Legislator Case Law & Legislation
A19990108030 DK

Lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Ændringslov 1999 1080 Historic

§ 1

I lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 12. december 1996, foretages følgende ændringer

1. § 9 affattes således

»§ 9. Private arbejdsgivere, som er omfattet af § 17 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, skal betale bidrag til dækning af fondens udgifter, herunder administrationsudgifter. Lønmodtagernes Garantifond fastsætter størrelsen af bidraget til finansiering af fondens udgifter. Bidraget fastsættes med et fast kronebeløb pr. ansat lønmodtager. Bidragspligten opgøres kvartalsvis og gælder for hver ansat lønmodtager, som der er indbetalt ATP-bidrag for i en forudgående periode på 3 måneder.

Stk. 2. Opkrævning af bidrag efter stk. 1 sker ved, at Arbejdsmarkedets Tillægspension tilbageholder en dertil svarende del af det for den pågældende arbejdsgiver beregnede kompensationsbeløb efter § 17 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og indbetaler dette til fonden.

Stk. 3. Bidrag efter stk. 1, som overstiger kompensationsbeløbet efter § 17 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, opkræves særskilt af Lønmodtagernes Garantifond.

Stk. 4. Arbejdsministeren bemyndiger Lønmodtagernes Garantifond til at fastsætte de nærmere regler om beregning og betaling af bidrag, herunder om frist for betalingen. Det kan ved disse regler bestemmes, at Lønmodtagernes Garantifond kan give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag og renter.

Stk. 5. Sker indbetaling af bidrag efter stk. 3 ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af bidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra kvartalets udløb, jf. stk. 1.

Stk. 6. Lønmodtagernes Garantifond har udpantningsret for bidrag efter stk. 3 og renter efter stk. 5.

Stk. 7. Krav på bidrag i henhold til stk. 1 forældes efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer.

Stk. 8. Afgørelser om bidragspligt og bidrag, herunder beregning og opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Ændringslov 1999 1080 Historic

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

Stk. 2. I 2000 sker modregning af bidrag til Lønmodtagernes Garantifond efter § 9, stk. 1, første gang ved modregning i kompensationen i henhold til § 17 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af indbetalte ATP-bidrag i perioden 23. februar-22. maj 2000.

Stk. 3. De midler, som fonden råder over ved lovens ikrafttræden, tilfalder fonden.

Givet på Amalienborg, den 29. december 1999

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Ove Hygum

Ændringslov 1999 1080 Historic

Lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond

(Omlægning af finansieringen af Lønmodtagernes Garantifond)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →