Lov om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet\n(Inddragelse af de ekskluderede sektorer i lovens dækningsområde)
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I lov nr. 248 af 8. maj 2002 om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet foretages følgende ændringer
1. I § 1, stk. 1, indsættes efter »arbejdstiden«: », som ændret ved direktiv 2000/34/EF af 22. juni 2000«.
2. § 1, stk. 3, affattes således
»Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på mobile lønmodtagere, jf. § 2, stk. 2, som er omfattet af forordning 3820/85 om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport. Øvrige mobile lønmodtagere er ikke omfattet af §§ 3 og 5-7.«
3. I § 1 indsættes som stk. 4
»Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse, hvis der i anden særlig lovgivning eller bestemmelser med hjemmel heri er fastsat regler om tilrettelæggelse af arbejdstiden, der som minimum svarer til direktivets beskyttelsesniveau.«
4. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke
»Stk. 2. Ved mobil lønmodtager forstås i denne lov en lønmodtager, der er en del af rejsende eller flyvende personale, som er ansat af en virksomhed, der udfører passager- eller godstransport ad vej eller luftvej.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
§ 2
Loven træder i kraft den 31. juli 2003.
Givet på Amalienborg, den 8. april 2003
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
Margrethe R.
/Claus Hjort Frederiksen
Lov om ændring af lov om gennemførelse af dele af
arbejdstidsdirektivet 1)
(Inddragelse af de ekskluderede sektorer i lovens dækningsområde)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov
1) Loven gennemfører Rådets direktiv 2000/34/EF af 22. juni 2000 om ændring af Rådets direktiv 93/104/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden for at omfatte sektorer og aktiviteter, der er undtaget fra dette direktiv (EF-Tidende 2000 nr. L 195 s. 41-45).