Legislator Case Law & Legislation
A19960002016 DK

Tekstanmærkning nr. 1, 2, 3, 51, 52, 55, 56, 57, 58, 59, 60, 61, 63, 65, 66, 68, 69, 70, 71, 72, 74, 76, 78, 79, 80, 81, 82, 83, 84, 85 86 til § 20 i Finansloven for 1997

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Tekstanmærkning 1996 20 Historic

Tekstanmærkning nr. 1, 2, 3, 51, 52, 55, 56, 57, 58, 59, 60, 61, 63, 65, 66, 68, 69, 70, 71, 72, 74, 76, 78, 79, 80, 81, 82, 83, 84, 85 86 til § 20 i Finansloven for 1997

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterlig: Folketinget har Vedtaget og VI ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Tekstanmærkning nr. 1, 2, 3, 51, 52, 55, 56, 57, 58, 59, 60, 61, 63, 65, 66, 68, 69, 70, 71, 72, 74, 76, 78, 79, 80, 81, 82, 83, 84, 85, 86 til § 20 i Finansloven for 1997

Dispositionsrammer m.v.

Nr. 1. ad 20.22, 20.33., 20.41.71., 20.52., 20.63.22., 20.64.02., 20.64.12., 20.64.32., 20.66.02.,20.66.12., 20.66.32. og 20.66.34.

Finansministeren kan tillade, at statslån forbliver indestående i bygninger ved salg af disse, såfremt bygningerne fortsat anvendes til undervisningsformål og på vilkår, der fastsættes i hvert enkelt tilfælde.

Stk. 2. Undervisningsministeren bemyndiges til i forbindelse med nedlæggelse af tilskudsberettigede private skoler at give tilladelse til, at ejere af disse skoler afhænder de med statsstøtte opførte skolebygninger på vilkår, at statslån, for hvilke der er tinglyst pantebreve, indfries.

Stk. 3. Undervisningsministeren bemyndiges til at genanvende provenu ved tilbagebetaling af tidligere ydede statslån til byggeri for selvejende institutioner. Provenuet ken anvendes til ydelse af nye statslån til opførelse eller renovering af selvejende institutioners bygninger.

Nr. 2. ad 20.6.

Undervisningsministeren ken bemyndige de videregående uddannelsesinstitutioner til at indgå forpligtende aftaler om levering af større apparatur med udgiftsvirkning i et senere finansår. Undervisningsministeren kan desuden bemyndige institutionerne til delvist at forudbetale for sådanne leverancer. Bemyndigelsen gives, når der er tale om større apparatur, som skal konstrueres og produceres i overensstemmelse med den indgåede aftale.

Nr. 3. ad 20.61.04.

Undervisningsministeren bemyndiges til i perioden 1. november 1994 til 31. december 1997 inden for en samlet ramme på 2 mio. kr. at yde fonden Denmark's International Study Program en driftsgaranti til videreførelse af fondens internationale uddannelsesvirksomhed.

Andre bestemmelser.

Nr. 51. ad 20.14.21.

Undervisningsministeren kan modregne for meget udbetalt tilskud i et år i tilskuddene i det efterfølgende finansår.

Stk. 2. Undervisningsministeren bemyndiges til at modregne renteindtægter i udbetalingen af statens andel af lønrefusionen til Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Nr. 52. ad 20.14.24.

I henhold til § 18 i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. LB 699 1993, og som senest er ændret ved L 412 22/S 1996, fastsættes bidragets størrelse pr. fuldtidsansat lønmodtager i de årlige finanslove. Bidraget for 1997 fastsættes til 1.130 kr.

Nr. 53. ad 20.11.04., 20.16.12., 20.17.01., 20.22.71., 20.31.02., 20.41.71., 20.52.05., 20.61.71., 20.61.73., 20.62.02., 20.62.06., 20.62.12., 20.62.14., 20.62.18., 20.63.02., 20.63.22., 20.64.02., 20.64.12., 20.64.22., 20.64.32., 20.65.02., 20.65.24., 20.65.28., 20.66.02., 20.66.12., 20.66.32., 20.66.34., 20.67.02., 20.67.12., 20.67.32., 20.67.34., 20.68.02. og 20.68.12.

Undervisningsministeren bemyndiges til at foretage regulering på ind til 10 mio. kr. eller 10 % af totaludgiften for givne anlægsbevillinger til konkrete projekter, hvis udbygningstakten i realiseringen af projekterne ikke svarer til bevillingsforudsætningerne, eller hvor entrepriskontrakter i øvrigt nødvendiggør regulering. For projekter, det som følge heraf bliver muligt at iværksætte i løbet af finansåret og finansiere inden for den samlede anlægsramme, kan der på forslag til lov om tillægsbevilling oprettes nye konti.

Stk. 2. Reguleringen sker på forslag til lov om tillægsbevilling på § 20.17.01. Tværgående byggebevillinger, hvorpå der er adgang til at videreføre en eventuel nettotilførsel.

Nr. 55. ad 20.21.61.

Af kontoen kan udredes vederlag til tjenestemænd i Undervisningsministeriet.

Nr. 56. ad 20.22.12.

Undervisningsministeren bemyndiges til at indgå aftale med Vikarkassen for de frie Grundskoler om, at kassen inden for det samlede tilskud, der administreres af Vikarkassen, fordeler tilskud til 1) vikarer for ledere, lærere og børnehaveklasseledere, 2) sygeundervisning af elever, 3) lærernes kursusdeltagelse samt 4) andre særlige tilskud til lærerlønudgifter og lign., f.eks. frivillige fratrædelsesordninger for lærere og ledere.

Stk. 2. Undervisningsministeren bemyndiges til at indgå aftale med Vikarkassen om varetagelse af opgaver i forbindelse med fordeling af pladser til ledige i jobtræningsforløb til de frie grundskoler. Vikarkassen kan modtage månedlige forudbetalinger med henblik på en endelig afregning ved finansårets udløb.

Stk. 3. Vikarkassen skal ved varetagelsen af de nævnte opgaver følge bestemmelserne i friskolelovens § 24 om regnskab og revision og i § 37 stk. 4, om afgivelse af oplysninger til Undervisningsministeriet.

Stk. 4. Undervisningsministeren bemyndiges til at tillægge Vikarkassen for frie Grundskoler opgaver i henhold til gældende overenskomst, f.eks. godkendelse af 1ønanciennitet, som skal indgå i tilskudsgrundlaget.

Nr. 57. ad 20.31. og 20.33.

Undervisningsministeren bemyndiges til at omdanne det antal lærerstillinger på overenskomstvilkår eller tjenestemands/ tjenestemandslignende vilkår i lønramme 16/21/29/31 til lærerstillinger i lønramme 34 med et særligt tillæg, som svarer til det antal fagkonsulenter, der i det pågældende finansår efter en beskikkelsesperiode på mere end 3 år genindtræder i deres lærerstillinger.

Nr. 58. ad 20.31.05.

Statstjenestemandsansatte lærere ved seminariernes hf-kurser tilbydes i forbindelse med amtskommunal overtagelse af hf-kurset ansættelse ved det amtskommunale skolevæsen, således at de ansættes i tjenestemandsstillinger med samme løn-, pensions- og øvrige ansættelsesvilkår som hidtil.

Stk. 2. Såfremt en statstjenestemand ikke ønsker at overgå til ansættelse inden for gymnasieskolen m.v. ved det amtskommunale skolevæsen, opretholdes ansættelsesforholdet til staten, men den pågældende har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af, at hf-kurset er overtaget af amtskommunen.

Nr. 59. ad 20.31.10.

Der kan af kontoen udredes vederlag til lærere for kursusvirksomhed m.v.

Nr. 60. ad 20.4.

I henhold til § 5, stk. 3, i lov om erhvervsgrunduddannelse, jf. LB 1160 1995, fastsættes skoleydelsen i 1997 til 1.000 kr. pr. uge for elever over 18 år og til 500 kr. pr. uge til elever under 18 år. Skoleydelsen for ledige dagpengeberettigede under 25 år, jf. EGU-lovens § 5, stk. 4, fastsættes til et beløb svarende til ydelsen i aktiveringstilbud for denne gruppe.

Nr. 61. ad 20.41.04.

Undervisningsministeren bemyndiges til at genanvende mindreforbrug samt indtægter i form at renter og afdrag af lån, der ydes til skoleformål i henhold til erhvervsskolelovens § 12, stk. 5 og 6, jf. LB 689 1994.

Nr. 63. ad 20.52.01.

Undervisningsministeren bemyndiges til at yde statsstøtte til de danske deltagere i de af foreningen »Nordisk Folkehøjskole« i Geneve arrangerede kurser efter tilsvarende principper som til almindelige højskolekurser under hensyntagen til de dermed forbundne udgifter.

Nr. 65. ad 20.6.

Undervisningsministeren bemyndiges til at lade biblioteker ved institutioner under § 20.6. Videregående uddannelser opkræve gebyr vedrørende hjemkaldelse, for sen aflevering af bøger og andet lånt materiale samt betaling af gebyr i forbindelse med erstatning for bortkomst og beskadigelse af sådanne materialer.

Nr. 66. ad 20.6.

Institutionerne kan medfinansiere opholdsudgifter ved udvekslingsaftaler med østeuropæiske lande, hvor værtsinstitutionerne gensidigt er forpligtede til at sørge for omkostningerne ved de studerendes ophold.

Stk. 2. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 3.000 kr. pr. måned.

Nr. 68. ad 20.62.01., 20.62.05., 20.62.11., 20.62.13., 20.62.17., 20.63.01., 20.63.21., 20.64.01., 20.64.11., 20.64.21., 20.64.31., 20.65.01., 20.67.01., 20.67.11., 20.67.33. og 20.67.36.

Institutionens bibliotek bemyndiges til i sædvanligt omfang at forudbetale bøger og tidsskrifter, som leveres på et senere tidspunkt, således at forudbetalingerne konteres på de respektive driftskonti.

Nr. 69. ad 20.62.01. og 20.62.05.

Institutionerne har adgang til at føre lagerbeholdningskonti i overensstemmelse med de af Finansministeriet godkendte retningslinier.

Nr. 70. ad 20.12.61., 20.62.01., 20.62.05., 20.62.11., 20.62.13., 20.62.17., 20.63.01., 20.63.21., 20.65.01., 20.67.01. og 20.67.33.

Institutionerne kan afholde udgifter i forbindelse med udtagning af patent under forudsætning af, at de pågældende medarbejdere overdrager patentrettighederne til institutionen.

Nr. 71. ad 20.63.21., 20.64.31., 20.65.25., 20.65.27., 20.67.11., 20.67.31., 20.67.36., 20.68.03. og 20.68.13.

Undervisningsministeren bemyndiges til at lade institutionerne indgå aftaler om boghandel og forlagsvirksomhed i overensstemmelse med de af Finansudvalget godkendte retningslinier.

Nr. 72. ad 20.33.19.

Overtager en amtskommune i løbet af et skoleår drifter af et hf-kursus tilknyttet et seminarium eller overflyttes hf-hold til en amtskommunal institution, opkræver staten alene bidrag fra hjemamtskommunerne for perioden fra skoleårets begyndelse til overtagelsesdatoen/overflytningsdatoen.

Nr. 74. ad 20.12.22., 20.22.11., 20.22.12., 20.22.13., 20.31.07., 20.33.11., 20.33.12, 20.41.01., 20.42.01., 20.43.01., 20.43.13., 20.44.01., 20.45.01., 20.46.22., 20.51.61., 20.52.01., 20.52.02., 20.52.04., 20.53.01., 20.53.02., 20.54.01. og 20.61.01.

Undervisningsministeren bemyndiges til på forslag til lov om tillægsbevilling at optage mer- eller mindreudgifter, hvis aktiviteten afviger fra det i anmærkningerne forudsatte. Ved reguleringen af bevillingen anvendes de i anmærkningerne fastsatte takster.

Nr. 76. ad 20.15.10.

Undervisningsministeren yder tilskud til dansk pædagogisk og kulturel virksomhed i Sydslesvig. I 1997 udgør tilskuddet 313,8 mio. kr. Tilskuddet reguleres årligt med en procent, der fastsættes på finansloven.

Stk. 2. Udvalget Vedrørende Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig forestår fordelingen og administrationen af tilskuddet. Udvalget kan fastlægge rammer og vilkår for anvendelsen.

Stk. 3. Tilskudsmodtagende foreninger m.fl. kan inden for deres formål og i overensstemmelse med de af udvalget stillede vilkår m.m., jf. stk. 2., frit disponere over tilskuddet. De aflægger regnskab over for udvalget for tilskuddets anvendelse.

Stk. 4. Undervisningsministeren bemyndiges til at fastlægge nærmere regler om opstilling og revision af regnskaber for tilskuddet.

Stk. 5. Tilskuddet udbetales månedsvis forud, til Flensborg Avis dog kvartalsvis forud. Anlægstilskud kan udbetales som acontoforskud.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan lade tilskud bortfalde eller eventuelt kræve tilskud tilbagebetalt, hvis vilkårene for tilskuddene ikke overholdes.

Nr. 78. ad 20.41.01.

Undervisningsministeren bemyndiges til at tilbageholde en del af tilskuddet til fællesudgifter til institutioner, der har overskredet de fastsatte grænser for lærernes over- og merarbejde.

Nr. 79. ad 20.6.

Undervisningsministeren kan bemyndige institutioner under § 20.6. Videregående uddannelser til at afholde depositum for udenlandske studerendes reservation af kollegieværelser eller private værelser for at fremme den internationale studentermobilitet. Udgiften aflholdes af institutionens ordinære bevilling.

Nr. 80. ad 20.51.71.

Undervisningsministeren yder tilskud til oplysningsaktiviteter om forhold vedrørende Danmarks medlemskab af den Europæiske Union.

Stk. 2. Nævnet vedrørende EU-oplysning forestår fastsættelsen af retningslinier for og fordelingen af bevillingen, samt varetager administrationen heraf.

Stk. 3. Nævnets afgørelse om fordeling er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Nævnets honorar og driftsudgifter afholdes af bevillingen.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter de nærmere regler for regnskab og revision.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan lade tilskud bortfalde eller eventuelt kræve tilskud tilbagebetalt, hvis vilkårene for tilskuddene ikke overholdes.

Nr. 81. ad 20.12.22., 20.41.01., 20.41.02., 20.41.06,., 20.42.01., 20.43.01., 20.43.12., 20.43.13., 20.45.01., 20.46.22., 20.61.01. og 20.61.04.

Undervisningsministeren bemyndiges til at kræve tilbagebetaling af en del af taxametertilskuddet til uddannelsesinstitutionerne, hvis den endelige opgørelse over institutionernes samlede pensionsbidragsbetalinger til pensionskasse eller § 36 viser sig at være mindre end forudsat ved taxameterfastsættelsen, samt tilsvarende udbetale et taksttillæg, hvis de faktiske samlede pensionsbidragsbetalinger overstiger det forudsatte.

Nr. 82. ad 20.52.01.

Den indtil 1. august 1996 gældende ordning for kommunal elevstøtte til elever ved ungdomshøjskoler videreføres frem til 1. august 1997, så det gælder, at den kommune, hvor elever på ungdomshøjskoler er tilmeldt folkeregistret ved kursets begyndelse, yder elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen til elever, der ikke er fyldt 18 år ved kursets start. Er en elev ikke tilmeldt et folkeregister ved kursets start, ydes støtten af den kommune, hvor eleven er eller bliver tilmeldt, når eleven påbegynder kurset. Støtten ydes til elever, der opfylder betingelserne for at få statslig elevstøtte, jf. §§ 37 og 38 i LB nr. 569 af 20. juni 1996 Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.

Stk. 2. Støtten ydes med et ugentligt beløb, der fastsættes på de årlige finanslove. Der fastsættes et nedsat beløb til elever, der ikke bor på skolen.

Nr. 83. ad 20.53.01.

Til elever ved produktionsskoler ydes tilskud til befordring mellem bopæl og skole. Tilskuddet ydes af amtskommunerne efter regler fastsat af undervisningsministeren.

Nr. 84. ad 20.12.24 & 20.51.71.

Undervisningsministeren kan yde forskudsvis udbetaling af tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projekter, eller hvor det forekommer administrativt enklere og økonomisk forsvarligt. Undervisningsministeren fastsætter nærmere retningslinier herfor.'

Nr. 85. ad 20.53.02.

Undervisningsministeren bemyndiges til at yde 100 % driftstilskud (taxameter) til årselever ved daghøjskoler, der deltager som led i et aktiveringsforløb i henhold til lov om kommunal aktivering eller lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Nr. 86. ad 20.31.12.

Undervisningsministeren bemyndiges til at iværksætte forsøg med særligt tilrettelagte hf-uddannelsesforløb for unge, herunder 3-årige forløb, med mulighed for optagelse efter 9. såvel som 10. klasse og med mulighed for at opnå en begrænset studiekompetence efter 2 år.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →