Legislator Case Law & Legislation
A19940029530 DK

Lov om Den Grønne Fond

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Lov 1994 295 Historic

§ 1. Den Grønne Fonds formål er at støtte initiativer, som har til formål at engagere befolkningen i at fremme en miljøvenlig og økologisk, herunder byøkologisk udvikling ved at give økonomisk støtte til

1) aktiviteter, der indebærer livsstilsændringer med henblik på nedbringelse af ressourceforbruget og beskyttelse og forbedring af natur og miljø, herunder nyskabende eller tværgående miljøforbedrende initiativer, og

2) initiativer til oplysning, uddannelse og erfaringsudveksling, der kan tilskynde til en miljøvenlig adfærd.

Lov 1994 295 Historic

§ 2. Til de i § 1 nævnte formål kan der årligt på finansloven afsættes en bevilling. Den Grønne Fond kan herudover modtage midler fra anden side. Beløb, der ikke anvendes i et finansår, kan overføres til næste finansår.

Stk. 2. Den Grønne Fonds administrations- og sekretariatsudgifter afholdes af bevillingen.

Lov 1994 295 Historic

§ 3. Den Grønne Fond ledes af en bestyrelse på tre medlemmer, som udpeges af miljøministeren. Bestyrelsen foretager uddeling af fondens midler.

Stk. 2. Miljøministeren udpeger formanden.

Stk. 3. Bestyrelsens medlemmer beskikkes for et år.

Stk. 4. Afgår et medlem inden beskikkelsesperiodens udløb, foretages nybeskikkelse kun for den resterende del af beskikkelsesperioden.

Stk. 5. Afgørelser om fordeling af støtte træffes af Den Grønne Fonds ledelse og kan ikke indbringes for miljøministeren eller anden administrativ myndighed.

Stk. 6. Bestyrelsen aflægger årligt regnskab og beretning for miljøministeren.

Stk. 7. Miljøministeren fastsætter nærmere regler for Den Grønne Fonds virksomhed, herunder for regnskabsaflæggelse og for støtte til aktiviteter og initiativer, som tillige vil kunne støttes efter anden lovgivning. Miljøministeren kan endvidere fastsætte retningslinjer for, hvilke hovedtyper af aktiviteter og initiativer der i særlig grad skal søges støttet med Den Grønne Fonds midler.

Lov 1994 295 Historic

§ 4. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Lov 1994 295 Historic

§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 27. april 1994

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

I Dronningens Navn

FREDERIK

Kronprins

/Svend Auken

Lov 1994 295 Historic

Lov om Den Grønne Fond

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →