Legislator Case Law & Legislation
A19990007629 DK

Bekendtgørelse af lov om beregning af et nettoprisindeks

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Lovbekendtgørelse 1999 76 Valid

§ 1. På grundlag af oplysninger om detailpriser på varer og tjenesteydelser og om boligudgifter beregner Danmarks Statistik et prisindeks betegnet nettoprisindekset.

Lovbekendtgørelse 1999 76 Valid

§ 2. Der indhentes hver måned oplysninger om detailpriser for et udvalg af varer og tjenester i en periode fastsat af Danmarks Statistik.

Stk. 2. De fornødne oplysninger om detailpriser på varer og tjenester tilvejebringes ved henvendelse til handlende m.v. Henvendelsen til handlende m.v. sker enten skriftligt eller ved personlig henvendelse til den handlende m.v. af en person bemyndiget hertil af Danmarks Statistik.

Lovbekendtgørelse 1999 76 Valid

§ 3. I de priser, der indgår i nettoprisindekset, foretager Danmarks Statistik så vidt muligt fradrag for de skatter (herunder afgifter), som i henhold til den på det pågældende tidspunkt gældende lovgivning erlægges ved fremstilling, salg eller brug her i landet af de pågældende varer og tjenesteydelser. Såfremt skatten erlægges på grundlag af værdien ved salg fra fremstillings-, indførsels- eller mellemhandelsvirksomheder, kan fradraget ansættes i detailprisen efter de regler, der ifølge den pågældende lov eller i henhold til denne finder anvendelse ved beregningen af skatten, hvor skatten erlægges af en virksomhed, der sælger direkte til forbruger.

Stk. 2. Såfremt der af det offentlige ydes tilskud til en almindelig nedsættelse af prisen på en vare eller tjenesteydelse, der indgår i nettoprisindekset, og tilskud ydes eller kan beregnes med et beløb pr. enhed af varen, tillægges dette beløb ved prisberegningen.

Lovbekendtgørelse 1999 76 Valid

§ 4. Boligudgifter indregnes i nettoprisindekset på grundlag af oplysninger indhentet fra et udvalg af lejere og/eller ejere af boliger.

Lovbekendtgørelse 1999 76 Valid

§ 5. Enhver, der i henhold til bestemmelserne i § 2, stk. 2, afkræves oplysninger om detailpriser for varer m.v., er pligtig at afgive disse oplysninger. I tilfælde, hvor oplysninger begæres afgivet skriftligt, skal dette ske inden den af Danmarks Statistik fastsatte tidsfrist.

Stk. 2. Den, der undlader rettidigt at meddele de oplysninger, der omtales i stk. 1, eller forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige oplysninger, straffes med bøde.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Lovbekendtgørelse 1999 76 Valid

§ 6. Beregningen af nettoprisindekset skal være tilendebragt senest med udgangen af den efterfølgende måned.

Stk. 2. Nettoprisindekset offentliggøres med een decimal.

Lovbekendtgørelse 1999 76 Valid

§ 7. Denne lov træder i kraft den 1. april 1963.

Stk. 2. (Overgangsbestemmelser, udeladt).

Lovbekendtgørelse 1999 76 Valid

§ 8. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 1056 af 23. december 1998, der har ændret §§ 1, 2 og 5, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse

Lovbekendtgørelse 1999 76 Valid

§ 16

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

Stk.2-3. (Udelades).

Økonomiministeriet, den 3. februar 1999

Marianne Jelved

/Søren Brodersen

Lovbekendtgørelse 1999 76 Valid

Bekendtgørelse af

lov om beregning af et nettoprisindeks

Herved bekendtgøres lov om beregning af et nettoprisindeks, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 10. juli 1990, med de ændringer, der følger af § 15 i lov nr. 1056 af 23. december 1998.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →