Legislator Case Law & Legislation
A19950037730 DK

Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Vilkår for fællesantenneanlæg m.v.)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Ændringslov 1995 377 Historic

§ 1

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 578 af 24. juni 1994, foretages følgende ændringer

1. § 5 affattes således

» § 5. Forskningsministeren fastsætter forskrifter om fællesantenneanlæg og om anvendelse af det offentlige telenet til programforsyning. I forskrifterne kan der fastsættes bestemmelser om følgende forhold

1) Tilladelse til oprettelse, udbygning, indretning og benyttelse af fællesantenneanlæg.

2) Brugerindflydelse på programsammensætningen i fællesantenneanlæg.

3) At fællesantenneanlæg kun under særlige lokale forhold kan overskride en kommunes grænse.

4) Fremføring af lokale programmer efter § 3, stk. 3. I tilfælde, hvor lokale geografiske forhold tilsiger dette, kan kravet om kommunernes beliggenhed i forhold til tilladelsens område fraviges.

5) Teknisk udførelse og godkendelse af fællesantenneanlæg, herunder typegodkendelse eller typeregistrering af det anvendte materiel.

6) Gebyrer til dækning af de udgifter, som er forbundet med administrationen af § 5, herunder de i medfør heraf fastsatte bestemmelser.«

2. Efter § 5 indsættes

» § 5 a. Forskningsministeren fastsætter forskrifter om adgang til anvendelse af dekodere i fællesantenneanlæg, der omsætter krypterede signaler til tv-signaler, der umiddelbart kan gengives af tv-apparater. I forskrifterne kan der fastsættes regler om følgende forhold

1) Programudbyderes adgang til at benytte et fælles dekodersystem, som anvendes i fællesantenneanlægget.

2) Programudbyderes adgang til at anvende egen dekoder.

3) Programudbyderes adgang til at afregne direkte med brugerne.

4) Gebyrer til dækning af de udgifter, som er forbundet med administrationen af § 5 a, herunder de i medfør heraf fastsatte bestemmelser.«

3. § 6 ophæves.

Ændringslov 1995 377 Historic

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1995.

Stk. 2. Samtidig bortfalder bekendtgørelse nr. 230 af 25. marts 1994 om hybridnettet m.v.

Givet på Christiansborg Slot, den 14. juni 1995

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Frank Jensen

Ændringslov 1995 377 Historic

Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed

(Vilkår for fællesantenneanlæg m.v.)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →