Lov om ændring af lov om DSB Rederi A/S
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I lov nr. 231 af 4. april 1995 om DSB Rederi A/S foretages følgende ændringer
1. I § 1, stk. 1, udgår »med DSB som ejer og«.
2. I § 1, stk. 2, indsættes som 2. pkt.
»Trafikministeren bemyndiges til at godkende ændring af selskabets navn.«
3. I § 5, stk. 2, ændres »jf. dog stk. 3 og § 6, stk. 3 og 5« til: »jf. dog § 6, stk. 3 og 5«.
4. § 5, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes
»Stk. 3. Forpligtelsen for DSB Rederi A/S til at besejle overfarten Århus-Kalundborg samt statens betaling herfor ophører med udgangen af 1996.
Stk. 4. Forpligtelsen for DSB Rederi A/S til at drive overfarterne Kalundborg-Samsø og Bøjden-Fynshav ophører med udgangen af 1996. Staten ved DSB udbyder besejlingen af de nævnte overfarter. Staten kan yde betaling for driften af overfarterne.
Stk. 5. DSB Rederi A/S overtager med virkning fra den 1. januar 1996 driften af overfarten Esbjerg-Fanø. Selskabet indtræder ved overtagelsen af driften i samtlige DSB's rettigheder og forpligtelser vedrørende overfarten.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Trafikministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 5, stk. 4, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4.
Givet på Marselisborg Slot, den 27. december 1996
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/Jan Trøjborg
Lov om ændring af lov om DSB Rederi A/S
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov
Ingen