Legislator Case Law & Legislation
A19970038730 DK

Lov om krigsforsikring af skibe (* 1)

18 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (18)

§ 1. Efter erhvervsministerens beslutning oprettes et krigsforsikringsinstitut for skibe med en bruttoregistertonnage på 20 t eller derover eller med § 2. Danske skibe under bygning for danske rederier ved danske værfter kan af Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse optages i instituttet efter skri § 3. Ethvert rederi er forpligtet til at lade skibe, der er omfattet af § 1, forsikre mod krigsskade i Krigsforsikringsinstituttet i forsikringstiden. § 4. Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse kan efter skriftlig begæring undtage et skib fra forsikringspligt i henhold til denne lov, i det omfang s § 5. Krigsforsikringsinstituttet ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer. Formanden og næstformanden samt 2 medlemmer udpeges af erhvervsministeren. 3 m § 6. Medmindre andet er aftalt, forsikres skibe for den værdi, der er fastsat som skibets kaskotakst, med tillæg af forsikret kaskointeresse. Denne sa § 7. Indtrufne skader og Krigsforsikringsinstituttets administrationsudgifter dækkes således § 8. Ved forsikringstidens indtræden indbetaler rederne foreløbige forsikringsbidrag til Krigsforsikringsinstituttet, der fastsættes af bestyrelsen fo § 9. Dokumenter vedrørende Krigsforsikringsinstituttet, der er oprettet i medfør af denne lov, er stempelfrie. § 10. §§ 18, 19 og 37-45 i lov nr. 208 af 21. maj 1969 om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, som ændret ved § 3 i lov nr. 232 af 2. april 1997 § 11. Rederier omfattet af denne lov skal efterleve Krigsforsikringsinstituttets bestyrelses instruktioner og alle bestemmelser, som måtte blive truff § 12. Ervervsministeren bestemmer, hvornår Krigsforsikringsinstituttet skal indstille sin virksomhed. § 13. Overtrædelse af § 3, stk. 1, straffes med bøde. § 14. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. § 15. Erhvervsministeren kan fastsætte, at lov om danske skibes forsikring mod krigsfare, jf. lovbekendtgørelse nr. 245 af 14. maj 1986, som ændret ve § 16. § 1, stk. 2, nr. 2, i lov nr. 208 af 21. maj 1969 om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, som ændret ved § 3 i lov nr. 232 af 2. april 199 § 17. Loven gælder ikke for Færøerne. Den fulde tekst

Statutory Text (18 Articles)

Lov 1997 387 Valid

§ 1. Efter erhvervsministerens beslutning oprettes et krigsforsikringsinstitut for skibe med en bruttoregistertonnage på 20 t eller derover eller med en bruttotonnage på over 20, der anvendes til erhvervsmæssig brug og er registreringspligtige under dansk flag.

Stk. 2. Loven omfatter ikke

1) Skibe, hvis værdi, jf. § 6, stk. 1 og 2, ikke overstiger 1 mio. kr.

2) Lystfartøjer.

3) Fiskerfartøjer, jf. dog § 2, stk. 3.

4) Krigsskibe.

5) Skibe, der tilhører den danske stat.

6) Skibe, som Skibsfartsnævnet overtager brugsretten til, jf. lov om et skibsfartsnævn, jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 29. september 1988.

7) Skibe, som den danske stat overtager brugsretten til, jf. § 1 i lov nr. 228 af 8. april 1992 om tilvejebringelse af befordringsmidler til det militære forsvar og redningsberedskabet, som ændret ved § 75 i lov nr. 1054 af 23. december 1992.

Lov 1997 387 Valid

§ 2. Danske skibe under bygning for danske rederier ved danske værfter kan af Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse optages i instituttet efter skriftlig begæring fra ejeren.

Stk. 2. Skibe, der er hjemmehørende på Færøerne, kan af Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse optages i instituttet efter skriftlig begæring fra Færøernes landsstyre.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan efter aftale med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bestemme, at fiskerfartøjer skal være omfattet af loven, med de afvigelser, som måtte findes nødvendige. De pågældende fiskerfartøjer danner i så tilfælde en særlig afdeling under Krigsforsikringsinstituttet med en selvstændig bestyrelse, hvis sammensætning fastsættes af erhvervsministeren. Afdelingen har et særligt regnskab, for hvis eventuelle underskud det samlede Krigsforsikringsinstitut ikke hæfter.

Lov 1997 387 Valid

§ 3. Ethvert rederi er forpligtet til at lade skibe, der er omfattet af § 1, forsikre mod krigsskade i Krigsforsikringsinstituttet i forsikringstiden.

Stk. 2 . Ved krigsskade forstås skade opstået som følge af krig eller krigslignende handlinger mellem Danmark og en fremmed magt eller som følge af en krig, i hvilken to eller flere stormagter deltager, samt oprør eller borgerlige uroligheder under eller i forbindelse med sådanne krige, uanset hvor de måtte finde sted.

Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter, fra hvilket tidspunkt Krigsforsikringsinstituttets forsikringsmæssige ansvar skal anses for at være indtrådt, og hvornår det skal ophøre (forsikringstiden).

Lov 1997 387 Valid

§ 4. Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse kan efter skriftlig begæring undtage et skib fra forsikringspligt i henhold til denne lov, i det omfang skibet allerede er dækket mod krigsskade, dog kun så længe denne dækning varer.

Lov 1997 387 Valid

§ 5. Krigsforsikringsinstituttet ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer. Formanden og næstformanden samt 2 medlemmer udpeges af erhvervsministeren. 3 medlemmer udpeges af rederierne.

Stk. 2. Krigsforsikringsinstituttet kan optage lån til udredning af erstatninger og afholdelse af administrationsudgifter.

Stk. 3. Bestyrelsen udarbejder policevilkår og vedtægter om bl.a. præmieindbetalinger, opgørelser af skader, erstatning m.v., som godkendes af erhvervsministeren.

Stk. 4. Bestyrelsen kan udpeges og udarbejde vedtægter og policevilkår, uanset at der ikke er truffet beslutning om oprettelse af Krigsforsikringsinstituttet, jf. § 1.

Lov 1997 387 Valid

§ 6. Medmindre andet er aftalt, forsikres skibe for den værdi, der er fastsat som skibets kaskotakst, med tillæg af forsikret kaskointeresse. Denne samlede værdi anses for at være takseret kaskoforsikringsværdi.

Stk. 2. For skibe, der ikke er kaskoforsikret, fastsættes værdien med udgangspunkt i den kaskotakst, et tilsvarende fartøj ville have været kaskoforsikret til, med tillæg af forsikret kaskointeresse.

Stk. 3. Såfremt Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse finder det nødvendigt, kan instituttet med henblik på tilvejebringelse af betryggende søforsikringsdækning for danske skibe overtage i genforsikring sådanne almindelige kaskoforsikringer af danske skibe, som ikke kan dækkes gennem andre forsikringsselskaber.

Lov 1997 387 Valid

§ 7. Indtrufne skader og Krigsforsikringsinstituttets administrationsudgifter dækkes således

1) Staten dækker 2/3 inden for et beløb på 2 mia. kr. Beløbet reguleres årligt i overensstemmelse med nettoprisindekset, første gang den 1. januar 1999.

2) Resten dækkes af bidrag fra rederne efter reglerne i § 8.

Stk. 2. Sker der alene forholdsmæssig dækning af skaderne efter § 8, stk. 4, er statens forpligtelse begrænset til 2/3 af den forholdsmæssige dækning.

Lov 1997 387 Valid

§ 8. Ved forsikringstidens indtræden indbetaler rederne foreløbige forsikringsbidrag til Krigsforsikringsinstituttet, der fastsættes af bestyrelsen for hver enkelt rejse eller for et bestemt tidsrum. Bidraget reguleres løbende af bestyrelsen under hensyntagen til de indkomne erstatningskrav eller forventningerne herom. En eventuel reassurancepræmie indgår også i det samlede bidrag.

Stk. 2. Forsikringsbidrag justeres af bestyrelsen, når dette under hensyn til forandrede forhold må anses for påkrævet. Præmieforhøjelse kan foretages med et rimeligt varsel.

Stk. 3. Dækkes redernes andel af de i § 7, stk. 1, nævnte udgifter ikke fuldt ud af de foreløbige bidrag, pålignes der endelige forsikringsbidrag ved forsikringstidens ophør. De endelige forsikringsbidrag pålignes de skibe, der har været forsikret i forsikringstiden, i forhold til det tidsrum, i hvilket de har været forsikret, og i forhold til de betalte forsikringsbidrag, og uanset om skibene er gået tabt eller er blevet beskadiget. De endelige forsikringsbidrag opkræves med mellemrum på ikke mindre end et halvt år og pr. gang med højst 0,5 pct. af den forsikringssum, efter hvilket det pågældende skibs bidragspligt er fastsat. Det endelige forsikringsbidrag kan dog ikke overstige 2,5 pct. af skibets forsikringssum.

Stk. 4. Dækkes de indtrufne skader ikke fuldt ud, jf. stk. 3, dækkes skaderne alene forholdsmæssigt.

Stk. 5. Forfaldne bidragsbeløb, der ikke er betalt inden 14 dage efter første påkrav, forrentes med 1 pct. pr. påbegyndt måned. Forfaldne bidrag kan inddrives ved udpantning.

Lov 1997 387 Valid

§ 9. Dokumenter vedrørende Krigsforsikringsinstituttet, der er oprettet i medfør af denne lov, er stempelfrie.

Lov 1997 387 Valid

§ 10. §§ 18, 19 og 37-45 i lov nr. 208 af 21. maj 1969 om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, som ændret ved § 3 i lov nr. 232 af 2. april 1997, finder tilsvarende anvendelse på erstatningskrav omfattet af denne lov.

Lov 1997 387 Valid

§ 11. Rederier omfattet af denne lov skal efterleve Krigsforsikringsinstituttets bestyrelses instruktioner og alle bestemmelser, som måtte blive truffet i medfør af vedtægterne.

Lov 1997 387 Valid

§ 12. Ervervsministeren bestemmer, hvornår Krigsforsikringsinstituttet skal indstille sin virksomhed.

Stk. 2. Ved Krigsforsikringsinstituttets ophør tilfalder et eventuelt overskud de rederier, hvis skibe har været forsikret i Krigsforsikringsinstituttet i forsikringstiden, i forhold til de indbetalte forsikringsbidrag.

Lov 1997 387 Valid

§ 13. Overtrædelse af § 3, stk. 1, straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Lov 1997 387 Valid

§ 14. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Lov 1997 387 Valid

§ 15. Erhvervsministeren kan fastsætte, at lov om danske skibes forsikring mod krigsfare, jf. lovbekendtgørelse nr. 245 af 14. maj 1986, som ændret ved lov nr. 901 af 29. november 1995, eller dele heraf, ophæves.

Lov 1997 387 Valid

§ 16. § 1, stk. 2, nr. 2, i lov nr. 208 af 21. maj 1969 om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, som ændret ved § 3 i lov nr. 232 af 2. april 1997, affattes således

»2) Skibe, herunder løsøre i tilknytning hertil, der er eller skal være forsikret i henhold til lovgivningen om krigsforsikring af skibe.«

Lov 1997 387 Valid

§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne.

Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg Slot, den 10. juni 1997

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Jan Trøjborg

Lov 1997 387 Valid

Lov om krigsforsikring af skibe (* 1)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →