Legislator Case Law & Legislation
A19950040430 DK

Lov om godtgørelse i forbindelse med indsamling af blyakkumulatorer og hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier)

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Lov 1995 404 Historic

§ 1. Miljø- og energiministeren yder en godtgørelse på 1 kr. pr.

indsamlet kilogram blyakkumulatorer og 120 kr. pr. indsamlet

kilogram hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede

nikkel-cadmium-batterier) til private og offentlige virksomheder,

foreninger, kommuner m.v., der indsamler og afleverer eller forestår

aflevering af blyakkumulatorer og nikkel-cadmium-batterier til

genanvendelse.

Stk. 2. Ministeren kan afholde udgifter til eller yde godtgørelse for udgifter i forbindelse med informationsaktiviteter om indsamlingsordningerne. Den årlige bevilling fastsættes på finansloven.

Stk. 3. Det er en betingelse for udbetaling af godtgørelse efter stk. 1, at blyakkumulatorerne eller nikkel-cadmium-batterierne er indsamlet her i landet, og at indsamling sker i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven og regler udstedt i medfør af denne, samt at aflevering til genanvendelse sker til virksomheder, der overholder miljøbeskyttelseslovens regler om godkendelse.

Lov 1995 404 Historic

§ 2. Miljø- og energiministeren fastsætter nærmere bestemmelser om ydelse af godtgørelse efter § 1, herunder om ansøgningens indhold og om eventuel tilbagebetaling af godtgørelse og renter heraf i visse tilfælde. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om tilsynet med opfyldelse af tilskudsbetingelserne.

Stk. 2. For beløb, der skal betales tilbage efter stk. 1, hæfter foreningen eller den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning. Der er udpantningsret for beløbene.

Lov 1995 404 Historic

§ 3. Enhver, der indsamler, transporterer eller genanvender blyakkumulatorer eller nikkel-cadmium-batterier, skal efter anmodning meddele miljø- og energiministeren enhver oplysning, der er af væsentlig betydning for administrationen af § 1.

Lov 1995 404 Historic

§ 4. Miljømyndighederne eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i medfør af denne lov. Der kan herunder foretages undersøgelser af betydning for lovens formål.

Stk. 2. Politiet yder bistand hertil. Justitsministeren kan efter forhandling med miljø- og energiministeren fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 3. Ved eftersyn af erhvervsvirksomheder skal indehaveren og beskæftigede personer yde miljømyndighederne fornøden vejledning og hjælp.

Lov 1995 404 Historic

§ 6. Miljø- og energiministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Lov 1995 404 Historic

§ 7. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at afgive oplysninger efter § 3.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 2, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en amtskommune, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, amtskommunen, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Stk. 4. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.

Lov 1995 404 Historic

§ 8. Miljø- og energiministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Loven kan dog tidligst træde i kraft den 1. januar 1996. Miljø- og energiministeren kan undlade at sætte lovens regler om blyakkumulatorer i kraft.

Lov 1995 404 Historic

§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 14. juni 1995

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Svend Auken

Lov 1995 404 Historic

Lov om godtgørelse i forbindelse med indsamling af blyakkumulatorer og hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer

(lukkede nikkel-cadmium-batterier)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →