Legislator Case Law & Legislation
A19960029930 DK

Lov om husdyravl (* 1)

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

Statutory Text (12 Articles)

Lov 1996 299 Historic

§ 1. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om krav til afstamning og kvalitet for husdyr, der overdrages eller flyttes, samt for sæd og befrugtede og ubefrugtede æg heraf. I reglerne kan fastsættes bestemmelser om metoder for bedømmelse af afstamning og kvalitet.

Lov 1996 299 Historic

§ 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om godkendelse af avlsorganisationer og -foreninger, der fører eller opretter stambøger. I reglerne kan fastsættes bestemmelser om de krav, som avlsorganisationen eller -foreningen skal opfylde.

Lov 1996 299 Historic

§ 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om oprettelse af stambøger samt om husdyrs optagelse og registrering heri.

Lov 1996 299 Historic

§ 4. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om udstedelse af stamtavler.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler, hvorefter avlsdyr samt sæd, befrugtede og ubefrugtede æg af avlsdyr kun må overdrages, hvis de ledsages af en stamtavle.

Lov 1996 299 Historic

§ 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om tilsyn og kontrol med, at de i medfør af loven fastsatte regler overholdes.

Lov 1996 299 Historic

§ 6. Henlægger landbrugs- og fiskeriministeren beføjelser efter loven til institutioner under Landbrugs- og Fiskeriministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders afgørelse, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Efter forhandling med vedkommende minister eller vedkommende kommunale organisation kan landbrugs- og fiskeriministeren fastsætte regler om andre offentlige myndigheders eller institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders afgørelse, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om private institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven eller efter regler fastsat i medfør af loven og om klage over disse institutioners afgørelser.

Lov 1996 299 Historic

§ 7. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Landbrugs- og fiskeriministeren kan endvidere fastsætte de bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er omfattet af denne lov.

Lov 1996 299 Historic

§ 8. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde.

Lov 1996 299 Historic

§ 9. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Lov 1996 299 Historic

§ 10. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af landbrugs- og fiskeriministeren.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 209 af 23. maj 1979 om omsætning af husdyr m.v.

Stk. 3. Regler, der er udstedt i medfør af den i stk. 2 nævnte lov, forbliver i kraft, indtil de afløses af bestemmelser fastsat i henhold til denne lov.

Lov 1996 299 Historic

§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg Slot, den 24. april 1996

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Henrik Dam Kristensen

Lov 1996 299 Historic

Lov om husdyravl (* 1)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →