Legislator Case Law & Legislation
A20030123130 DK

Lov om ændring af lov om sikkerhed til søs og sømandsloven\n(Forebyggelse af terrorhandlinger m.v. mod skibe og hjemmel til at gennemføre EU-regler om tilbageholdelse af skibe)

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Ændringslov 2003 1231 Valid

§ 1

I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 2002, foretages følgende ændringer

1. I § 3 indsættes efter nr. 3 som nyt nummer

»4) maritim sikring med sigte på at forebygge terrorhandlinger m.v. mod skibe,«.

Nr. 4-9 bliver herefter nr. 5-10.

2. I § 14 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om udstedelse af forbud mod, at et skib forlader en havn på grund af ugunstige vejrforhold.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

3. I § 32, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.

»I sådanne forskrifter kan der fastsættes tilsvarende straf for overtrædelse af regler fastsat i Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold omfattet af loven.«

Ændringslov 2003 1231 Valid

§ 2

I sømandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. september 1995, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 277 af 8. maj 2002, foretages følgende ændring

1. § 64 b, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om beviser for på- og afmønstring og besætningsskemaer samt regler om udstedelse, brug og registrering af identitetsbevis til søfarende, herunder om afvisning af begæring om udstedelse af et identitetsbevis eller inddragelse af et allerede udstedt bevis, såfremt den pågældende skønnes at udgøre en sikkerhedsrisiko. Ministeren fastsætter endvidere regler om betaling for udstedelse af sådanne beviser m.v.«

Ændringslov 2003 1231 Valid

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2004, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 2.

Stk. 3. Regler udstedt i medfør af § 64 b, stk. 2, i sømandsloven forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.

Ændringslov 2003 1231 Valid

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Marselisborg Slot, den 27. december 2003

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Bendt Bendtsen

Ændringslov 2003 1231 Valid

Lov om ændring af lov om sikkerhed til søs og sømandsloven

(Forebyggelse af terrorhandlinger m.v. mod skibe og hjemmel til at gennemføre EU-regler om

tilbageholdelse af skibe)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →