Bekendtgørelse af værnepligtsloven

§ 1. Enhver dansk mand er undergivet værnepligt (værnepligtig).

Stk. 2. Den, der tillige er statsborger i en fremmed stat, kan af indenrigsministeren fritages for værnepligt, såfremt dette er fastsat ved gensidig overenskomst med den pågældende stat.

Stk. 3. Den, der er tilflyttet fra Færøerne eller Grønland efter at have haft ophold der i mindst 10 år, kan af indenrigsministeren eller den statsamtmand, indenrigsministeren bemyndiger til det, fritages for værnepligt. Ansøgning om fritagelse skal afgives senest 4 uger efter, at den værnepligtige har modtaget pålæg om at møde for sessionen, jf. § 13, stk. 2.

Stk. 4. Den, der møder for sessionen efter at være fritaget for værnepligt efter stk. 2 eller 3, er omfattet af lovgivningens bestemmelser om værnepligtige.

Kapitel II a

Værnepligtsnævnet

§ 2. Værnepligtige skal med de begrænsninger, der følger af denne lov, gøre værnepligtstjeneste, der består i

1) tjeneste i forsvaret,

2) tjeneste i redningsberedskabet,

3) bistandsarbejde i udviklingslande eller

4) civilt arbejde

efter den særlige lovgivning herom.

Stk. 2. Frivillig tjeneste i forsvaret eller redningsberedskabet kan efter regler, der fastsættes af indenrigsministeren, træde i stedet for værnepligtstjeneste.

§ 3. Mænd, der har gjort værnepligtstjeneste i en fremmed stat eller har gennemgået uddannelse i en fremmed stats forsvar, kan af Værnepligtsnævnet helt eller delvis fritages for værnepligtstjeneste.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan tillade udenlandske mænd at gøre værnepligtstjeneste, når særlige omstændigheder taler derfor og det ikke strider mod overenskomst med fremmed stat. Medmindre indenrigsministeren bestemmer andet, gælder lovgivningens bestemmelser om værnepligtige for den, der har opnået sådan tilladelse, så længe han er bosat her i landet.

§ 3. Loven træder i kraft den 1. april 1993.

Lov nr. 1013 af 23. december 1998 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 3. Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

Indenrigsministeriet, den 23. december 1998

Thorkild Simonsen

/E. H. Petersen

§ 4. Den, der ved dansk eller fremmed domstol er idømt ubetinget straf af fængsel i mindst 30 dage eller foranstaltninger i henhold til straffelovens §§ 68-70, kan af sessionen udelukkes fra værnepligtstjeneste, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for, at han vil give anledning til disciplinære vanskeligheder eller besværliggørelse af tjenesten.

Stk. 2. Den, der i henhold til stk. 1 udelukkes fra værnepligtstjeneste, kan, når der er gået et år fra sidste afgørelse, kræve, at sagen herom genoptages.

Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter regler om behandlingen af sager om udelukkelse fra værnepligtstjeneste.

§ 4 a. Såfremt en værnepligtig, der har afsluttet den første samlede tjeneste, idømmes en sanktion som nævnt i § 4, stk. 1, kan vedkommende minister eller den myndighed, ministeren bemyndiger til det, undlade at genindkalde den pågældende, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for, at han vil give anledning til disciplinære vanskeligheder eller besværliggørelse af tjenesten.

§ 4 b. Vedkommende minister eller den myndighed, ministeren bemyndiger til det, kan til brug ved behandling af de i §§ 4 og 4 a nævnte sager afkræve Rigspolitichefen oplysninger om værnepligtiges strafbare forhold, herunder oplysninger i elektronisk form. Rigspolitichefen afgiver de pågældende oplysninger i form af straffeattester til offentlig brug.

Stk. 2. Såfremt en tjenstgørende værnepligtig idømmes en sanktion som nævnt i § 4, stk. 1, meddeler politiet dette til vedkommende minister.

Stk. 3. Til brug for afgørelse af sager efter §§ 4 eller 4 a videregives de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger til den myndighed, der skal træffe afgørelse i sagen.

§ 5. Ved udtrykket »landet« forstås i denne lov Kongeriget Danmark med undtagelse af Færøerne og Grønland.

§ 6. Indenrigsministeren eller den statsamtmand, indenrigsministeren bemyndiger til det, forestår afholdelse af sessioner og afgør i øvrigt, om en person

1) er undergivet værnepligt,

2) i henhold til § 13 er forpligtet til at møde for en session,

3) af grunde, der ikke vedrører egnethed og ikke vedrører udelukkelse efter § 4, har krav på, at værnepligten bortfalder for ham.

§ 7. Sessionen bedømmer og udskriver værnepligtige til værnepligtstjeneste. Indenrigsministeren fastsætter regler for sessionernes forretningsgang samt tiden for sessionernes afholdelse i hvert kalenderhalvår.

Stk. 2. Sessionen består af

1) en sessionsleder som formand,

2) et medlem af en kommunalbestyrelse eller et amtsråd,

3) en sessionsofficer og

4) en sessionslæge.

Stk. 3. De i stk. 2, nr. 2, nævnte medlemmer udpeges af vedkommende amtsråd (i Københavns og Frederiksberg Kommuner af kommunalbestyrelsen) efter regler fastsat af indenrigsministeren.

§ 8. Sessionen træffer afgørelse ved stemmeflerhed.

Stk. 2. Ved stemmelighed i afgørelser om en værnepligtigs egnethed til værnepligtstjeneste gør lægens stemme udslaget. Ved stemmelighed i andre afgørelser gør formandens stemme udslaget.

§ 9. Sessionens afgørelser om en persons egnethed til værnepligtstjeneste kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Sessionens afgørelser om udelukkelse fra værnepligtstjeneste kan af den værnepligtige og af ethvert af sessionens medlemmer indbringes for Værnepligtsnævnet. Andre afgørelser truffet af sessionen kan indbringes for indenrigsministeren.

Stk. 2. Medmindre Værnepligtsnævnet bestemmer andet, kan afgørelser om udelukkelse fra værnepligtstjeneste ikke indbringes for nævnet senere end 4 uger fra det tidspunkt, da afgørelsen er meddelt den værnepligtige. Indenrigsministeren kan i øvrigt fastsætte frister for klage over sessionsafgørelser.

§ 10. Indenrigsministeren nedsætter et Værnepligtsnævn.

Stk. 2. Nævnet består af en formand, der skal være landsdommer eller opfylde betingelserne for at blive udnævnt til landsdommer, og 10 andre medlemmer, hvoraf 5 medlemmer indstilles af Folketinget, 2 medlemmer indstilles af forsvarsministeren, 1 medlem indstilles af justitsministeren, 1 medlem indstilles af de værnepligtiges talsmandsorganer og 1 medlem udpeges af indenrigsministeren.

Stk. 3. Der udpeges en stedfortræder for hvert medlem.

Stk. 4. Medlemmer og stedfortrædere udpeges for 4 år ad gangen.

Stk. 5. Det af talsmandsorganerne indstillede medlem og stedfortræder udpeges dog for 1 år uden mulighed for genudpegning.

§ 11. Værnepligtsnævnet afgør

1) spørgsmål om fritagelse for værnepligtstjeneste efter § 3, stk. 1,

2) klager over sessionsafgørelser om udelukkelse fra værnepligtstjeneste efter § 4,

3) klager over udsættelsesafgørelser efter §§ 27 og 28,

4) spørgsmål om fritagelse for værnepligtstjeneste efter § 29 og

5) sager efter § 4, stk. 1, i lov om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande.

Stk. 2. Indbringelse af sager for Værnepligtsnævnet har ikke opsættende virkning, medmindre nævnet bestemmer andet.

§ 12. Værnepligtsnævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter regler for Værnepligtsnævnets virksomhed.

§ 13. Værnepligtige, der har bopæl eller ophold her i landet, skal møde for sessionen i det år, hvori de fylder 18 år. Indenrigsministeren kan dog bestemme, at mødepligten skal indtræde senere.

Stk. 2. Indenrigsministeren eller den statsamtmand, indenrigsministeren bemyndiger til det, kan pålægge værnepligtige at møde for sessionen.

Stk. 3. Værnepligtige, der har rimelig interesse heri, kan møde for sessionen fra og med det år, hvori de fylder 18 år.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan under den i § 27 angivne betingelse give de værnepligtige udsættelse med at møde for sessionen indtil udgangen af det år, i hvilket de fylder 25 år.

Stk. 5. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om pligten og retten til at møde for session, jf. stk. 1-3.

§ 14. De værnepligtige skal til brug for sessionsbedømmelsen underkaste sig lægeundersøgelser samt prøver og undersøgelser af anden art, ligesom de skal give de oplysninger om deres uddannelsesforhold, der har betydning for værnepligtstjenesten. Hvis det skønnes nødvendigt for sessionsbehandlingen, kan sessionen afkræve anden myndighed oplysninger om de værnepligtiges strafbare forhold og helbredsforhold og kan herunder indhente sygehusjournaler eller udskrifter heraf.

Stk. 2. Udgifter i forbindelse med lægeundersøgelser og attestudstedelser m.v., der er foretaget efter pålæg af udskrivningsmyndighederne, godtgøres de værnepligtige efter regler, der fastsættes af indenrigsministeren.

§ 15. Sessionen kan pålægge en værnepligtig, der møder for sessionen, og som ikke findes egnet til værnepligtstjeneste, fordi han

1) endnu ikke er tilstrækkeligt udviklet,

2) lider af en midlertidig svaghed eller sygdom eller

3) ikke har forevist dokumentation for en påstået eller formodet svaghed eller sygdom, at møde for en senere session.

Stk. 2. En værnepligtig, der har modtaget pålæg efter stk. 1, kan kræve at blive endeligt sessionsbehandlet inden udgangen af året efter det år, i hvilket han er mødt for sessionen første gang.

Stk. 3. Er grunden til, at den værnepligtige ikke er fundet egnet til værnepligtstjeneste, den i stk. 1, nr. 3 anførte, og har han ved en senere session fortsat ikke fremvist dokumentation, kan den værnepligtige dog først kræve at blive endeligt sessionsbehandlet ved den første session i det følgende år.

Stk. 4. For den værnepligtige, der er mødt for sessionen, inden pligten hertil er indtrådt efter § 13, stk. 1, regnes fristerne først fra det år, i hvilket sessionsmødepligten indtræder.

Stk. 5. Værnepligtige, der efter tidligere at være udskrevet er blevet erklæret for tiden uegnede, kan ikke efter stk. 1 pålægges at møde i et senere sessionshalvår.

§ 16. En værnepligtig, der uden lovligt forfald udebliver fra den session, som han skal møde for, kan ved politiets hjælp fremstilles for sessionen til bedømmelse.

§ 17. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om sessionens afholdelse, om bedømmelse af de værnepligtiges egnethed til værnepligtstjeneste og om udskrivningen.

§ 18. Sessionen udskriver til værnepligtstjeneste alle værnepligtige, der ikke findes at have sådanne svagheder eller mangler, at de varigt er uegnede til al værnepligtstjeneste. Sessionen inddeler de udskrevne værnepligtige i egnede og begrænset egnede.

Stk. 2. Værnepligtige, der ikke er blevet endeligt sessionsbehandlet inden deres fyldte 30. år, kan ikke udskrives.

§ 19. Sessionen kan tilkendegive den værnepligtige, der udskrives, i hvilken måned han tidligst vil blive indkaldt, såfremt den værnepligtige godtgør, at en sådan fastsættelse af tidligst mulige indkaldelsestidspunkt vil være af særlig betydning for ham af hensyn til hans uddannelse eller af andre grunde. Indenrigsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 20. Til brug ved fordelingen, jf. kapitel IV, trækker de udskrevne værnepligtige et lodtrækningsnummer på sessionen.

§ 21. Vedkommende minister kan bestemme, at udskrevne værnepligtige, der ønsker at gøre værnepligtstjeneste i forsvaret eller i det statslige redningsberedskab, uanset den i § 18, stk. 1, 2. punktum, nævnte inddeling og udfaldet af den i § 20 nævnte lodtrækning kan indgå aftale om at blive indkaldt forud for øvrige værnepligtige.

§ 22. Forsvarsministeren fordeler de udskrevne værnepligtige til forsvaret og til redningsberedskabet og fastsætter regler om fordeling af de værnepligtige efter § 23.

§ 23. De udskrevne værnepligtige, der har indgået aftale om indkaldelse efter § 21, fordeles forlods i overensstemmelse med deres ønsker om særligt mødetidspunkt og mødested.

Stk. 2. Herefter foretages fordelingen således, at værnepligtige, der er udskrevet som egnede, udtages fremfor værnepligtige, der er udskrevet som begrænset egnede, og således, at de lavere lodtrækningsnumre inden for hver af disse kategorier udtages fremfor de højere.

§ 24. Reglerne i § 23 kan fraviges i det omfang, dette er nødvendigt for at imødekomme forsvarets og det statslige redningsberedskabs behov for værnepligtige med særlig uddannelse eller livsstilling.

§ 24 a. Til brug for værnepligtiges placering på tjenestesteder og inden for disse kan forsvarsministeren eller den myndighed, forsvarsministeren bemyndiger til det, hos Rigspolitichefen få oplyst, om værnepligtige, der er udtaget til den første samlede tjeneste, for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer er idømt ubetingede frihedsstraffe eller betingede frihedsstraffe eller domme uden straffastsættelse, herunder med vilkår om samfundstjeneste, eller foranstaltninger i henhold til straffelovens §§ 68-70.

Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter regler om indhentelse af oplysninger i henhold til stk. 1, herunder indhentelse af oplysninger i elektronisk form, samt videregivelse af disse til værnepligtsuddannende myndigheder.

Stk. 3. Oplysninger, der er videregivet af politiet i medfør af § 4 b, stk. 2, kan videregives til den værnepligtsuddannende myndighed.

§ 25. Indenrigsministeren fastsætter regler om fremgangsmåden ved de værnepligtiges indkaldelse.

Stk. 2. Værnepligtige, der ikke inden deres fyldte 32. år har påbegyndt værnepligtstjenesten, kan ikke indkaldes til sådan tjeneste.

§ 26. Enhver værnepligtig er selv ansvarlig for, at bopælsforandringer, bortrejse og lignende ikke er til hinder for, at indkaldelsesordrer og andre meddelelser fra myndighederne om værnepligten kan komme ham i hænde rettidigt.

Stk. 2. Værnepligtige, der møder til værnepligtstjeneste, er pligtige at lade sig vaccinere mod epidemiske sygdomme. Indenrigsministeren bestemmer, hvilke sygdomme der er omfattet af 1. punktum, og fastsætter regler om udførelse af vaccinationerne.

Stk. 3. Værnepligtige, der møder til eller hjemsendes fra værnepligtstjeneste, har ret til fri befordring fra hjemsted her i landet til mødested og omvendt. Regler om sådan fribefordring samt om befordring til og fra Færøerne og Grønland fastsættes af vedkommende minister.

§ 27. Udskrevne værnepligtige kan gives udsættelse med møde til den første samlede tjeneste indtil udgangen af det år, i hvilket de fylder 26 år, når de godtgør, at udsættelsen af hensyn til deres uddannelse eller af andre grunde vil være af særlig betydning for dem.

§ 28. Efter det tidspunkt, der er nævnt i § 27, kan udsættelse med den første samlede tjeneste kun gives værnepligtige, der godtgør, at udsættelsen har væsentlig betydning for deres eller deres pårørendes velfærd.

Stk. 2. Udsættelsen gives for indtil 1 år ad gangen og kan, såfremt de i stk. 1 nævnte forhold stadig foreligger, gives for sammenlagt højst 3 år.

Stk. 3. I det omfang det er nødvendigt for at imødekomme forsvarets og det statslige redningsberedskabs behov for værnepligtige med særlig uddannelse eller livsstilling, jf. § 24, gives udsættelse for indtil 1 år ad gangen og kan, såfremt de i stk. 1 nævnte forhold stadig foreligger, gives for sammenlagt højst 6 år.

§ 29. Værnepligtige kan fritages for værnepligtstjeneste, når de i medfør af § 28 har opnået sammenlagt 3 års udsættelse, såfremt de godtgør, at fritagelsen har afgørende betydning for deres eller deres pårørendes velfærd.

§ 30. Afgørelse om udsættelse i henhold til §§ 27 og 28 træffes af den myndighed, som af vedkommende minister er bemyndiget til det.

Stk. 2. Afgørelse efter stk. 1 kan af den værnepligtige indbringes for Værnepligtsnævnet. Afgørelsen kan ikke indbringes senere end 4 uger fra det tidspunkt, da den er meddelt den værnepligtige.

Stk. 3. Afgørelse om fritagelse i henhold til § 29 træffes af Værnepligtsnævnet efter indstilling fra vedkommende minister.

§ 30 a. Vedkommende minister eller den myndighed, ministeren bemyndiger til det, kan give udsættelse til værnepligtige, som efter hjemsendelse fra den første samlede tjeneste genindkaldes, såfremt de godtgør, at de i § 27 anførte betingelser er til stede.

§ 31. Indenrigsministeren kan under krig eller andre ekstraordinære forhold forhøje de aldersgrænser, der i lovgivningen er fastsat for at gøre værnepligtstjeneste.

§ 32. Under krig eller andre ekstraordinære forhold kan vedkommende minister bestemme, at værnepligtige eller grupper af værnepligtige, der er udskrevet, eller som har opnået den alder, der i henhold til § 13 er fastsat for indtræden af pligten til at møde på session, ikke uden tilladelse må rejse ud af landet eller tage hyre på fremmede staters skibe.

§ 33. De værnepligtige registreres efter regler fastsat af vedkommende minister.

§ 34. Overtrædelse af § 13, stk. 1, § 14, stk. 1, og pålæg meddelt i medfør af § 13, stk. 2, eller § 15, stk. 1, straffes med bøde eller hæfte. Under krig eller andre ekstraordinære forhold kan straffen fastsættes til fængsel i indtil 2 år.

§ 35. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af § 32, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Straffen kan stige til hæfte og fængsel i indtil 2 år, såfremt den pågældende er udskrevet.

§ 36. Sager om de i §§ 34 og 35 nævnte overtrædelser behandles efter strafferetsplejens regler.

Stk. 2. Skønnes en overtrædelse ikke at medføre højere straf end bøde, kan indenrigsministeren eller den statsamtmand, indenrigsministeren bemyndiger til det, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 3. Med hensyn til den i stk. 2 nævnte tilkendegivelse, finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 37. Forældelsesfristen for strafansvaret efter lovgivningens regler om udeblivelse efter indkaldelse til værnepligtstjeneste kan tidligst løbe fra det tidspunkt, den pågældende er mødt til sådan tjeneste eller pligten hertil er bortfaldet.

§ 38. Loven træder i kraft den 1. januar 1981.

Stk. 2. Samtidig ophæves

1) lov nr. 41 af 22. marts 1907 om fribefordring af værnepligtige,

2) lov nr. 254 af 4. juni 1947 om vaccination af værnepligtige og

3) lov om værnepligt, jfr. lovbekendtgørelse nr. 15 af 20. januar 1970.

§ 42. (Overgangsbestemmelse, udeladt).

Lov nr. 1054 af 23. december 1992 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 79. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Lov nr. 1056 af 23. december 1992 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse

Kapitel I

Almindelige bestemmelser

Kapitel II

Udskrivningsmyndighederne

Kapitel III

Møde for sessionen

Kapitel IV

Fordeling af de udskrevne værnepligtige

Kapitel IX

Ikrafttrædelses-, ændrings- og overgangsbestemmelser

Lov nr. 213 af 30. maj 1980 indeholder følgende ikrafttrædelses- ændrings- og overgangsbestemmelser

Kapitel V

De værnepligtiges indkaldelse m.v.

Kapitel VI

Udsættelse med og fritagelse for værnepligtstjeneste

Kapitel VII

Øvrige bestemmelser

Kapitel VIII

Straffebestemmelser

Bekendtgørelse af værnepligtsloven

Herved bekendtgøres værnepligtsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 2. april 1993, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 1013 af 23. december 1998.