Legislator Case Law & Legislation
A19980025530 DK

Lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om kommunale valg og lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet (Ændringer vedrørende brevstemmeafgivning som følge af lov om social service m.v.)

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Ændringslov 1998 255 Historic

§ 1

I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 488 af 11. juni 1997, foretages følgende ændringer

1. § 54, stk. 1, affattes således

»Vælgere, der er indlagt på eller optaget i følgende institutioner, boformer m.v., kan brevstemme i institutionen, boformen m.v.

1) Sygehuse.

2) Plejehjem og beskyttede boliger, der drives efter reglerne i lov om social service.

3) Boformer for voksne tilvejebragt af amtskommunen efter reglerne i lov om social service til længerevarende eller midlertidigt ophold til personer, der på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har særlige behov, og boformer for voksne, der drives efter nævnte lovs forsøgsbestemmelser, samt opholdssteder uden for de pågældendes bolig, hvor kommunen efter reglerne i nævnte lov giver tilbud om personlig hjælp, omsorg og pleje m.v. til personer, som på grund af midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov herfor. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at brevstemmeafgivning i de boformer, der er nævnt i 1. pkt., i stedet skal ske efter reglerne i stk. 3 om brevstemmeafgivning i hjemmet. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at der ikke skal foretages brevstemmeafgivning i forbindelse med de tilbud, der er nævnt i 1. pkt.

4) Almene ældreboliger, der er omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., og ældreboliger, der er omfattet af lov om boliger for ældre og personer med handicap. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at brevstemmeafgivning i ældreboliger i stedet skal ske efter reglerne i stk. 3 om brevstemmeafgivning i hjemmet.«

2 . I § 54, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »institutioner,»: »boformer m.v.,».

3. I § 54, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.

»Hvis tolv dage før valgdagen er en lørdag eller søndag, forlænges fristen for at indgive anmodning om at brevstemme i hjemmet til førstkommende mandag kl. 12.«

Ændringslov 1998 255 Historic

§ 2

I lov om kommunale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 258 af 4. april 1997, som ændret ved § 6 i lov nr. 232 af 2. april 1997, foretages følgende ændringer

1. § 60, stk. 1, affattes således

»Vælgere, der er indlagt på eller optaget i følgende institutioner, boformer m.v., kan brevstemme i institutionen, boformen m.v.

1) Sygehuse.

2) Plejehjem og beskyttede boliger, der drives efter reglerne i lov om social service.

3) Boformer for voksne tilvejebragt af amtskommunen efter reglerne i lov om social service til længerevarende eller midlertidigt ophold til personer, der på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har særlige behov, og boformer for voksne, der drives efter nævnte lovs forsøgsbestemmelser, samt opholdssteder uden for de pågældendes bolig, hvor kommunen efter reglerne i nævnte lov giver tilbud om personlig hjælp, omsorg og pleje m.v. til personer, som på grund af midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov herfor. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at brevstemmeafgivning i de boformer, der er nævnt i 1. pkt., i stedet skal ske efter reglerne i stk. 3 om brevstemmeafgivning i hjemmet. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at der ikke skal foretages brevstemmeafgivning i forbindelse med de tilbud, der er nævnt i 1. pkt.

4) Almene ældreboliger, der er omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., og ældreboliger, der er omfattet af lov om boliger for ældre og personer med handicap. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at brevstemmeafgivning i ældreboliger i stedet skal ske efter reglerne i stk. 3 om brevstemmeafgivning i hjemmet.«

2 . I § 60, stk. 3, 1. pkt., ændres »eller boliger« til: », boformer m.v.«

3. I § 106, stk. 3, 2. pkt., ændres »efter reglerne i lov om kommunernes styrelse« til: »som fastsat efter lov om offentlige arkiver m.v.«

Ændringslov 1998 255 Historic

§ 3

I lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 157 af 4. marts 1994, som ændret ved § 22 i lov nr. 386 af 22. maj 1996 og lov nr. 17 af 13. januar 1997, foretages følgende ændring

1. § 26, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Brevstemmematerialet består af stemmeseddel, konvolut, følgebrev og yderkuvert. Indenrigsministeren bestemmer brevstemmematerialets nærmere indhold og udformning. Indenrigsministeren tilvejebringer brevstemmematerialet. Indenrigsministeren kan bestemme, at følgebreve og yderkuverter, der er tilvejebragt af kommunalbestyrelsen, skal sidestilles med følgebreve og yderkuverter tilvejebragt af indenrigsministeren.«

Ændringslov 1998 255 Historic

§ 4

Loven træder i kraft den 1. juli 1998. § 1, nr. 3, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Givet på Christiansborg Slot, den 4. maj 1998

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Thorkild Simonsen

Ændringslov 1998 255 Historic

Lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om kommunale valg og lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet

(Ændringer vedrørende brevstemmeafgivning som

følge af lov om social service m.v.)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →