Legislator Case Law & Legislation
A19970108830 DK

Lov om ændring af lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister (Administrationsgodtgørelse til virksomhederne og fastsættelse af bagatelgrænse)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Ændringslov 1997 1088 Historic

§ 1

I lov nr. 1203 af 27. december 1996 om Det Fælles Lønindeholdelsesregister foretages følgende ændringer

1. I § 4 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Myndighederne kan kun træffe afgørelse om lønindeholdelse for krav, der overstiger en beløbsgrænse, som fastsættes af finansministeren.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

2. Efter § 4 indsættes

»§ 4 a. Den indeholdelsespligtige kan i forbindelse med hvert løntræk i henhold til en afgørelse om lønindeholdelse tilbageholde en administrationsgodtgørelse hos skyldneren. Godtgørelsens størrelse fastsættes af finansministeren.

Stk. 2. Tvister om tilbageholdelse efter stk. 1 kan indbringes for Hypotekbanken, hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«

3. I § 8 indsættes efter »finansministeren«: », jf. dog stk. 2«.

4. I § 8 indsættes som stk. 2 og 3

»Stk. 2. I tiden fra den 1. januar 1998 til lovens ikrafttræden kan myndighederne kun træffe afgørelse om lønindeholdelse for krav, der overstiger en beløbsgrænse, som fastsættes af finansministeren. I samme tidsrum kan den indeholdelsespligtige i forbindelse med hvert løntræk tilbageholde en administrationsgodtgørelse hos skyldneren. Godtgørelsens størrelse fastsættes af finansministeren. § 4, stk. 3, og § 4 a finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Reglerne i stk. 2 har virkning for afgørelser om lønindeholdelse, som træffes efter 1. januar 1998.«

Ændringslov 1997 1088 Historic

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1998.

Givet på Amalienborg, den 29. december 1997

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Mogens Lykketoft

Ændringslov 1997 1088 Historic

Lov om ændring af lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister

(Administrationsgodtgørelse til virksomhederne og fastsættelse af

bagatelgrænse)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →