Bekendtgørelse af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik

Kapitel 1

Kapitel 1

§ 1. Loven har til formål at bidrage til at sikre et velfungerende

§ 1. Loven har til formål at bidrage til at sikre et velfungerende arbejdsmarked gennem en aktiv arbejdsmarkedspolitik rettet mod beskæftigede og arbejds- og uddannelsessøgende samt private og offentlige arbejdsgivere.

Kapitel 2

Formidling af arbejde

Kapitel 2

Formidling af arbejde

§ 2. Der tilrettelægges en arbejdsmarkedsadministration, der får til opgave at forestå styringen af den aktive arbejdsmarkedspolitik.

Kapitel 3

Information og vejledning

Kapitel 3

Information og vejledning

§ 3. Loven indeholder følgende bestemmelser

1) Afsnit II om arbejdsmarkedspolitiske redskaber, der tilbydes efter skøn til beskæftigede, arbejds- og uddannelsessøgende samt arbejdsgivere.

2) Afsnit III om rettigheder for ledige dagpengemodtagere.

3) Afsnit IV om ansvarlige for tilvejebringelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsindsatsen samt udbetaling af ydelser til ledige dagpengemodtagere.

4) Afsnit V om udveksling og videregivelse af oplysninger m.v. samt om oprettelse og drift af registre.

5) Afsnit VI om oprettelse af kollegiale organer til varetagelse af opgaver i forbindelse med styringen af arbejdsmarkedsindsatsen samt bestemmelser om den statslige arbejdsformidling og om samspillet mellem de kollegiale organer og arbejdsmarkedsmyndighederne.

6) Afsnit VII om klageadgang, lovens ikrafttræden og overgangsregler.

Afsnit II

Arbejdsmarkedspolitiske redskaber, der tilbydes efter skøn til

beskæftigede, arbejds- og uddannelsessøgende samt arbejdsgivere

§ 3

Loven træder i kraft den 1. april 1995. Dog træder § 1, nr. 30 og - - - - - - -, i kraft den 1. januar 1995.

Kapitel 4

Individuel handlingsplan

Kapitel 4

Individuel handlingsplan

§ 4. Arbejdssøgende og arbejdsgivere kan få assistance til at finde arbejde henholdsvis arbejdskraft.

§ 4

Stk. 1. Ledige, som har påbegyndt et tilbud inden lovens ikrafttræden, kan fortsætte dette efter de hidtil gældende regler.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for gradvis indføring af lediges ret og pligt til tilbud i delperiode 2.

Stk. 3. - - -

Stk. 4. - - -

Arbejdsministeriet, den 21. marts 1995

Jytte Andersen

/ Lis Gamborg

Kapitel 5

Jobtræning

Kapitel 5

Jobtræning

§ 5. Formidling af kontakt mellem arbejdsgivere og arbejdssøgende sker ved at indhente og videregive information om udbud af arbejdskraft til arbejdsgivere og om beskæftigelsesmuligheder til arbejdssøgende.

§ 5

Stk. 1. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.

Stk. 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Kapitel 6

Uddannelse

Kapitel 6

Uddannelse

§ 6. Formidling af arbejde kan ske ved, at en arbejdssøgende direkte sættes i forbindelse med en arbejdsgiver, der har brug for arbejdskraft.

§ 6

Stk. 1. Uanset bestemmelsen i § 67 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik fungerer de nuværende medlemmer af Landsarbejdsrådet indtil den 1. juni 1994, ligesom rådets formand og dennes suppleant fungerer, indtil der er udpeget ny formand og formandssuppleant.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i § 67 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik fungerer de nuværende medlemmer og suppleanter af Arbejdsmarkedsrådet indtil den 1. juni 1994, ligesom rådets formand og dennes suppleant fungerer, indtil der er udpeget ny formand og formandssuppleant.

Stk. 3. - - - Lov nr 1085 af 21. december 1994 indeholder i § 3 og § 4 følgende bestemmelser

Kapitel 7

Jobrotation og uddannelse af beskæftigede

Kapitel 7

Jobrotation og uddannelse af beskæftigede

§ 7. For at fremme beskæftigelsen og modvirke ubalance på arbejdsmarkedet kan der tilbydes økonomisk støtte til gennemførelse af særlige formidlingsaktiviteter.

Kapitel 8

Etableringsydelse

Kapitel 8

Etableringsydelse

§ 8 . Arbejdsministeren fastsætter regler om lediges kontakt med arbejdsformidlingen samt om formidling af arbejde og om særlige formidlingsaktiviteter.

Kapitel 9

Individuel jobtræning

Kapitel 9

Individuel jobtræning

§ 9. Arbejds- og uddannelsessøgende kan få information om mulighederne for beskæftigelse og uddannelse samt om andre aktiviteter i henhold til denne lov.

Stk. 2. Arbejds- og uddannelsessøgende kan endvidere få vejledning om valg af erhverv og uddannelse. Vejledning kan tilbydes som kortere- eller længerevarende forløb ud fra en vurdering af den enkeltes ønsker og forudsætninger.

Kapitel 10

Kombination af tilbud, forsøgsaktiviteter, brugerbetaling m.v.

Kapitel 10

Kombination af tilbud, forsøgsaktiviteter, brugerbetaling m.v.

§ 10. Private og offentlige arbejdsgivere kan få information og vejledning om arbejdskraft- og uddannelsesforhold samt bistand til at afdække, fastlægge og indfri behovet for arbejdskraft og uddannelse.

Kapitel 11

Rettigheder i delperiode 1

Kapitel 11

Rettigheder i delperiode 1

§ 11. Ledige kan få udarbejdet en individuel handlingsplan for, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked forbedres.

Stk. 2. I handlingsplanen, der revideres løbende, beskrives den lediges beskæftigelsesmål. Med udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger og under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov angiver planen tillige, hvilke arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter der kan bidrage til opfyldelse af målet.

Stk. 3. Handlingsplanens arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter kan dog fastsættes af arbejdsformidlingen under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.

Kapitel 12

Rettigheder og tilbud i delperiode 2

Kapitel 12

Rettigheder og tilbud i delperiode 2

§ 12. Ledige kan få tilbud om jobtræning hos private eller offentlige arbejdsgivere.

Kapitel 13

Underretningspligt ved afslag m.v. på tilbud

Kapitel 13

Underretningspligt ved afslag m.v. på tilbud

§ 13. Ved ansættelse i jobtræning skal lønnen svare til den overenskomstmæssige eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

Stk. 2. Ved ansættelse i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere kan lønnen højst udgøre 81 kr. pr. time ekskl. feriepenge m.v. Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer.

Stk. 3. Ved ansættelse i jobtræning skal arbejdsvilkårene i øvrigt svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. For kontanthjælpsmodtagere kan arbejdstiden dog fastsættes ved individuel aftale med arbejdsgiveren.

Stk. 4. Personer i jobtræning er i øvrigt omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere.

Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte nødvendige undtagelser fra stk. 4.

Kapitel 14

Tilvejebringelse af tilbud

Kapitel 14

Tilvejebringelse af tilbud

§ 14. Under forudsætning af, at der sker en nettoudvidelse af antallet af ansatte, udbetales der ved jobtræning et løntilskud til arbejdsgiveren.

Stk. 2. Løntilskuddet efter stk. 1 udgør 43 kr. pr. time og fastsættes for et år ad gangen, regnet fra den 1. januar. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om reguleringen af løntilskuddet.

Stk. 3. Støtteperiodens længde fastsættes ved aftale med arbejdsgiveren. Støtteperioden i det enkelte ansættelsesforhold kan for ledige i delperiode 1, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., maksimalt aftales til 1 år. For ledige i delperiode 2, jf. § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan støtteperioden i det enkelte ansættelsesforhold hos private arbejdsgivere maksimalt aftales til et år. Hos offentlige arbejdsgivere kan støtteperioden omfatte hele delperioden.

Stk. 4. Ved løntilskud svarende til sammenlagt 6 måneder eller mindre er udbetaling af tilskud til private arbejdsgivere betinget af, at der ikke inden for det seneste år har været ansat mere end en person med løntilskud efter denne lov eller efter lov om kommunal aktivering til varetagelse af den samme arbejdsfunktion i virksomheden.

Stk. 5. Ved løntilskud svarende til sammenlagt mere end 6 måneder skal private arbejdsgivere tilbyde den ledige uddannelse. Uddannelsesperioden skal mindst udgøre 1/12 af tilskudsperioden. I virksomheder med mere end 10 ansatte må den ledige alene være beskæftiget i op til 6 måneder ved samme arbejdsfunktion inden for virksomheden.

Stk. 6. I stedet for uddannelse, jf. stk. 5, kan private arbejdsgivere efterfølgende ansætte den ledige uden tilskud i en periode, der svarer til tilskudsperioden.

Stk. 7 . Udbetaling af løntilskud må ikke være konkurrenceforvridende.

Kapitel 15

Gennemførelse af tilbud

Kapitel 15

Gennemførelse af tilbud

§ 15. Jobtræning til ledige dagpengemodtagere i delperiode 1, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan sammenlagt gives i op til et år. Til ledige i delperiode 2, jf. § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan jobtræning gives i hele delperioden.

Kapitel 16

Udbetaling af ydelser

Kapitel 16

Udbetaling af ydelser

§ 16. Ledige kan få tilbud om uddannelse ved deltagelse i ordinære uddannelsesaktiviteter eller i form af et særligt tilrettelagt uddannelsesprogram.

Stk. 2. Ved tilbud om uddannelse i det ordinære uddannelsessystem gælder de almindelige regler om optagelse på uddannelsen.

Kapitel 17

Udveksling og videregivelse af oplysninger m.v.

Kapitel 17

Udveksling og videregivelse af oplysninger m.v.

§ 17. Ledige dagpengemodtagere kan modtage uddannelsesgodtgørelse under uddannelsen, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. Godtgørelsen svarer til den ydelse, den ledige ellers ville være berettiget til. For unge under 25 år svarer uddannelsesgodtgørelsen til halvdelen af den ydelse, den ledige ellers ville være berettiget til.

Stk. 3. Uddannelsesgodtgørelse kan ikke udbetales til unge under 25 år, hvis de har ret til eller deltager i en uddannelse, der berettiger til uddannelsesstøtte fra Statens Uddannelsesstøtte.

Stk. 4. Hvis den ledige har supplerende indtægter fra arbejde, der svarer til eller overstiger uddannelsesgodtgørelsen, bortfalder denne. Hvis indtægterne er lavere end uddannelsesgodtgørelsen, nedsættes denne, så den ledige i alt får et beløb svarende til uddannelsesgodtgørelsen.

Stk. 5. Der kan ydes tilskud til befordring i forbindelse med deltagelse i uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, jf. § 27, stk. 2.

Kapitel 18

Oprettelse og drift af registre

Kapitel 18

Oprettelse og drift af registre

§ 18. Uddannelsesgodtgørelse kan gives i op til 2 år.

Kapitel 19

Landsarbejdsrådet

Kapitel 19

Landsarbejdsrådet

§ 19. Ledige kan få orlov til uddannelse i overensstemmelse med de herom gældende regler.

Kapitel 20

Arbejdsmarkedsråd

Kapitel 20

Arbejdsmarkedsråd

§ 20. Private eller offentlige arbejdsgivere kan i forbindelse med beskæftigedes midlertidige fravær aftale jobrotationsordninger med arbejdsformidlingen eller kommunen, hvor ledige erstatter beskæftigede.

Stk. 2. Hvor private eller offentlige arbejdsgivere indgår aftale om jobrotation i tilknytning til beskæftigedes fravær på grund af orlov, udbetales der støtte i overensstemmelse med de herom gældende regler.

Stk. 3. Hvis der i forbindelse med jobrotation ansættes en ledig i jobtræning, finder reglerne i lovens kapitel 5 anvendelse.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan bestemme, at der som led i arbejdsmarkedsindsatsen kan anvendes midler til uddannelse af beskæftigede samt til støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotationsordninger.

Kapitel 21

Den statslige arbejdsformidling

Kapitel 21

Den statslige arbejdsformidling

§ 21. Ledige dagpengemodtagere, som ønsker at etablere og drive selvstændig virksomhed som deres hovedbeskæftigelse, kan få tilbud om etableringsydelse, hvis de får godkendt en forretningsplan for den påtænkte virksomhed, jf. lov om tilskud til iværksættere.

Stk. 2. Etableringsydelsen udgør 50 procent af dagpengenes højeste beløb og kan gives i op til 21/2 år.

Stk. 3. Den ledige har ret til at have andet arbejde eller indtægter fra andet arbejde på op til 27.500 kr. årligt uden fradrag i etableringsydelsen. Beløbet reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og beløbet afrundes til nærmeste 100 kr. Arbejde herudover medfører fradrag i erableringsydelsen efter reglerne om fradrag fastsat i medfør af § 58, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Kapitel 22

Samspillet mellem de kollegiale organer og statslige

Kapitel 22

Samspillet mellem de kollegiale organer og statslige

arbejdsmarkedsmyndigheder på centralt plan

§ 22. Til ledige, som kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller i jobtræning på det almindelige arbejdsmarked, kan der etableres individuel jobtræning på en almindelig arbejdsplads hos private eller offentlige arbejdsgivere.

Stk. 2. Individuel jobtræning kan tillige bestå i beskæftigelse hos folkeoplysende organisationer, beboerforeninger, private husstande, grundejerforeninger, idrætsforeninger m.v. Den ledige kan enten ansættes af den folkeoplysende organisation m.v. eller af arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen, der herefter udsender den ledige til den folkeoplysende organisation m.v.

Stk. 3. Der kan etableres projekter for flere ledige i forening.

Stk. 4. Udførelsen af individuel jobtræning skal så vidt muligt overlades til private.

Stk. 5. Individuel jobtræning må kun omfatte arbejde, der ellers ikke ville blive udført som almindeligt lønnet arbejde.

Stk. 6. Produktion og afsætning af produkter må kun ske, hvis produktionen er nødvendig for at forbedre beskæftigelsesmulighederne for de ledige, afsætningen er en naturlig følge af produktionen og afsætningen sker på markedsvilkår.

Kapitel 23

Samspillet mellem de kollegiale organer og statslige

Kapitel 23

Samspillet mellem de kollegiale organer og statslige

arbejdsmarkedsmyndigheder med flere på regionalt plan

§ 23 . De organisationer, som normalt har forhandlingsretten på det pågældende område, aftaler en projektydelse pr. time til ledige, der deltager i individuel jobtræning. Hvis organisationerne ikke kan blive enige om projektydelsens størrelse, fastsættes denne af arbejdsministeren efter forhandling med socialministeren.

Stk. 2. Til kontanthjælpsmodtagere, der deltager i individuel jobtræning, udbetaler kommunalbestyrelsen en ydelse efter reglerne i lov om kommunal aktivering.

Stk. 3 . Arbejdstiden i individuel jobtræning fastsættes ved individuel aftale med arbejdsgiveren, dog således at den samlede ydelse pr. uge efter stk. 1 eller stk. 2 efter fradrag af arbejdsmarkedsbidraget og bortset fra eventuelt tilskud til befordring, jf. stk. 7, maksimalt svarer til dagpengenes højeste beløb pr. uge for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede.

Stk. 4. Arbejdsvilkårene i øvrigt skal svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

Stk. 5. Personer i individuel jobtræning skal i øvrigt være omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere.

Stk. 6. Arbejdsministeren kan fastsætte nødvendige undtagelser fra stk. 5.

Stk. 7. Der kan ydes tilskud til befordring i forbindelse med tilbud om individuel jobtræning, jf. § 27, stk. 2.

Kapitel 24

Klageadgang

Kapitel 24

Klageadgang

§ 24 . Ved individuel jobtræning efter § 22, stk. 1 eller stk. 3, jf. stk. 1, udbetales et økonomisk tilskud til den private eller offentlige arbejdsgiver, hos hvem individuel jobtræning etableres. Det samme gælder for individuel jobtræning efter § 22, stk. 2 eller stk. 3, jf. stk. 2, hvor den folkeoplysende organisation m.v. er arbejdsgiver.

Stk. 2. Ved individuel jobtræning efter § 22, stk. 2 eller stk. 3, jf. stk. 2, hvor arbejdsformidlingen eller (amts)kommunen udsender den ledige til beskæftigelse hos en folkeoplysende organisation m.v., indbetaler den folkeoplysende organisation m.v. et beløb for det udførte arbejde til henholdsvis arbejdsformidlingen eller (amts)kommunen. Nærmere regler om beløbets størrelse fastsættes af arbejdsministeren efter forhandling med socialministeren.

Stk. 3. Tilskuddets størrelse og støtteperiodens længde fastsættes ved aftale med arbejdsgiveren. Tilskuddet kan dog ikke overstige ydelsen til den ledige. Arbejdsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at det økonomiske tilskud til arbejdsgiveren kan overstige ydelsen til den ledige, når der er tale om dagpengemodtageres ansættelse i individuel jobtræning etableret som projekter uden for (amts)kommunalt regi, når projektet ikke etableres som overskudsgivende.

Stk. 4. Ved individuel jobtræning etableret på en almindelig arbejdsplads hos private arbejdsgivere finder bestemmelserne i § 14, stk. 4-6 anvendelse.

Stk. 5. Etablering af individuel jobtræning og udbetaling af tilskud efter stk. 1 må ikke være konkurrenceforvridende.

Kapitel 25

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Kapitel 25

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 25. Tilbud til ledige gives ud fra en samlet bedømmelse af den enkeltes mulighed for at opnå varig beskæftigelse uden tilskud på det almindelige arbejdsmarked. Tilbudene kan gives hver for sig eller i en kombination.

§ 26. I overensstemmelse med Arbejdsmarkedsrådets beslutning om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsinitiativer, jf. § 60, kan der gives andre tilbud end dem, der er nævnt i kapitel 2-9.

§ 27. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsindsatsen, herunder om de enkelte tilbud i indsatsen.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsinitiativer, om mulighed for gennemførelse af tilbud i udlandet, om praktik i forbindelse med uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, om undervisning i forbindelse med jobtræning og individuel jobtræning samt om mulighed for befordringsgodtgørelse til ledige, der deltager i en uddannelse i henhold til en handlingsplan eller i individuel jobtræning.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte bestemmelser om brugerbetaling på områder, hvor arbejdsformidlingen yder en særlig service. Brugerbetaling må ikke anvendes i forhold til arbejdstagere, hvad enten de er beskæftigede, arbejds- eller uddannelsessøgende.

Stk. 4. I det omfang reglerne tillige vedrører kontanthjælpsmodtagere, sker fastsættelsen efter forhandling med socialministeren.

§ 27 a. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at der kan ydes refusion af lønudgifterne, når arbejdsformidlingen medvirker ved etableringen af nye offentlige servicejob.

Afsnit III

Rettigheder for ledige dagpengemodtagere

§ 28 . Ledige dagpengemodtagere under 60 år har inden for delperiode 1, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ret til et rimeligt forløb på sammenlagt 12 måneder. Den ledige har ret til at påbegynde forløbet senest efter 2 års ledighed.

Stk. 2. Forløbet sammensættes af tilbud efter lovens kapitel 2, 3 og 5-10.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at forløbet efter stk. 1 kan nedsættes for ledige, der har deltaget i aktiviteter, der kan sidestilles med tilbud efter denne lov, og hvortil der ydes offentligt tilskud.

§ 29. Ledige dagpengemodtagere under 60 år har efter en samlet ledighedsperiode på 6 måneder inden for de seneste 9 måneder, jf. dog § 31, ret til at få udarbejdet en individuel handlingsplan for, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked kan forbedres, jf. § 11.

Stk. 2. En individuel handlingsplan skal udarbejdes eller revideres forud for afgivelse af et tilbud efter kapitel 3 og 5-11.

§ 30. (Ophæves).

§ 31. Ledige dagpengemodtagere under 60 år har efter en samlet ledighedsperiode på 5 måneder inden for de seneste 8 måneder ret til etableringsydelse i op til 21/2 år.

Stk. 2. Reglerne om etableringsydelse i kapitel 8 finder anvendelse.

§ 32. Ledige dagpengemodtagere under 60 år, der er fuldtidsforsikrede, kan efter en samlet ledighedsperiode på 12 måneder inden for de seneste 15 måneder afstå fra tilbud efter kapitel 5-10 eller § 28 i et år. I så fald fastsættes dagpengene til den ledige i overensstemmelse med § 55, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om ledige dagpengemodtageres rettigheder efter dette kapitel, herunder om opgørelse af ledighed.

§ 33. Med det formål, at ledige kan opnå ordinær beskæftigelse, planlægger de regionale arbejdsmarkedsråd indsatsen og kan anvende og kombinere følgende tilbud

1) Formidlet arbejde,

2) information og vejledning,

3) uddannelse,

4) etableringsydelse,

5) jobtræning hos offentlig arbejdsgiver,

6) individuel jobtræning.

Stk. 2. Ledige dagpengemodtagere under 60 år har i hele delperiode 2, jf. § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ret og pligt til tilbud op til fuld tid. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at retten og pligten til tilbud nedsættes, når ledige selv finder ordinær beskæftigelse. Der kan herunder fastsættes regler om, at ledige ikke samtidig kan være i tilbud og i ordinær beskæftigelse hos samme arbejdsgiver, samt regler om en tidsbegrænsning af en kombination af støttet og ordinær beskæftigelse.

Stk. 3. Der skal udarbejdes en individuel handlingsplan forud for afgivelse af tilbud, jf. § 11.

Stk. 4. Ledige dagpengemodtagere under 60 år har i hele perioden ret til jobtræning eller individuel jobtræning, hvis den ledige selv finder jobtræning eller individuel jobtræning hos private arbejdsgivere. Reglerne i kapitel 5, 9 og 10 finder anvendelse.

§ 34. Ved deltagelse i tilbud bortset fra ordinært arbejde, jf. kapitel 2, og selvfunden jobtræning hos private arbejdsgivere, jf. § 33, stk. 4, må ydelsen til den ledige efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ikke overstige dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 47 og § 70. Arbejdstiden i det enkelte tilbud fastsættes under hensyn hertil. Såfremt arbejdstiden herved bliver mindre end 37 timer, kan tilbudet suppleres op til 37 timer. Herudover kan der ydes befordringsgodtgørelse i forbindelse med tilbud efter kapitel 6 og 9.

Stk. 2. Ved deltagelse i tilbud bortset fra tilbud efter kapitel 6 og 8 har den ledige ret til at modtage et beløb, der sammenlagt med den lediges indtægt ved tilbudet efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag svarer til dagpengenes højeste beløb pr. uge for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Befordringsgodtgørelse efter stk. 1 medregnes ikke i indtægten.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om tilbud efter dette kapitel.

Afsnit IV

Ansvarlige for arbejdsmarkedsindsatsen

§ 35. Hvis en ledig ikke vil medvirke til udarbejdelse af en individuel handlingsplan eller ikke følger handlingsplanen, jf. kapitel 4 og § 29, skal den myndighed, der gennemfører tilbudet, underrette den lediges arbejdsløshedskasse.

Stk. 2. Arbejdsløshedskassen træffer på baggrund af meddelelsen efter stk. 1 afgørelse om de dagpengemæssige konsekvenser, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 63, stk. 1, nr. 4.

§ 36. Hvis en kontanthjælpsmodtager afslår, udebliver fra, ophører med eller afbryder et tilbud efter kapitel 2-10, skal arbejdsformidlingen, i det omfang tilbudet er afgivet af arbejdsformidlingen, underrette den pågældendes kommune.

§ 37. Arbejdsformidlingen tilvejebringer de tilbud til ledige, som omhandles i denne lov. (Amts)kommunerne tilvejebringer tilbud i medfør af denne lovs kapitel 3-7 og 9-10 til ledige kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister samt personer med fysisk/psykisk handicap eller særlige sociale problemer, jf. reglerne herom i lov om social bistand.

Stk. 2. (Amts)kommunerne og staten har pligt til at fremskaffe en given kvote jobtræningspladser, jf. kapitel 5 og 9, til ledige dagpengemodtagere inden for eget forvaltningsområde eller i anden offentlig eller offentligt støttet institution. Kvoten fastsættes en gang årligt af arbejdsministeren efter indstilling fra Landsarbejdsrådet.

Stk. 3. 75 pct. af kommunernes lønudgifter efter § 37, stk. 2, efter fradrag af det statslige løntilskud gøres til genstand for mellemkommunal udligning. Indtægter fra folkeoplysende organisationer, beboerforeninger, private husstande, grundejerforeninger, idrætsforeninger m.v., jf. § 24, stk. 2, indgår ikke i udligningsordningen. Det samlede udligningsbeløb pålignes kommunerne i henhold til deres indbyggertal som opgjort af Danmarks Statistik pr. 1. januar i udligningsåret.

Stk. 4. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om den kommunale udligningsordning og om administrationen af reglerne i § 37, stk. 3.

§ 38. Arbejdsformidlingen og (amts)kommunerne gennemfører arbejdsmarkedsindsatsen.

Stk. 2. Arbejdsformidlingen og (amts)kommunerne kan vælge selv at gennemføre de tilbud, de har ansvaret for at tilvejebringe, eller helt eller delvis at overlade gennemførelsen til andre, eventuelt mod betaling. Arbejdsformidlingen og (amts)kommunerne kan ikke herved fraskrive sig ansvaret for tilvejebringelse af tilbudene.

Stk. 3. (Amts)kommunerne kan formidle arbejde til personer, der modtager eller søger støtte efter afsnit III eller III A i lov om social bistand, førtidspensionister og personer med fysisk/psykisk handicap eller særlige sociale problemer, jf. reglerne herom i lov om social bistand.

Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med socialministeren og de kommunale organisationer og efter indhentet udtalelse fra Landsarbejdsrådet nærmere bestemmelser om (amts)kommunernes medvirken i arbejdsmarkedsindsatsen.

§ 39. Arbejdsløshedskasserne kan formidle arbejde til egne ledige medlemmer.

Stk. 2. Arbejdsløshedskasserne har pligt til at informere og vejlede deres egne medlemmer om mulighederne for at få beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked, om mulighederne for at få tilbud samt om de dagpengemæssige konsekvenser af at afslå, udeblive fra, ophøre med eller afbryde et tilbud, som den ledige har fået som led i den arbejdsmarkedspolitiske indsats.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsløshedskassernes samarbejde med arbejdsformidlingen om vejledning m.v. efter stk. 2. Arbejdsministeren kan bestemme, at arbejdsløshedskasserne skal medvirke ved udarbejdelse og revision af en individuel handlingsplan, jf. § 11.

Stk. 4. Det påhviler arbejdsløshedskasserne at give meddelelse til arbejdsformidlingen om de medlemmer, der fortsat står til rådighed for arbejdsmarkedet, og som er berettiget til tilbud efter denne lov. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om tidspunktet for arbejdsløshedskassernes indberetning.

§ 40. Arbejdsløshedskasser udbetaler uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse til ledige dagpengemodtagere.

Stk. 2. Reglerne i §§ 79-82 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder tilsvarende anvendelse.

§ 41. Arbejdsformidlingen eller (amts)kommunerne udbetaler løntilskud i forbindelse med jobtræning og tilskud i forbindelse med individuel jobtræning.

Stk. 2. Arbejdsformidlingen kan afholde lønudgifter til tilbudt jobtræning i staten og (amts)kommunerne, som ligger ud over den fastsatte kvote til jobtræning og individuel jobtræning, jf. § 37, stk. 2.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling efter dette kapitel og kan herunder fastsætte bestemmelser om, at administrationen og udbetalingen af løntilskud til (amts)kommunerne kan overføres til en anden offentlig myndighed.

Afsnit V

Øvrige bestemmelser

§ 42. Arbejdsformidlingen og arbejdsløshedskasserne må ikke videregive oplysninger om arbejdssøgende og arbejdsgivere til uvedkommende.

§ 43. Til brug for vejledningen af ledige, herunder udarbejdelse af en individuel handlingsplan, og med henblik på at sikre sammenhængende vejledning kan der inden for rammerne af lov om offentlige myndigheders registre udveksles relevante oplysninger mellem arbejdsformidlingen, (amts)kommunerne og arbejdsløshedskasserne.

Stk. 2. Arbejdsformidlingen underretter den lediges arbejdsløshedskasse om indholdet af den individuelle handlingsplan, jf. kapitel 4 samt § 29. Til brug for opdateringen af Arbejdsministeriets registre over arbejdssøgende og arbejdsgivere kan der inden for rammerne af lov om offentlige myndigheders registre udveksles relevante oplysninger mellem Arbejdsministeriets enheder, offentlige og private virksomhedsregistre samt det centrale personregister.

§ 44. Som led i formidlingssamarbejdet mellem lande, der er omfattet af fri bevægelighed for arbejdskraft, kan arbejdsformidlingen videregive oplysninger om danske arbejdsgiveres ønsker om arbejdskraft (jobordrer) med angivelse af arbejdsgiverens navn og adresse, arbejdets karakter m.v. via edb til disse landes arbejdsmarkedsmyndigheder.

§ 45. Når en faglig organisation skriftligt og fyldestgørende har fremsendt oplysninger om, at en arbejdsgiver er omfattet af strejke eller lockout, må der ikke formidles arbejdskraft til arbejdsgiveren, før konflikten er hævet eller kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig.

§ 46. En modtager af uddannelsesgodtgørelse eller etableringsydelse har pligt til at underrette sin arbejdsløshedskasse om forhold, der kan være af betydning for ret til ydelserne.

Stk. 2. Har en modtager af uddannelsesgodtgørelse eller etableringsydelse givet urigtige oplysninger eller fortiet forhold, der har betydning for retten til ydelserne, skal fejludbetalte ydelser tilbagebetales efter reglerne i kapitel 13 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 47. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om udveksling og videregivelse af oplysninger samt om tilbagebetaling af ydelser udbetalt på urigtigt grundlag.

§ 48. Arbejdsministeren har ansvar for oprettelse og drift af registre, der føres ved hjælp af elektronisk databehandling, vedrørende arbejdsmarkedsindsatsen, jf. lov om offentlige myndigheders registre.

Stk. 2. Registre kan indgå i et sammenhængende system af registre, som blandt andet skal danne grundlag for udarbejdelsen af en arbejdsmarkedsstatistik, det tilsyn, staten skal føre med de statsanerkendte arbejdsløshedskasser, formidling af arbejdskraft og uddannelsesadministration.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for indhentning af oplysninger til brug for registrene.

Stk. 4. Registre, som er oprettet af arbejdsministeren, kan samkøres i det omfang, det tjener et administrativt formål i Arbejdsministeriet. Registre, som er oprettet af arbejdsministeren, kan endvidere samkøres med arbejdsløshedskassernes og kommunernes registre.

Afsnit VI

Styring af den aktive arbejdsmarkedspolitik

§ 49. Til varetagelse af opgaver på landsplan i forbindelse med styringen af arbejdsmarkedsindsatsen nedsætter arbejdsministeren Landsarbejdsrådet, der består af 1 formand og 25 andre medlemmer.

§ 50. Arbejdsministeren udpeger, bortset fra formanden, medlemmerne af Landsarbejdsrådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder således

8 fra Dansk Arbejdsgiverforening,

8 fra Landsorganisationen i Danmark,

1 fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,

1 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

1 fra Akademikernes Centralorganisation,

1 fra FR-Fællesrepræsentationen (Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark),

1 fra Amtsrådsforeningen i Danmark,

3 fra Kommunernes Landsforening og

1 fra Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab.

Stk. 2. Arbejdsministeren udpeger på samme måde 1 suppleant for hver af de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder, dog således at der udpeges 2 suppleanter for organisationer med flere end 3 pladser. Under et medlems midlertidige forfald indtræder en suppleant i medlemmets sted. I perioder, hvor en suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage i rådets møder uden stemmeret.

Stk. 3. Arbejdsministeren udpeger rådets formand og en suppleant for denne efter indstilling fra rådets medlemmer.

Stk. 4. Der tilforordnes Landsarbejdsrådet 3 repræsentanter for Arbejdsministeriet, 1 repræsentant for Finansministeriet og 1 repræsentant for Undervisningsministeriet.

Stk. 5. Medlemmerne, herunder formanden, suppleanterne samt de tilforordnede udpeges for en 4-årig periode. Udpegningen finder sted den 1. juni efter begyndelsen af den kommunale valgperiode. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

Stk. 6. Landsarbejdsrådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 7. Arbejdsministeren drager omsorg for varetagelse af Landsarbejdsrådets sekretariatsforretninger.

§ 51. Det regionale arbejdsmarked (regionen) omfatter et amt. Til varetagelse af opgaver i forbindelse med styringen af arbejdsmarkedsindsatsen nedsætter arbejdsministeren et arbejdsmarkedsråd i hver region. Arbejdsministeren kan opdele amtet i flere regioner.

§ 52. Arbejdsmarkedsrådet består af 1 formand og 21 andre medlemmer.

Stk. 2. Arbejdsministeren udpeger, bortset fra formanden, medlemmerne af Arbejdsmarkedsrådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder, jf. dog stk. 3, således

5 fra Dansk Arbejdsgiverforening,

5 fra Landsorganisationen i Danmark,

1 fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,

1 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

1 fra Akademikernes Centralorganisation,

1 fra FR-Fællesrepræsentationen (Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark),

3 fra amtsrådet og

4 fra kommunerne i amtet i fællesskab.

Stk. 3. I Københavnsområdet udpeges Københavns Amtsråds og kommunernes medlemmer således

2 fra Københavns Amtsråd,

2 fra Københavns Borgerrepræsentation,

1 fra Frederiksberg Kommunalbestyrelse og

2 fra kommunerne i Københavns Amt i fællesskab.

Stk. 4. Samtidig udpeges på samme måde 1 suppleant for hvert medlem.

Stk. 5. Bortset fra formanden og suppleanten for denne udpeges medlemmerne, suppleanterne og de tilforordnede for en 4-årig periode. Udpegningen finder sted den 1. juni efter begyndelsen af den kommunale valgperiode. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

Stk. 6. Rådets formand og suppleanten for denne udpeges af medlemmerne af Arbejdsmarkedsrådet for en 2-årig periode.

Stk. 7. Arbejdsmarkedsrådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 8. Regionschefen, jf. § 55, varetager Arbejdsmarkedsrådets sekretariatsforretninger.

§ 53. Den statslige arbejdsformidling varetager arbejdsmarkedsindsatsen.

Stk. 2. Arbejdsministeren er øverste administrative myndighed for arbejdsformidlingen og bistås af Arbejdsmarkedsstyrelsen, der til daglig leder arbejdsformidlingen på landsplan.

§ 54. Arbejdsministeren opretter i hver region, jf. § 51, et regionskontor, der ledes af en regionschef.

Stk. 2. Arbejdsmarkedsrådet godkender efter indstilling fra regionschefen organiseringen af arbejdsformidlingen i regionen.

§ 55. Regionschefen leder arbejdsformidlingen i regionen, jf. § 51.

Stk. 2. Regionschefen, der skal være uafhængig af arbejdsgiver- og lønmodtagerinteresser, ansættes af arbejdsministeren.

Stk. 3. Arbejdsformidlingens øvrige personale ansættes af Arbejdsmarkedsstyrelsen efter indstilling fra regionschefen.

§ 56. Landsarbejdsrådet medvirker i tilrettelæggelsen af arbejdsmarkedspolitikken gennem rådgivning af arbejdsministeren og afgiver indstilling til arbejdsministeren om

1) Planlægning af arbejdsmarkedsindsatsen, herunder arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter, samt fastsættelse af mål for kommende års indsats og prioriteringen af indsatsområderne.

2) Udmelding af bevilling, mål og resultatkrav i arbejdsmarkedsindsatsen til Arbejdsmarkedsrådet.

3) Opfølgning på den regionale arbejdsmarkedsindsats.

4) Overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet.

5) Forslag til love og anden regelfastsættelse på det arbejdsmarkedspolitiske område.

Stk. 2. Landsarbejdsrådet afgiver hvert år en arbejdsmarkedspolitisk redegørelse om udviklingen på arbejdsmarkedet og om arbejdsmarkedsindsatsen, herunder arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. Redegørelsen ledsages af de forslag til ændringer, som rådet finder ønskelige.

Stk. 3. Landsarbejdsrådet afgiver indstilling til arbejdsministeren om iværksættelse af analyser samt forsøgs- og udviklingsaktiviteter på det arbejdsmarkedspolitiske område.

§ 57. Landsarbejdsrådet udarbejder til arbejdsministeren forud for hvert finansår forslag til budget for arbejdsmarkedsindsatsen og bidrager med forslag til den del af bevillingen til driften af arbejdsformidlingen, der vedrører arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. Landsarbejdsrådet udarbejder endvidere til arbejdsministeren forslag til mål, resultatkrav og kriterier for fordeling af bevillingerne til arbejdsmarkedsrådene og regionscheferne, jf. stk. 3.

Stk. 2. I grundlaget for tilvejebringelse af Landsarbejdsrådets forslag indgår Arbejdsmarkedsrådets forslag til budget for arbejdsmarkedsindsaten og Arbejdsmarkedsrådets bidrag til forslag til budget for den del af bevillingen til driften af arbejdsformidlingen, der vedrører arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. Endvidere indgår Arbejdsmarkedsrådets forslag til mål og resultatkrav for arbejdsmarkedsindsatsen i regionen.

Stk. 3. Der afsættes på finansloven dels en bevilling til arbejdsmarkedsindsatsen, som arbejdsministeren efter udtalelse fra Landsarbejdsrådet fordeler til arbejdsmarkedsrådene, dels en bevilling til driften af arbejdsformidlingen, som arbejdsministeren efter udtalelse fra Landsarbejdsrådet fordeler til regionscheferne. En mindre del af bevillingstildelingen kan gøres resultatafhængig.

Stk. 4. Udgifterne til opretholdelse og drift af arbejdsformidlingen fordeles med 3/4 til staten og uden for Københavnsområdet med 1/4 til amtskommunen. I Københavnsområdet fordeles den kommunale andel på 1/4 mellem Københavns Amtskommune, Københavns og Frederiksberg Kommuner efter de folketal, der foreligger oplyst ved begyndelsen af det finansår, hvor udgifterne afholdes.

Stk. 5. De løbende udgifter til arbejdsformidlingen afholdes af staten. Den i stk. 4 nævnte kommunale andel opkræves månedsvis på grundlag af det senest udarbejdede månedsregnskab. Endelig afregning finder sted i forbindelse med den regnskabsmæssige årsafslutning.

Stk. 6. Landsarbejdsrådet udmelder inden for de rammer, der er fastsat på finansloven og efter nærmere af arbejdsministeren fastsatte retningslinier, mål og resultatkrav for den samlede arbejdsmarkedsindsats og for arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter til Arbejdsmarkedsrådet.

Stk. 7. Med henblik på en særlig indsats kan der på finansloven afsættes en mindre del af bevillingen til arbejdsmarkedsindsatsen, jf. stk. 3, til en central pulje. Arbejdsministeren forestår anvendelsen af den centrale pulje efter indstilling fra Landsarbejdsrådet.

§ 58. Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejder regelmæssigt en rapport om opfyldelse af Arbejdsmarkedsrådets mål og resultatkrav i arbejdsmarkedsindsatsen til arbejdsministeren. Rapporten ledsages af Landsarbejdsrådets forslag til opfølgning af den regionale arbejdsmarkedsindsats.

Stk. 2. I grundlaget for tilvejebringelsen af Arbejdsmarkedsstyrelsens rapport og forslag til opfølgning indgår Arbejdsmarkedsrådets og regionschefens bemærkninger.

§ 59. På baggrund af udviklingen i regionerne træffer arbejdsministeren efter indstilling fra Landsarbejdsrådet bestemmelse om justeringer i arbejdsmarkedsindsatsen.

§ 60. Arbejdsmarkedsrådet udarbejder forslag til budget for arbejdsmarkedsindsatsen i regionen og bidrager med forslag til budget for den del af bevillingen til driften af arbejdsformidlingen, der vedrører arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. Arbejdsmarkedsrådet træffer bestemmelse om anvendelse af bevillingen til arbejdsmarkedsindsatsen inden for de udmeldte bevillinger samt mål og resultatkrav.

Stk. 2. Arbejdsmarkedsrådet tilrettelægger arbejdsmarkedsindsatsen ved

1) Planlægning af den arbejdsmarkedspolitiske indsats i regionen, herunder fastsættelsen af mål og resultatkrav for indsatsen.

2) Løbende overvågning af den arbejdsmarkedspolitiske indsats.

3) Dimensionering og prioritering af de arbejdsmarkedspolitiske redskaber og medvirken ved dimensionering og prioritering af arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter.

4) Samordning af arbejdsformidlingens og (amts)kommunernes varetagelse af arbejdsmarkedsindsatsen, herunder anvendelse af jobtræning og individuel jobtræning.

5) Koordinering af uddannelses- og erhvervsvejledningen samt det virksomhedsopsøgende arbejde.

6) Beslutning om udarbejdelse af analyser og prognoser for udviklingen på arbejdsmarkedet i regionen.

7) Beslutning om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsaktiviteter i regionen på det arbejdsmarkedspolitiske område.

§ 61. Regionschefen varetager driften af arbejdsformidlingen på regionalt plan i overensstemmelse med Arbejdsmarkedsrådets prioritering og dimensionering af indsatsen.

Stk. 2. Regionschefen påser, at Arbejdsmarkedsrådets beslutninger er lovlige, og drager omsorg for deres iværksættelse.

Stk. 3. Regionschefen udarbejder til arbejdsministeren forslag til budget for driften af arbejdsformidlingen og samordner forslaget med Arbejdsmarkedsrådets forslag til budget for arbejdsmarkedsindsatsen, jf. § 60, stk. 1.

Afsnit VII

Klageadgang, ikrafttræden m.v.

§ 62. Klage over arbejdsformidlingens afgørelser efter kapitel 2-10 samt § 28 for så vidt angår rimeligheden af et tilbud og § 33, stk. 4, kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedsrådet af den, som afgørelsen vedrører.

Stk. 2. Klage over arbejdsformidlingens afgørelser om et tilbud efter § 33, stk. 2, kan inden 2 uger indbringes for Arbejdsmarkedsrådet af den, afgørelsen vedrører. Klagen har opsættende virkning. Arbejdsmarkedsrådet træffer inden 2 uger fra klagens modtagelse afgørelse i sagen.

Stk. 3. Arbejdsformidlingens og (amts)kommunernes afgørelser efter denne lov vedrørende § 14, stk. 7, § 22, stk. 5 og 6, og § 24, stk. 5, kan indbringes for Arbejdsmarkedsrådet.

Stk. 4. Afgørelser efter stk. 1-3 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 5. Arbejdsministeren kan inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, på eget initiativ tage en afgørelse, der er truffet af Arbejdsmarkedsrådet, op til nærmere undersøgelse og afgørelse.

§ 63. Klage over arbejdsformidlingens afgørelser efter §§ 28-32 og § 34 kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedsstyrelsen af den, som afgørelsen vedrører. Klagen indgives til vedkommende regionschef, der, hvis afgørelsen fastholdes, videresender klagen til Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, på eget initiativ tage en afgørelse, der er truffet af Arbejdsmarkedsstyrelsen, op til nærmere undersøgelse og afgørelse.

§ 64. Arbejdsløshedskassernes afgørelser efter kapitel 11 vedrørende opgørelse af ledighed samt arbejdsløshedskassernes afgørelser efter kapitel 13 og 16 kan inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, indbringes for Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, jf. § 98 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Klagen indgives til arbejdsløshedskassen, der, hvis afgørelsen fastholdes, videresender klagen til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen.

Stk. 2. Afgørelser truffet af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen efter stk. 1 kan inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 100 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., af den, afgørelsen vedrører. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 64 a. Arbejdsministeren kan bemyndige direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen til helt eller delvis at udøve beføjelser, som i denne lov er tillagt ministeren.

§ 65. Arbejdsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, dog træder afsnit VI om styring af den aktive arbejdsmarkedspolitik i kraft den 1. september 1993.

Stk. 2. Ved lovens ikrafttræden ophæves lov om arbejdstilbud til ledige, jf. lovbekendtgørelse nr. 634 af 17. juli 1992 med senere ændring, samt lov om kommunal beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 17. juli 1992.

§ 66. Bestemmelsen i § 62, stk. 4, tages op til overvejelse i folketingsåret 1995-96.

Stk. 2. Aftaler om jobtræning og individuel jobtræning med tilskud hos private arbejdsgivere på en almindelig arbejdsplads kan ikke indgås for en periode, der udløber senere end ved udgangen af 1996.

§ 67. Udpegningen af medlemmer til Landsarbejdsrådet og Arbejdsmarkedsrådet sker første gang i 1993 og gælder frem til udgangen af januar 1994.

§ 68. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om overgangsordninger for ledige, der er omfattet af lov om arbejdstilbud til ledige, herunder fastsættelsen af genoptræningsstøttens størrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 634 af 17. juli 1992 med senere ændring. Arbejdsministeren fastsætter tillige efter forhandling med socialministeren og indenrigsministeren nærmere regler om overgangsordninger i forbindelse med ophævelsen af lov om kommunal beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 17. juli 1992.

§ 69. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1052 af 17. december 1993 om ikrafttræden af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, indeholder følgende bestemmelse

I medfør af § 65, stk. 1, i lov nr. 434 af 30. juni 1993 om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, bestemmes herved, at nævnte lov nr. 434 af 30. juni 1993, bortset fra afsnit IV, træder i kraft den 1. januar 1994. Lov nr. 1065 af 22. december 1993 indeholder i § 5 og § 6 følgende bestemmelser

Bekendtgørelse af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik

Herved bekendtgøres lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1199 af 27. december 1993, som ændret ved lov nr. 1085 af 21. december 1994.

Afsnit I

Lovens formål og indhold

Ingen