Legislator Case Law & Legislation
A20040035430 DK

Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi\n(Fællesfondens indtægter)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Ændringslov 2004 354 Historic

§ 1

I lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 969 af 2. december 2003, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 3, 3. pkt., ændres »§ 4, stk. 2 « til: »§ 5, stk. 4 «.

2. § 14 affattes således

»§ 14. Fællesfonden oppebærer renter og udbytte af præsteembedernes kapitaler bortset fra fast ejendom.

Stk. 2. Fællesfonden forrenter de af kirkernes kapitaler, der bestyres af stiftsøvrigheden, med en årlig rente til fordel for vedkommende kirke. Rentesatsen fastsættes af kirkeministeren. Et renteprovenu af de forvaltede kapitaler ud over den fastsatte rentesats indgår som driftsindtægt i fællesfonden. Fællesfonden afholder udgifterne vedrørende kapitalforvaltningen.

Stk. 3. Fællesfonden kan oppebære refusioner af udgifter, der er afholdt af fællesfonden, men vedrører lokale kirkelige aktiviteter.

Stk. 4 . Fællesfonden kan oppebære leje- og driftsindtægter vedrørende fællesfondens aktiviteter.

Stk. 5. Den del af fællesfondens udgifter, der ikke kan afholdes af indtægterne efter stk. 1-4 eller af tilskud fra statskassen, jf. § 20, stk. 2, dækkes gennem en landskirkeskat, der pålignes folkekirkens medlemmer. «

Ændringslov 2004 354 Historic

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Ændringslov 2004 354 Historic

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Givet på Amalienborg, den 19. maj 2004

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Tove Fergo

Ændringslov 2004 354 Historic

Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi

(Fællesfondens indtægter)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →