Lov om beskyttelse af gravfreden ved vraget efter passagerskibet »M/S Estonia«
Statutory Text (5 Articles)
§ 1. Loven har til formål at beskytte gravfreden ved vraget efter passagerskibet »M/S Estonia«.
Stk. 2. Det beskyttede område er rektangulært og afgrænses efter det geodætiske system, World Geodetic System 1984 (WGS 84), af følgende positioner
1) 59' 23,500'N, 21'40,000'E.
2) 59' 23,500'N, 21'42,000'E.
3) 59' 22,500'N, 21'42,000'E.
4) 59' 22,500'N, 21'40,000'E.
§ 2. Inden for det område, der er nævnt i § 1, stk. 2, er dykning og anden undervandsvirksomhed forbudt.
Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder dog ikke virksomhed, som en myndighed i Estland, Finland eller Sverige forestår med henblik på at tildække vraget eller for at hindre forurening af det maritime miljø fra vraget.
§ 3. Den, som forsætligt overtræder forbudet i § 2, stk. 1, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.
§ 4. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Givet på Christiansborg slot, den 25. november 1998
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
Margrethe R.
/Marianne Jelved
Lov om beskyttelse af gravfreden ved vraget efter
passagerskibet »M/S Estonia«
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov