Bekendtgørelse af lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom

Kapitel 1

Uddannelsen

Kapitel 1

Uddannelsen

§ 1. Uddannelsen har til formål at give de studerende et teoretisk og praktisk grundlag for selvstændigt at kunne formidle viden om ernærings-, sundheds-, miljø- og forbrugerspørgsmål samt øvrige husholdningsfaglige spørgsmål.

Kapitel 2

Institutionerne

Kapitel 2

Institutionerne

§ 2. Uddannelsen varer 3 1/2 år og består af en 1. del og en 2. del.

Stk. 2. 1. del omfatter følgende hovedelementer

1) Ernærings- og levnedsmiddelfag.

2) Rengørings-, materiale- og miljøfag.

3) Samfunds- og forbrugerfag.

4) Pædagogiske fag, herunder praktik.

Stk. 3. 2. del omfatter supplerende fag, specialefag og erhvervsrettet praktik. Herudover indgår der udarbejdelse af et speciale.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler for uddannelsen, herunder om uddannelsens afslutning.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.

2) Klager til seminariet fra de studerende, herunder om klagefrist, i forbindelse med eksaminer og prøver.

Kapitel 3

Efter- og videreuddannelse

Kapitel 3

Efter- og videreuddannelse

Kapitel 3 a

Klage

§ 3. Undervisningsministeren fastsætter antallet af uddannelsespladser og regler om adgangen til uddannelsen og om optagelsen på seminarierne.

Kapitel 4

Ikrafttræden m.v.

Kapitel 4

Ikrafttræden m.v.

§ 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at uddannelse erhvervet ved andre uddannelsesinstitutioner kan indgå i uddannelsen.

§ 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om udnyttelsen af ledige pladser på uddannelsen.

§ 6. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde.

§ 7. Undervisningen foregår på private seminarier, der af undervisningsministeren er godkendt til at uddanne ernærings- og husholdningsøkonomer.

Stk. 2. Dele af uddannelsen kan foregå på andre institutioner.

§ 8. For at opnå godkendelse skal seminariet indgå som et hensigtsmæssigt led i en landsomfattende planlægning til opfyldelse af konstaterede eller forventede behov for uddannelsen.

Stk. 2. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for seminariet, eller hvis seminariet ikke overholder de af undervisningsministeren fastsatte regler eller givne pålæg. Godkendelsen kan endvidere tilbagekaldes, hvis seminariet på grund af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin virksomhed.

§ 8 a. Undervisningsministeren kan modsætte sig nedlæggelse af et seminarium, hvis der efter ministerens skøn stadig er behov for seminariet. Undervisningsministeren fastsætter vilkårene for seminariets videreførelse.

§ 9. Et seminarium ledes af en bestyrelse og en rektor.

Stk. 2. Bestyrelsen sammensættes således, at den i væsentlig grad repræsenterer ernærings- og husholdningsøkonomernes arbejdsområde. Sammensætningen skal fremgå af institutionens vedtægter, som godkendes af undervisningsministeren.

§ 10. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af seminariet. Bestyrelsen fastlægger seminariets studieordning efter forslag fra rektor. Bestyrelsen varetager seminariets interesser som uddannelsesinstitution og fastlægger linierne for seminariets udadvendte virksomhed og for dets udvikling på længere sigt.

Stk. 2. Bestyrelsen ansætter og afskediger seminariets rektor og efter forslag fra rektor seminariets øvrige medarbejdere. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at ansætte og afskedige seminariets øvrige medarbejdere.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om lærernes kvalifikationer.

§ 10 a. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for seminariets drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om at berigtige nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte,

1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller

2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse kan dannes efter reglerne i seminariets vedtægter.

Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer seminariets videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er valgt en ny bestyrelse efter reglerne i seminariets vedtægter.

§ 11. Rektor er seminariets pædagogiske leder og varetager desuden den daglige administrative og økonomiske ledelse af seminariet.

§ 12. Hvert seminarium nedsætter et seminarieråd, der er rådgivende for rektor.

Stk. 2. Seminarierådet består af repræsentanter for seminariets lærere, studerende og tekniske og administrative medarbejdere. Bestyrelsen fastsætter repræsentanternes antal efter udtalelse fra de berørte parter.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om seminarierådenes virksomhed.

§ 13. For de godkendte private seminarier gælder bestemmelserne i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. § 5 om formuens anvendelse ved seminariets ophør, kapitel 4 om søgsmålskompetence, kapitel 5 om tilskud og lån, kapitel 6 om kapitalforvaltning, regnskab og revision samt § 27 om indtægtsdækket virksomhed.

§ 14. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om efteruddannelse og videreuddannelse.

§ 14 a. Et seminariums afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisningsministeren, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at klager ikke kan indbringes for ministeren eller kan indbringes for et særligt klagenævn, hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed,

Stk. 3. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.

§ 15. Loven træder i kraft den 1. juli 1989.

Stk. 2. Lov om uddannelse til husholdningslærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 706 af 13. oktober 1986, ophæves.

§ 16. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 352 af 14. maj 1992, hvis § 8 ophævede § 10, stk. 2, 2. pkt., og indsatte kapitel 3 a, trådte i kraft den 15. juni 1992, jf. bekendtgørelse nr. 441 af 2. juni 1992. Lov nr. 312 af 24. april 1996, som tilføjede § 2, stk. 5, § 8, stk. 2, 2. pkt., § 8 a og § 10 a og ændrede § 13 og § 14 a, træder i kraft den 1. januar 1997 og indeholder i § 5 følgende overgangsbestemmelser

» Stk. 2. Lov om statsstøtte til visse private seminarier (seminariestøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 677 af 29. juli 1992, ophæves. Regler, der er fastsat med hjemmel i seminariestøtteloven, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

Stk. 3. Følgende overgangsbestemmelser i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. finder tilsvarende anvendelse

1) § 30, stk. 3, om statens tilskud og lån til bygningsforsyning og bygningsvedligeholdelse,

2) § 32 om eftergivelse af statens rentekrav,

3) § 33 om regulering af opsparing eller underskud pr. 1. januar 1997 eller ved senere overgang til selveje og

4) § 34 om overdragelse af statens udstyr m.v.«

Undervisningsministeriet, den 3. september 1996

Ole Vig Jensen

/ Kirsten Lippert

Bekendtgørelse af lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom

Herved bekendtgøres lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom, jf. lovbekendtgørelse nr. 683 af 29. juli 1992, med de ændringer, der følger af lov nr. 312 af 24. april 1996.