Legislator Case Law & Legislation
A19980101930 DK

Lov om ændring af retsafgiftsloven og tinglysningsloven

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Ændringslov 1998 1019 Historic

§ 1

I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 27. juni 1989, som ændret blandt andet ved § 8 i lov nr. 385 af 22. maj 1996 og senest ved § 6 i lov nr. 402 af 26. juni 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 16, stk. 2, og § 17 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 27, stk. 3, i lov om køb på kredit« til: »§ 42 i kreditaftaleloven«.

2. I § 28, stk. 2, og § 31, stk. 2, nr. 1, ændres »lov om køb på kredit« til: »kreditaftaleloven«.

3. I § 37, stk. 1, ændres i nr. 2 »anpartsselskabslovens § 94« til: »anpartsselskabslovens § 58«, og i nr. 3 »anpartsselskabslovens § 96, stk. 3« til: »anpartsselskabslovens § 64, stk. 3«.

4. I § 39, stk. 1, nr. 2, ændres »anpartsselskabslovens § 92, stk. 2« til: »anpartsselskabslovens § 56, stk. 2«.

5. Overskriften til kapitel 8 affattes således

»Udskrifter, attester og forespørgsler«.

6. I § 48, stk. 1, 1. pkt., ændres »100 kr.« til: »175 kr.«.

7. Efter § 49 indsættes i kapitel 8

»§ 49 a. For elektroniske forespørgsler i tinglysningsregistrene betales 30 kr. pr. opslag ved ekstern terminaladgang. Dog er opslag, der foretages i ikkeerhvervsmæssigt øjemed fra brugerterminaler på tinglysningskontorerne, afgiftsfri.

Stk. 2. For en fuldstændig udskrift hos en ekstern bruger af tinglysningsregistrene for én fast ejendom betales 150 kr.

Stk. 3. Afgiften efter stk. 1 og 2 opkræves månedsvis bagud. Tilsvarende gælder for udskrifter, der rekvireres elektronisk, men attesteres af retten. Der er udpantningsret for afgiften.«

Ændringslov 1998 1019 Historic

§ 2

I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 15. september 1986, som ændret blandt andet ved § 1 i lov nr. 281 af 29. april 1992 og senest ved § 3 i lov nr. 385 af 22. maj 1996, foretages følgende ændring

1. § 50 g ophæves.

Ændringslov 1998 1019 Historic

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

Givet på Marselisborg Slot, den 23. december 1998

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Frank Jensen

Ændringslov 1998 1019 Historic

Lov om ændring af retsafgiftsloven og tinglysningsloven

(Forhøjelse af afgiften på attester, udskrifter m.v. og fastsættelse af afgift for elektroniske forespørgsler i tinglysningsregistrene)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →