Legislator Case Law & Legislation
A19960050230 DK

Lov om ændring af lov om almen voksenuddannelse (Skolesamarbejde, værkstedsundervisning, uddannelsesvejledning, støtteundervisning, sammenlægning)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Ændringslov 1996 502 Historic

§ 1

I lov nr. 335 af 24. maj 1989 om almen voksenuddannelse, som ændret ved § 7 i lov nr. 208 af 28. april 1993, foretages følgende ændringer

1. I § 4, stk. 1, 2. pkt., ændres »dansk som fremmedsprog« til: »dansk som andetsprog«.

2. I § 4 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Ud over undervisning i de fag, der indgår i fagrækken, skal der ved hvert voksenuddannelsescenter tilbydes værkstedsundervisning og uddannelsesvejledning. Der kan tilbydes støtteundervisning.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

3. I § 4, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter »tilsynet med undervisningen«: »samt om værkstedsundervisning, uddannelsesvejledning og støtteundervisning«.

4. § 12, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Voksenuddannelsescentre beliggende i tyndt befolkede områder kan efter amtsrådets bestemmelse sammenlægges med en anden amtskommunal uddannelsesinstitution for at fastholde uddannelsesudbudet. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvad der skal forstås ved tyndt befolkede områder.«

5. Efter § 12 indsættes

» § 12 a. Voksenuddannelsescentrene samarbejder med andre voksenuddannelsescentre, erhvervsskoler, arbejdsmarkedsuddannelsescentre og andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet har til formål at sikre, at uddannelsesstederne udnytter deres ressourcer bedst muligt, og at de informerer og vejleder samordnet om deres samlede uddannelsesudbud. Samarbejdet kan angå udbudet af uddannelser. Som led i samarbejdet danner uddannelsesinstitutionerne et lokalt fælles samarbejdsforum, som mødes mindst en gang hvert kvartal.«

6. I § 17 ændres »pædagogisk udvalg« til: »pædagogisk råd«.

7. Overskriften til kapitel 3 affattes således

»Ikrafttræden m.v.«

8. § 18 ophæves.

Ændringslov 1996 502 Historic

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Givet på Christiansborg Slot, den 12. juni 1996

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Ole Vig Jensen

Ændringslov 1996 502 Historic

Lov om ændring af lov om almen voksenuddannelse (Skolesamarbejde, værkstedsundervisning, uddannelsesvejledning, støtteundervisning, sammenlægning)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →