Legislator Case Law & Legislation
A20000132330 DK

Lov om ændring af lov om produktionsskoler

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Ændringslov 2000 1323 Historic

§ 1

I lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 8. august 2000, foretages følgende ændringer

1. § 10, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Statstilskud ydes kun til produktionsskoler, der har en aktivitet på mindst 20 årselever pr. år i det seneste opgørelsesår eller som gennemsnit af de seneste 2 opgørelsesår. Opgørelsesåret er perioden fra den 1. juli til den 30. juni. Statstilskud ydes dog indtil udgangen af det finansår, hvor det er konstateret, at skolen ikke opfylder de nævnte krav. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. I tilfælde, hvor særlige geografiske forhold gør sig gældende, eller hvis nærmeste anden produktionsskole ikke er beliggende inden for en radius på 75 minutters befordringstid med offentlige befordringsmidler, kan undervisningsministeren fravige kravet om 20 årselever.«

2. I § 11, stk. 2, 2. pkt., ændres »5 pct.« til: »10 pct.«

Ændringslov 2000 1323 Historic

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2. Aktivitetsopgørelsen i henhold til § 10, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder første gang sted efter udløbet af opgørelsesåret 1. juli 2000 til den 30. juni 2001 for dette opgørelsesår eller som et gennemsnit af opgørelsesårene 1. juli 1999 til den 30. juni 2000 og 1. juli 2000 til den 30. juni 2001. Opfylder skolen ikke aktivitetskravet, bortfalder statstilskuddet fra og med den 1. januar 2002.

Givet på Christiansborg Slot, den 20. december 2000

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Margrethe Vestager

Ændringslov 2000 1323 Historic

Lov om ændring af lov om produktionsskoler

(Udvidelse af dispensationsadgang m.v.)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →