Bekendtgørelse af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Kapitel 1

Fondens opgave

Kapitel 1

Fondens opgave

§ 1. Lønmodtagernes Dyrtidsfond oprettes med den opgave at forvalte og udbetale de midler, der hidrører fra indbetalingerne til Arbejdsmarkedets Tillægspension i medfør af lov nr. 230 af 2. juni 1977 om midlertidig indbetaling fra staten til Arbejdsmarkedets Tillægspension af visse dyrtidsportioner (dyrtidsindbetalingsloven). Disse midler udskilles ved lovens ikrafttræden fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions midler.

Kapitel 2

Udbetaling

Kapitel 2

Udbetaling

§ 2. En lønmodtager, for hvem der er indbetalt beløb i medfør af dyrtidsindbetalingsloven, kan forlange udbetaling af beløbet med tillæg af, hvad der er tilskrevet lønmodtagerens konto i medfør af § 7,

1) når lønmodtageren er fyldt 60 år,

2) ved tilkendelse af førtidspension efter § 14 i lov om social pension,

3) ved overgang til at oppebære aktuel egenpension efter regler for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken og for kommunale tjenestemænd samt efter regler for ansatte i stillinger, hvortil der er knyttet en pensionsordning, der i det væsentlige giver rettigheder som lov nr. 292 af 18. juni 1969 om tjenestemandspension,

4) ved overgang til at oppebære alders- eller invalidepension fra en privat, godkendt pensionsordning, der er oprettet efter aftale mellem en lønmodtager og dennes arbejdsgiver eller hjemlet i henhold til kollektiv overenskomst, regulativ m.v.,

5) ved tilkendelse af udenlandske pensioner, der svarer til de i nr. 2, 3 og 4 omhandlede,

6) ved overgang til efterløn efter kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

7) ved tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevnen på 50 pct. eller derover i henhold til arbejdsskadeforsikringsloven eller anden dertil svarende lov, dansk eller fremmed, eller

8) ved flytning til udlandet for at tage varig bopæl der,

9) ved flytning til Grønland og Færøerne for at tage varig bopæl der og efter at have haft ophold der i 5 år.

Stk. 2. Ved lønmodtagerens død udbetales beløbet med tillæg til boet.

Stk. 3. Ved udbetaling efter stk. 1, nr. 1, før lønmodtagerens fyldte 67. år er det en betingelse, at lønmodtagerens eventuelle kapitalpension er hævet. Det gælder dog kun, hvis der efter pensionsaftalen er adgang for lønmodtageren til at indbetale på eller hæve pensionsordningen.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. Til lønmodtagere, der er fyldt 60 år ved lovens ikrafttræden, udbetales det indbetalte beløb med tillæg efter § 2, stk. 1, nr. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, inden den 1. april 1993, hvis begæring om udbetaling med dokumentation fra skattemyndighederne eller, hvis denne ikke er fyldestgørende, i form af en tro og love-erklæring fra lønmodtageren er afgivet inden den 1. februar 1993. Indgives begæring med dokumentation senere, skal udbetalingen ske senest 2 måneder efter modtagelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Lov nr. 252 af 19. april 1995 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse

Kapitel 3

Administration

Kapitel 3

Administration

§ 3. Ved den berettigedes fyldt 70. år udbetales beløbet med tillæg ved fondens foranstaltning.

Stk. 2. Beløb, der ikke har kunnet udbetales inden den berettigedes fyldte 75. år, tilfalder fonden.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 1995.

Stk. 2. Udpegningsperioden for medlemmer af repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, der er udpeget for tiden indtil 31. marts 1995, forlænges til 30. april 1995.

Stk. 3. Udpegningsperioden for medlemmer af repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, der udpeges pr. 1. maj 1995, udløber som hidtil pr. 31. marts.

Arbejdsministeriet, den 1. maj 1995

Jytte Andersen

/ E. Edelberg

Bilag A

Følgende lande er omfattet af zone A

Australien

Belgien

Canada

Danmark

De Forenede Stater (USA)

Det Forenede Kongerige (Storbritannien)

Finland

Forbundsrepublikken Tyskland

Frankrig

Grækenland

Irland

Island

Italien

Japan

Luxembourg

Nederlandene (Holland)

New Zealand

Norge

Portugal

Saudi Arabien

Schweiz

Spanien

Sverige

Tyrkiet

Østrig

Kapitel 4

Midlernes forvaltning

Kapitel 4

Midlernes forvaltning

§ 4. Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af en bestyrelse og en direktør. Bestyrelsen består af 21 medlemmer, hvoraf de 15 er de til enhver tid værende lønmodtagerrepræsentanter i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, medens 6 udpeges af finansministeren for 3 år ad gangen. Af de af finansministeren udpegede medlemmer udpeges 1 medlem efter indstilling af statsrevisorerne.

Stk. 2. Bestyrelsen vælger en formand af sin midte.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter vedtægter for fonden, herunder nærmere regler om udbetalingen af beløb efter loven.

Kapitel 5

Regnskab, revision og tilsyn

Kapitel 5

Regnskab, revision og tilsyn

§ 5. Bestyrelsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond varetager sine opgaver efter denne lov med bistand i fornødent omfang af administrationen af Arbejdsmarkedets Tillægspension efter nærmere aftale mellem fondens bestyrelse og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension, herunder om betaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension for administrationsomkostninger.

Kapitel 6

Almindelige bestemmelser

Kapitel 6

Almindelige bestemmelser

§ 6. Bestyrelsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal forvalte de midler, der omfattes af denne lov, således at de bliver til størst mulig gavn for de berettigede lønmodtagere. Ved midlernes placering skal herved tilstræbes en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højst mulig forrentning.

Stk. 2. Midlerne skal anbringes i følgende kategorier af aktiver

1) obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag A,

2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,

3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4, samt andre obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som frembyder samme sikkerhed,

4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A,

5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse,

6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den senest offentlige ejendomsvurdering,

7) udlån til kommuner til arealerhvervelse,

8) udlån til andelsselskaber,

9) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF,

10) andre obligationer og lån noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,

11) aktier og andre kapitalandele noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,

12) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr.6,

13) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på offentlig fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i lande uden for zone A,

14) aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den danske undergrund samt forskning og udvikling,

15) unoterede kapitalandele samt andre udlån og værdipapirer, som ikke er omfattet af nr. 1-14.

Stk. 3. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i et datterselskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer fuldt ud, og som har til formål at drive børsmæglervirksomhed.

Stk. 4. Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond har et datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 2, kan datterselskabets aktiver inden for værdien af kapitalandelene i og eventuelle lån til datterselskabet behandles som aktiver efter stk. 2. Er datterseslskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

Stk. 5. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension eller datterselskaber, som de ejer, kan udøvre bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Lønmodtagernes Dyrtidsfond selv.

Stk. 6. Højst 35 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 9-15, jf. dog § 6 a, stk. 6 og 8.

Stk. 7. Højst 10 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 13.

Stk. 8. Højst 1 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 14.

Stk. 9. Højst 2 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af udlån omfattet af stk. 2, nr. 15, og per debitor højst 1 pct.

Stk. 10. Højst 10 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 15.

§ 6 a. Der må ikke blandt Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver indgå elementer, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed, hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds samlede aktiver. I de tilfælde, hvor den pågældende virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet af zone A, og virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt. fastsatte grænse 3 pct.

Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko for Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 3. For grunde og bygninger omfattet af § 6, stk. 2, nr. 5, og lån omfattet af § 6, stk. 2, nr. 6, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.

Stk. 4. Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond har investeret i eller ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer efter § 6, stk. 2, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse anvendelse på fondens samlede engagement med selskabet.

Stk. 5. For aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 3, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.

Stk. 6. For risici på kredtiinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 6, stk. 2, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. For aktiver, der ikke er omfattet af § 6, stk. 2, nr. 4, må der højst foretages placeringer i overensstemmelse med grænserne, der er fastsat i stk. 1.

Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som amført under § 6, stk. 2, nr. 9, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen tillige i forhold til bestemmelsen i § 6, stk. 5, henføres til § 6, stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 8. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 1 og 2.

Stk. 9. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på investeringer i datterselskaber, der omfattes af § 6, stk. 3 og 4, samt på investeringer i selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 6, stk. 5, 8 og 9, henføres til § 6, stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 10. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds valutakurs- og renterisikoeksponering.

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 7. Fondens overskud tilskrives en gang årligt de enkelte lønmodtageres konti i forhold til deres andel i den samlede formue, første gang for perioden 1. september 1977 til 31. december 1980.

Stk. 2. For udbetalinger i løbet af et regnskabsår fastsætter bestyrelsen en forrentning fra årets begyndelse til udbetalingstidspunktet.

§ 8. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktør et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse, noter og femårsoversigt. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse eller mod et eventuelt koncernregnskab, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.

Stk. 3. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige gældende for eventuelle datterselskaber.

Stk. 4. Senest 10 dage efter bestyrelsens godkendelse af årsregnskabet, dog senest 6 måneder efter regnskabsåret udløb, indsendes det reviderede og godkendte årsregnskab samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision til Arbejdsministeriet og Finanstilsynet.

Stk. 5. Opfylder åresregnskabet ikke lovgivningens forskrifter eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds vedtægter, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling hos bestyrelsen.

§ 8 a. Årsregnskabet skal opstilles på en overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.

Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt resultat.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelsen af årsregnskabet.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af koncernregnskab.

Stk. 5. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved bedømmelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds økonomiske stilling og udarbejdelsen af tilsynets årlige beretning.

Stk. 6. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under stk. 5, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af selskabets direktør eller bestyrelse.

Stk. 7. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 5 og stk. 6, indsendes efter regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 8. Arbejdsministeren fastsætter regler for værdiansættelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver.

§ 9. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsregnskab skal revideres af mindst 2 revisorer, hvoraf mindst en revisor skal være statsautoriseret. Bestyrelsen udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.

Stk. 2. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller registrerede.

Stk. 3. Ved revisorskifte skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond og revisor give Finanstilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 4. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det eventuelle koncernregnskab.

Stk. 5. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan arbejdsministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

§ 9 a. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot et bestyrelsesmedlem.

§ 9 b. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om revisionens gennemførelse.

Stk. 2. Finanstilsynet kan pålægge revisionen at give oplysninger om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds forhold.

§ 10. Finanstilsynet fører et regnskabsmæssigt tilsyn med Lønmodtagernes Dyrtidsfond, herunder fondens anbringelse af midler efter §§ 6 og 6 a.

Stk. 2. Finanstilsynet er berettiget til at afkræve Lønmodtagernes Dyrtidsfond enhver oplysning, som Finanstilsynet anser for fornøden. Finanstilsynet skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bøger, regnskaber og hele virksomhed.

Stk. 3. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning og underretter Lønmodtagernes Dyrtidsfond om beretningens indhold.

Stk. 4. Finanstilsynet kan gives Lønmodtagernes Dyrtidsfond påbud om inden for en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på, at anbringelsen af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds midler sker i overensstemmelse med §§ 6 og 6 a. Finanstilsynet afgiver samtidig en indberetning herom til arbejdsministeren.

Stk. 5. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn i henhold til stk. 1-4 fastsætter Finanstilsynet et gebyr, der udredes af Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 6. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

§ 11. Retten til indsigelse mod størrelsen af de beløb, der efter dyrtidsindbetalingsloven er indbetalt fra staten for den enkelte lønmodtager, forældes den 1. januar 1985.

Stk. 2. Indsigelse mod størrelsen af det udbetalte beløb kan ikke fremsættes 3 år efter udbetalingen.

§ 12. Krav på udbetaling efter loven kan ikke overdrages eller pantsættes eller gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning.

§ 13. Offentlige myndigheder, statsanerkendte arbejdsløshedskasser, forsikringsselskaber og pensionskasser skal på begæring overlade fonden enhver oplysning, som er af betydning for afgørelsen af spørgsmål om retten til udbetaling efter loven.

§ 14. Med bøde eller hæfte straffes, hvis ikke strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, den, der som medlem af bestyrelsen eller revisor for fonden

1) undlader at opfylde de pligter, der påhviler ham efter loven,

2) giver urigtige eller vildledende oplysninger til arbejdsministeren eller andre offentlige myndigheder om forhold, der vedrører fonden,

3) gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre tab for fonden.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte personer er under ansvar efter borgerlig straffelov § 152 og § 264 b forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om.

§ 15. Loven træder i kraft den 1. april 1980.

Stk. 2. Udbetaling efter § 2 og § 3, stk. 1, påbegyndes den 1. januar 1981.

Stk. 3. § 3, stk. 2, finder ikke anvendelse før 1. januar 1986.

Lov nr. 1040 af 23. december 1992 om ændring af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (Udbetalingsregler) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse

Bekendtgørelse af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Herved bekendtgøres lov nr. 7 af 9. januar 1980 om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. juni 1994 og § 2 i lov nr. 252 af 19. april 1995.

Ingen