Legislator Case Law & Legislation
A19950110530 DK

Lov om ændring af personskatteloven (Afvikling af formueskatten)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Ændringslov 1995 1105 Historic

§ 1

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som ændret ved lov nr. 826 af 27. oktober 1995, foretages følgende ændringer

1. § 18, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Formueskatten udgør for indkomståret 1996 0,7 pct. af den del af den skattepligtige formue, der overstiger bundfradragene i stk. 4 og 5. Fra og med indkomståret 1997 udgør formueskatten 0 pct.«

2. I § 18, stk. 4, ændres »et grundbeløb på 1.278.700 kr.« til: »2.400.000 kr.«

3. § 18, stk. 5, 1. pkt., affattes således

»For gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret, og dette omfatter en periode af et helt år, samt for ægtefæller, der omfattes af 3. pkt., udgør bundfradraget for hver af ægtefællerne for indkomståret 1996 2.400.000 kr.«

4. I § 18, stk. 5, 3. pkt., udgår »og for de efterfølgende 4 indkomstår«.

Ændringslov 1995 1105 Historic

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven har virkning fra og med indkomståret 1996.

Givet på Christiansborg Slot, den 20. december 1995

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Carsten Koch

Ændringslov 1995 1105 Historic

Lov om ændring af personskatteloven (Afvikling af formueskatten)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →