Legislator Case Law & Legislation
A19980103130 DK

Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Ændringslov 1998 1031 Historic

§ 1

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 641 af 1. august 1997, som ændret ved § 3 i lov nr. 434 af 26. juni 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 2 ændres »40 år« til: »46 år«.

2. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »50.000 kr.« til: »100.000 kr.«.

3. § 7, stk. 5, 3. og 4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes

»Det beløb, der lægges til grund ved beregning af skattemæssige afskrivninger på det pågældende formuegode, reduceres ved forlods afskrivning med et beløb, der svarer til de hævede indskud, når der er foretaget fradrag for de hævede indskud i indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår. Det beløb, der lægges til grund ved beregning af skattemæssige afskrivninger på det pågældende formuegode, reduceres ved forlods afskrivning med et beløb, der svarer til 80 pct. af de hævede indskud, når der er foretaget fradrag for de hævede indskud i indkomstårene 1999-2001. Det beløb, der lægges til grund ved beregning af skattemæssige afskrivninger på det pågældende formuegode, reduceres ved forlods afskrivning med et beløb, der svarer til 70 pct. af de hævede indskud, når der er foretaget fradrag for de hævede indskud i indkomståret 2002 eller senere indkomstår. Den del af de hævede indskud, der som følge af 2. pkt. ikke kan anvendes til forlods afskrivning, efterbeskattes efter § 10.«

4. § 8, stk. 1, affattes således

»Etableringen skal være sket inden 10 år efter udløbet af det indkomstår, hvori indskuddet er fradraget. Er kontohaveren ikke fyldt 45 år ved fristens udløb, forlænges fristen til udgangen af det år, hvori kontohaveren fylder 45 år.«

Ændringslov 1998 1031 Historic

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1999, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2, har virkning for indskud, der fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i indkomståret 1999 eller senere.

Givet på Marselisborg Slot, den 23. december 1998

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Ole Stavad

Ændringslov 1998 1031 Historic

Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto

(Forhøjelse af aldersgrænser, forhøjelse af indskud og forbedret afskrivningsadgang)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →