Legislator Case Law & Legislation
A19970045730 DK

Lov om ændring af lov om social bistand (Ændrede regler for kontanthjælp til ofre for forbrydelser)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Ændringslov 1997 457 Historic

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996, som ændret senest ved lov nr. 1188 af 18. december 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 26 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Der kan dog ikke træffes beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1, nr. 4, i anledning af erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade, der er forvoldt ved overtrædelse af straffeloven.«

2. I § 39, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»Der skal tillige ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade, der er forvoldt ved overtrædelse af straffeloven.«

Ændringslov 1997 457 Historic

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning for den del af en erhvervsevnetabserstatning,

1) for hvilken kommunalbestyrelsen inden lovens ikrafttræden har truffet beslutning om tilbagebetaling efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4, jf. § 27, såfremt beløbet endnu ikke er forfaldet, eller

2) som ikke i medfør af kommunalbestyrelsens afgørelse efter bistandslovens § 39 er anvendt til forsørgelse i stedet for løbende kontanthjælp inden lovens ikrafttræden.

Givet på Christiansborg Slot, den 10. juni 1997

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Karen Jespersen

Ændringslov 1997 457 Historic

Lov om ændring af lov om social bistand (Ændrede regler for kontanthjælp til ofre for forbrydelser)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →