændringslov 2004 1376 Historic

§ 1

I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 976 af 21. september 2004, foretages følgende ændringer

1. I § 4 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Overfører en skattepligtig, der anvender virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit 1, en bil, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, fra virksomheden til den skattepligtige, behandles dette efter denne lov som et salg af bilen. Som salgssum anvendes handelsværdien på det tidspunkt, hvor bilen tages ud af virksomhedsordningen.«

2. I § 39, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.

»Hvis lejemålet er uopsigeligt fra udlejers side i en forud fastsat periode, kan den årlige afskrivning ikke overstige et beløb svarende til, at afskrivning sker med lige store årlige beløb over uopsigelighedsperioden. Hvis lejemålet er uopsigeligt fra udlejers side uden tidsmæssig begrænsning, kan der afskrives med de i § 17 nævnte satser.«

3. §§ 63-66 ophæves.

Ændringslov 2004 1376 Historic

§ 2

I lov om indkomstbeskatning af selvstændigt erhvervsdrivende m.v. (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 830 af 2. august 2004, foretages følgende ændring

1. I § 3, stk. 5, ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-4«.

Ændringslov 2004 1376 Historic

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1, har virkning for overførsel af biler, der er anskaffet den 7. oktober 2004 eller senere, og som overføres den 7. oktober 2004 eller senere fra virksomheden til den skattepligtige med virkning for indkomståret 2005.

Stk. 3. Lovens § 1, nr. 2, har virkning for lejekontrakter, hvor der er aftalt uopsigelighed fra udlejers side, og som er indgået den 7. oktober 2004 eller derefter.

Givet på Christiansborg Slot, den 20. december 2004

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Kristian Jensen

Ændringslov 2004 1376 Historic

Lov om ændring af afskrivningsloven og

virksomhedsskatteloven

(Justeringer af erhvervsbeskatningen)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →