Bekendtgørelse af lov om taxikørsel m.v.

§ 1. Den, der udfører erhvervsmæssig personbefordring (taxikørsel og sygetransport) med et dansk indregistreret motorkøretøj indrettet til befordring af højst 9 personer føreren medregnet, skal have tilladelse hertil, medmindre det benyttede køretøj udelukkende anvendes til almindelig rutekørsel, jf. lov om buskørsel.

Stk. 2. Erhvervsmæssig personbefordring, der udelukkende udføres inden for dansk område med et motorkøretøj, der er indregistreret i udlandet, kan alene udføres i henhold til international aftale eller regler fastsat af trafikministeren.

Stk. 3. Den, der har tilladelse til taxikørsel og tillige har tilladelse til at udføre erhvervsmæssig personbefordring i henhold til lov om buskørsel, kan efter trafikministerens godkendelse i stedet for et motorkøretøj af den i stk. 1 nævnte størrelse anvende et motorkøretøj indrettet til befordring af indtil 15 personer føreren medregnet til den i denne lov omhandlede kørsel.

§ 2. Tilladelse i henhold til § 1, stk. 1, meddeles af kommunalbestyrelsen, jf. dog § 15.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen, jf. dog § 15, fastsætter antallet af tilladelser til taxikørsel (taxibevillinger) inden for sit område ud fra hensynet til en tilfredsstillende betjening af offentligheden inden for hele området.

Stk. 3. Der kan meddeles tilladelse til limousinekørsel (limousinebevilling). Tilladelsen er betinget af, at motorkøretøjet alene benyttes til befordring af nærmere bestemte kategorier af personer efter særlig aftale.

Stk. 4. Der kan endvidere meddeles tilladelse til sygetransport. Tilladelsen er betinget af, at motorkøretøjet alene benyttes til dette formål i henhold til en nærmere fastsat afgrænsning, jf. § 12, stk. 1, nr. 3.

Betingelser for meddelelse af tilladelser m.v.

§ 2 i lov nr. 146 af 17. marts 1999 om ændring af lov om taxikørsel m.v. (ophævelse af krav om dansk indfødsret m.v.) 1) indeholder følgende bestemmelse

§ 2

Trafikministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. 2)

Trafikministeriet, den 24. juni 1999

Sonja Mikkelsen

/Conni Jensen

§ 3. Tilladelse i henhold til § 1, stk. 1, kan meddeles personer, der

1) har bopæl her i landet,

2) er myndige og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,

3) hverken har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs,

4) ikke har betydelig forfalden gæld til det offentlige,

5) har økonomisk grundlag for at drive virksomheden forretningsmæssigt forsvarligt,

6) ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af virksomheden, jf. straffelovens § 78, stk. 2, samt

7) i faglig henseende er kvalificeret til at udøve virksomheden og gør det antageligt, at de vil kunne udøve denne på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen.

Stk. 2. Kravet i stk. 1 om bopæl bortfalder, i det omfang dette følger af international aftale eller regler fastsat af trafikministeren.

Stk. 3. Nægtelse af tilladelse begrundet i, at ansøgeren ikke opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 6, skal på begæring af ansøgeren eller kommunalbestyrelsen, jf. dog § 15, indbringes for domstolene af anklagemyndigheden, jf. straffelovens § 78, stk. 3. Sagen behandles i strafferetsplejens former.

§ 4. Tilladelse i henhold til § 2, stk. 4, kan meddeles aktieselskaber eller anpartsselskaber, når selskabet opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 3-5 og nr. 7, 2. led.

Stk. 2. Selskabet skal have ansat en godkendt ansvarlig leder, der faktisk og vedvarende skal forestå virksomheden i henhold til denne lov. Denne skal opfylde betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-4, 6 og 7, jf. dog § 3, stk. 2.

Stk. 3. Der kan under de i stk. 1 og 2 nævnte betingelser meddeles tilladelse til andre her i landet hjemmehørende selskaber med begrænset ansvar, kommanditselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde og andre selvejende institutioner. Der kan meddeles tilladelse til sygetransport til offentlige myndigheder og virksomheder.

Stk. 4. Filialer af udenlandske selskaber m.v. af den i stk. 1 og 3 nævnte art kan meddeles tilladelse, jf. § 2, stk. 4, såfremt dette er hjemlet i international aftale eller ved bestemmelser fastsat af trafikministeren.

§ 4 a. Førere af de af loven omfattende køretøjer kan godkendes, såfremt de opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1, 2, 6 og 7, samt de betingelser, der fastsættes i medfør af § 12, stk. 1, nr. 6.

Stk. 2. Taxameterkontrollanter kan godkendes, såfremt de opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-4, 6 og 7, samt de betingelser, der fastsættes i medfør af § 12, stk. 1, nr. 9.

Stk. 3. Godkendelse af førere i medfør af stk. 1 meddeles af kommunalbestyrelsen, jf. dog § 15, idet godkendelsen har samme tidsmæssige gyldighed som gyldighedsperioden for det kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, der er udstedt til den pågældende.

Stk. 4. Godkendelse af taxameterkontrollanter i medfør af stk. 2 meddeles af Statens Bilinspektion for et tidsrum af højst 10 år ad gangen.

Stk. 5. Ved godkendelse efter stk. 1 og 2 finder § 3, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.

§ 4 b. Den myndighed, der har meddelt en tilladelse eller godkendelse efter denne lov, skal føre tilsyn med, at betingelserne for meddelelsen fortsat er til stede.

Tilladelsens indhold m.v.

§ 5. Tilladelser i henhold til denne lov kan gives for et tidsrum af højst 10 år ad gangen. Der kan gives en ansøger flere tilladelser.

Stk. 2. Tilladelsen skal medbringes i køretøjet under kørslen, herunder i udlandet.

Stk. 3. Tilladelsen skal udnyttes af den, der har opnået denne, og den kan hverken helt eller delvis overgå til andre. Trafikministeren kan under særlige omstændigheder gøre undtagelse herfra.

Stk. 4. Tilladelsen eller godkendelsen meddeles i øvrigt på nærmere af kommunalbestyrelsen, jf. dog § 15, fastsatte vilkår for virksomhedens udøvelse, jf. § 13.

Stk. 5. Indehaveren af en tilladelse skal følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive overenskomster.

Tilbagekaldelse, nægtelse af fornyelse samt bortfald af tilladelser m.v.

§ 6. Den myndighed, der har meddelt tilladelsen, kan tilbagekalde denne eller nægte fornyelse heraf, hvis indehaveren eller den, der har bestemmende indflydelse i virksomheden eller i øvrigt optræder i virksomhedens interesse, groft eller gentagne gange har overtrådt vilkårene for tilladelsen, jf. § 13, bestemmelserne i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør af loven.

Stk. 2. Det samme gælder, såfremt betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 4-7 og § 4, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, nr. 3-5 og 7, 2. led, for meddelelse af tilladelse ikke længere er til stede.

Stk. 3. Godkendelse af ansvarlig leder efter § 4, stk. 2, kan tilbagekaldes eller nægtes fornyet efter stk. 1, eller såfremt betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 4, 6 og 7, ikke længere er til stede.

Stk. 4. Godkendelse af førere efter § 4 a, stk. 1, kan tilbagekaldes eller nægtes fornyet efter stk. 1, eller såfremt betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 6 og 7, ikke længere er til stede.

Stk. 5. Godkendelse af taxameterkontrollanter efter § 4 a, stk. 2, kan tilbagekaldes eller nægtes fornyet efter stk. 1, eller såfremt betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 4, 6 og 7, ikke længere er til stede.

Stk. 6. Tilbagekaldelse eller nægtelse af fornyelse efter stk. 1-5 sker på tid fra 1 til 5 år eller indtil videre.

§ 7. En afgørelse efter § 6 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, fremsættes over for den myndighed, der har meddelt tilladelsen eller godkendelsen. Myndigheden anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Anmodning om sagsanlæg, jf. stk. 1, har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må udøve den virksomhed, tilladelsen eller godkendelsen vedrører. Hvis tilbagekaldelsen eller nægtelsen af fornyelse findes lovlig ved dommen, kan det i denne bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

Stk. 3. En afgørelse efter § 6 kan til enhver tid efter ansøgning ophæves af den myndighed, der har truffet afgørelsen. En ansøgning herom kan dog kun indgives med 1 års mellemrum. Hvis ansøgningen afslås, kan ansøgeren forlange afgørelsen prøvet ved domstolene, såfremt tilbagekaldelsen eller nægtelsen af fornyelse er sket indtil videre, og der er forløbet mindst 5 år efter afgørelsen og mindst 2 år efter, at ophævelsen senest er nægtet ved dom. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. En afgørelse om tilbagekaldelse eller nægtelse af fornyelse truffet efter § 6, stk. 2-5, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, kan forlanges indbragt for domstolene på begæring af den, afgørelsen vedrører, eller af den myndighed, der har truffet afgørelsen, jf. fremgangsmåden i § 3, stk. 3.

§ 8. Tilladelsen eller godkendelsen bortfalder, hvis indehaveren heraf afgår ved døden eller ophører med at opfylde betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-3, § 4, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-3, eller § 4 a, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, eller § 4 a, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 2. Efter anmeldelse inden 14 dage til den myndighed, der har meddelt tilladelsen eller godkendelsen, kan et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, en skyldner, der har anmeldt betalingsstandsning, et konkursbo eller en værge for en person, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5, under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, midlertidigt få tilladelse til at fortsætte virksomheden med henblik på rekonstruktion efter betalingsstandsning, afhændelse, afvikling og lignende. Adgangen hertil gælder kun indtil 6 måneder fra dødsfaldet, betalingsstandsningens anmeldelse, konkursdekretets afsigelse eller værgemålets iværksættelse. I særlige tilfælde kan fristen forlænges.

§ 9. En tilladelse eller godkendelse, der er tilbagekaldt, nægtet fornyet, frakendt eller bortfaldet, jf. §§ 6-8, skal tillige med andre kendetegn, der er udleveret til brug for virksomhedens udøvelse, straks afleveres til den myndighed, der har meddelt tilladelsen eller godkendelsen.

Bestillingskontorer

§ 10. I kommuner, hvor antallet af taxibevillinger er fastsat til 10 eller derover, påhviler det bevillingshaverne, jf. dog stk. 2 og 3, at oprette eller tilslutte sig et bestillingskontor og deltage i de foranstaltninger til fremme af en passende betjening af offentligheden, som kommunalbestyrelsen pålægger bestillingskontoret at etablere.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan midlertidigt eller for et ubegrænset tidsrum fritage en bevillingshaver for den i stk. 1 omhandlede pligt, såfremt det er foreneligt med hensynet til betjeningen af offentligheden. I kommuner med 20.000 indbyggere eller derover kan fritagelse dog kun ske, såfremt bevillingshaveren i henhold til et fastsat vilkår, jf. § 13, stk. 1, nr. 3, fortrinsvis skal betjene et bestemt geografisk område, beliggende uden for en samlet bymæssig bebyggelse.

Stk. 3. Hvis de i medfør af stk. 2 givne fritagelser omfatter et så stort antal taxibevillinger, at antallet af de øvrige bevillinger til taxikørsel i kommunen kommer under 10, bortfalder pligten i henhold til stk. 1.

§ 11. En bevillingshaver, jf. § 10, stk. 1, kan af bestillingskontorets ledelse pålægges en disciplinærbod, såfremt pågældende

1) udebliver fra en vagt uden lovligt forfald,

2) undlader at deltage i eller medvirke til andre foranstaltninger, som bestillingskontoret etablerer af hensyn til betjeningen af offentligheden, eller

3) på anden måde udviser en optræden, der er ødelæggende for samarbejdet mellem de tilsluttede bevillingshavere.

Stk. 2. Det er en forudsætning for pålæggelse af disciplinærbod efter stk. 1, at forholdet ikke er af en sådan karakter, at det af myndighederne behandles som en overtrædelse af taxilovgivningen. Bodens størrelse fastsættes under hensyn til forseelsens grovhed.

Bemyndigelsesbestemmelser m.v.

§ 12. Trafikministeren kan fastsætte regler om

1) anvendelse eller gennemførelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger og direktiver om erhvervsmæssig personbefordring omfattet af denne lov,

2) undtagelse fra kravet om tilladelse, herunder afgrænsning mellem erhvervsmæssig og ikkeerhvervsmæssig personbefordring,

3) afgrænsning mellem taxikørsel og sygetransport,

4) ansøgningers indhold og dokumentation samt fremgangsmåden ved meddelelse af tilladelser eller godkendelser, herunder om høring af myndigheder og organisationer,

5) de økonomiske og faglige krav, en ansøger skal opfylde,

6) de faglige, aldersmæssige krav m.v., en godkendt fører af et af loven omfattet motorkøretøj skal opfylde,

7) betaling for behandling af ansøgninger og for meddelelse af tilladelser og godkendelser, herunder indeksregulering af sådan betaling,

8) køretøjers benyttelse, afmærkning, indretning og udstyr, herunder vedrørende taxameter, kontrolapparat, printer, mobiltelefon, kontroldokumenter og maksimaltakster for taxikørsel,

9) taxameterkontrollantvirksomhed, herunder vedrørende godkendelse af taxameterkontrollanter,

10) godkendelse og drift af bestillingskontorer, herunder tidsbegrænsning af godkendelsen, tilbagekaldelse, nægtelse af fornyelse og bortfald, voldgift, eksklusion og gennemførelse af disciplinærbod, samt

11) andre forhold vedrørende taxi- og sygetransportvirksomhed, herunder kontrolforanstaltninger for den kørsel, der er undtaget fra kravet om tilladelse.

Stk. 2. Såfremt en under Trafikministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution bemyndiges til at udøve beføjelser, der i denne lov er tillagt trafikministeren, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 3. Der er udpantningsret for skyldig betaling efter stk. 1, nr. 7.

§ 13. Kommunalbestyrelsen, jf. dog § 15, kan i taxibevillingen fastsætte vilkår om

1) udnyttelse af denne i et nærmere bestemt omfang,

2) udnyttelse af denne inden for nærmere fastsatte perioder af året,

3) fortrinsvis betjening af nærmere bestemte geografiske områder,

4) benyttelse af motorkøretøjer over en vis størrelse (storvogne) eller med særlig indretning (handicapindrettede vogne m.v.) og

5) afgivelse af indberetninger til statistisk brug eller som led i kontrolforanstaltninger.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen, jf. dog § 15, kan i et kørselsreglement fastsætte yderligere bestemmelser vedrørende taxiers indretning, udstyr og benyttelse.

§ 14. Centralregisteret for Motorkøretøjer skal efter anmodning, i det omfang det er nødvendigt for kommunalbestyrelsens administration af taxilovgivningen, jf. dog § 15, give denne enhver oplysning om motorkøretøjers registreringsforhold.

Storkøbenhavns Taxinævn

§ 15. Beføjelser, som efter §§ 2, 4 a, 5, 6, § 8, stk. 2, og §§ 10 og 13 er tillagt kommunalbestyrelsen, udøves i Københavns og Frederiksberg Kommuner samt kommunerne i Københavns Amt af Storkøbenhavns Taxinævn. Nævnet består af 4 medlemmer valgt af Københavns Kommunalbestyrelse, 1 medlem valgt af Frederiksberg Kommunalbestyrelse og 6 medlemmer valgt af Foreningen af Kommuner i Københavns Amt.

Stk. 2. Trafikministeren kan fastsætte en anden geografisk afgrænsning af taxinævnets kompetenceområde og en anden sammensætning af nævnet.

Straffebestemmelser

§ 16. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder § 1, stk. 1 og 2, § 4, stk. 2, 1. pkt., § 5, stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 5, samt § 9 og § 10, stk. 1,

2) overtræder vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse i henhold til loven eller forskrifter, der er udstedt i medfør af loven,

3) overtræder bestemmelser, der er indeholdt i forordninger om taxikørsel fastsat af De Europæiske Fællesskaber.

Stk. 2. I forskrifter, der fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 17. Loven træder i kraft den 1. januar 1998. Samtidig ophæves lov om hyrekørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 29. september 1992.

Stk. 2. Bevillinger til hyrekørsel samt godkendelser, der er meddelt før lovens ikrafttræden, forbliver i kraft. Indehavere heraf skal dog senest den 1. januar 2005 opfylde de i loven og i medfør heraf fastsatte adgangskrav.

Stk. 3. Ansøgninger om bevilling til hyrekørsel samt godkendelser indgivet før lovens ikrafttræden behandles efter den hidtidige lovgivning. I tilfælde, hvor tilladelse eller godkendelse meddeles, skal indehavere heraf dog senest den 1. januar 2005 opfylde de i loven og i medfør heraf fastsatte adgangskrav.

§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bekendtgørelse af

lov om taxikørsel m.v.

Herved bekendtgøres lov nr. 329 af 14. maj 1997 om taxikørsel m.v. med de ændringer, der følger af lov nr. 146 af 17. marts 1999.

Lovens område, kompetenceforhold m.v.

1) Lovændringen vedrører § 3, stk. 1, nr. 1, § 3, stk. 2, § 3, stk. 3, § 4, stk. 1, § 4, stk. 2, § 4 a, § 4 b, § 6, stk. 2, § 6, stk. 3, 4 og 6, § 7, stk. 4, § 8, stk. 1, § 12, stk. 1, nr. 6, og nr. 10, § 12, stk. 2, § 15, stk. 1 og § 16, stk. 1. nr. 1.

2) Ved Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 418 af 31. maj 1999 er bestemt, at lov nr. 146 af 17. marts 1999 træder i kraft den 9. juni 1999.