Bekendtgørelse af lov om hjemmeværnet

Kapitel 1

Formål

Kapitel 1

Formål

§ 1. Hjemmeværnet deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de opgaver, der påhviler hæren, søværnet og flyvevåbnet.

Stk. 2. Hjemmeværnets virksomhed tilrettelægges således, at personellets opgaver i videst muligt omfang udføres i eller i umiddelbar nærhed af den enkeltes hjemegn.

Kapitel 2

Organisation

Kapitel 2

Organisation

§ 2. Hjemmeværnet består af hjemmeværnskommandoen, hærhjemmeværnet, marinehjemmeværnet og flyverhjemmeværnet samt organer til støtte herfor.

Stk. 2. Hjemmeværnsledelsen består af chefen for hjemmeværnet og den kommitterede for hjemmeværnet. Hjemmeværnsledelsen er over for forsvarsministeren ansvarlig for hjemmeværnets samlede virke.

Stk. 3. Hjemmeværnsstaben bistår hjemmeværnsledelsen ved løsningen af de opgaver, der påhviler denne.

Stk. 4. Hjemmeværnsledelsen og hjemmeværnsstaben indgår i hjemmeværnskommandoen.

Kapitel 3

Personel

Kapitel 3

Personel

§ 3. Hjemmeværnet hører administrativt under forsvarsministeren.

Stk. 2. Når enheder af hjemmeværnet deltager i værnenes øvelser, er de deltagende hjemmeværnsenheder operativt underlagt vedkommende værnsenhed.

Stk. 3. Når hjemmeværnet eller dele heraf under krig eller truende udsigt til krig beordres til at deltage i løsningen af forsvarsmæssige opgaver, overtager forsvarschefen kommandoen over de deltagende hjemmeværnsenheder.

Kapitel 4

Uddannelse

Kapitel 4

Uddannelse

§ 4. Chefen for hjemmeværnet fastsætter bestemmelser for uddannelsen i hjemmeværnet og er forsvarschefens rådgiver i militære anliggender, der vedrører hjemmeværnet.

Stk. 2. Den kommitterede for hjemmeværnet er leder af arbejdet for tilgang til hjemmeværnet og det folkelige arbejde indenfor dette. Den komitterede virker for et godt forhold mellem hjemmeværnet og befolkningen og fastsætter bestemmelser for hjemmeværnets oplysningsvirksomhed. Den kommitterede har et antal hjemmeværnskonsulenter til sin rådighed.

Kapitel 5

Personellets pligter, rets- og straffeforhold

Kapitel 5

Personellets pligter, rets- og straffeforhold

§ 5. Sammensætningen og organisationen af hjemmeværnet fastsættes i øvrigt af forsvarsministeren.

Kapitel 6

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Kapitel 6

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 6. Hjemmeværnets personel omfatter

1) Det militære personel

a) militært personel ansat til fuld tjeneste i hjemmeværnet,

b) frivilligt personel og

c) værnepligtigt personel.

2) Det civile personel i hjemmeværnet.

§ 6

Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Forsvarsministeriet, den 8. marts 1994

Hans Hækkerup

/ J. Hansen-Nord

§ 7. Militært personel omfatter befalingsmænd og menige, der indordnes i en rækkefølge af militære grader efter forsvarsministerens nærmere bestemmelse.

Stk. 2. Befalingsmænd omfatter personel af officersgruppen og sergentgruppen.

§ 8. Civilt personel kan midlertidigt tillægges militær grad og kommandomæssige beføjelser.

§ 9. Som frivillige i hjemmeværnet kan optages mænd og kvinder fra begyndelsen af det år, hvori de fylder 18 år, som

1) har dansk indfødsret, jf. dog stk. 2,

2) er egnede til tjeneste i hjemmeværnet,

3) er bosiddende her i landet,

4) har arbejdsplads eller fast bopæl inden for den hjemmeværnsenheds område, i hvilken de søger optagelse, og som

5) er værdige til den agtelse og tillid, som tjenesten forudsætter.

Stk. 2. Forsvarsministeren kan tillade, at en person, der ikke har dansk indfødsret optages i hjemmeværnet, når særlige omstændigheder taler derfor og det ikke strider mod overenskomst med fremmed stat.

Stk. 3. Forsvarsministeren kan bestemme at personer, der er ansat ved bestemte myndigheder og virksomheder, eller som har mødepligt ved forsvarets øvrige myndigheder eller civilforsvaret, ikke eller kun under bestemte betingelser kan optages som frivillige i hjemmeværnet.

§ 10. Landet opdeles i et antal distriktsområder, for hvilke der oprettes distriktsudvalg. Udvalget træffer afgørelse om optagelse som frivillig i hjemmeværnet. Udvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Distriktsudvalget består af en formand og 4 andre medlemmer, der udpeges for 4 år ad gangen. Formanden udpeges af forsvarsministeren, der også udpeger de øvrige medlemmer efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, for distrikter, der er beliggende i Københavns og Frederiksberg kommuner, dog efter indstilling fra henholdsvis Københavns Magistrat og Frederiksberg kommunalbestyrelse. For et distriktsområde, der omfatter dele af Københavns kommune, og andre kommuner, bestemmer forsvarsministeren, hvorledes de 4 medlemmer indstilles.

Stk. 3. Et distriktsområde kan inddeles i underområder. Distriktsudvalgene kan for hvert underområde udpege indtil 3 personer til at bistå sig med arbejdet.

Stk. 4. Forsvarsministeren fastsætter de nærmere bestemmelser for distriktsudvalgenes nedsættelse og sagsbehandling.

Stk. 5. Udgifter i forbindelse med lægeundersøgelser og attestudstedelse, der er foretaget efter anmodning fra et distriktsudvalg, kan godtgøres efter regler, der fastsættes af forsvarsministeren.

§ 11. Under krig eller andre ekstraordinære forhold kan værnepligtige indkaldes til værnepligtstjeneste i hjemmeværnet, hvis de enten er overført til hjemmeværnet efter at have gjort værnepligtstjeneste ved en af forsvarets øvrige myndigheder eller er fordelt til hjemmeværnet.

Stk. 2. Pligten til at forrette tjeneste som nævnt i stk. 1 ophører ved udgangen af det år, hvori den enkelte fylder 50 år.

§ 12. Under krig eller andre ekstraordinære forhold kan personellet ikke forlange ansættelsesforholdet eller kontraktforholdet bragt til ophør.

Stk. 2. Personel, der forretter tjeneste under krig eller andre ekstraordinære forhold, ydes løn mv. efter regler, der fastsættes af forsvarsministeren.

§ 13. Bestemmelsen i § 27 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken kan fraviges for tjenestemænd i hjemmeværnet, når forholdene taler for det.

§ 14. Militært personel, der ikke har gennemgået den første samlede tjeneste som værnepligtig efter loven om forsvarets personel eller tilsvarende uddannelse, skal gennemgå uddannelse i hjemmeværnet i 100 timer det første år og i 50 timer om året i andet og tredje år.

Stk. 2. Militært personel, der har gennemgået den første samlede tjeneste som værnepligtig i forsvaret eller tilsvarende uddannelse eller den i stk. 1 nævnte uddannelse, skal gennemgå uddannelse i hjemmeværnet i indtil 24 timer om året.

§ 15. Det personel, der er nævnt i § 9, kan opnå adgang til supplerende frivillig uddannelse, herunder specialuddannelse til løsning af særlige opgaver.

§ 16. Forsvarsministeren fastsætter nærmere bestemmelse om varigheden af den tjeneste, ansatte i hjemmeværnet forpligter sig til at udføre efter endt uddannelse.

§ 16 a. Forsvarsministeren fastsætter regler for udbetaling af ydelser mv. til frivilligt personel.

§ 17. En person optages som frivillig i hjemmeværnet ved at underskrive en kontrakt, hvorefter den pågældende skal

1) gennemgå uddannelse, jf. § 14,

2) forrette tjeneste under krig eller andre ekstraordinære forhold,

3) give møde i fredstid ved katastrofealarm,

4) overholde reglerne for den militære sikkerhed også efter udtræden af hjemmeværnet,

5) opbevare og vedligeholde personlig udrustning, herunder våben, mundering og ammunition, i overensstemmelse med de forskrifter, der er fastsat herfor,

6) yde erstatning for tab af den udleverede udrustning eller for skader på denne efter de almindelige erstatningsregler og

7) overholde de tjenstlige bestemmelser, der i øvrigt er fastsat for hjemmeværnspersonel.

Stk. 2. Uden for de tilfælde, der er nævnt i § 12, kan kontrakten af personellet opsiges med 3 måneders varsel, for befalingsmænds vedkommende dog senest med fratræden ved udgangen af den måned, hvori den enkelte fylder 60 år, medmindre andet aftales.

Stk. 3. Kontrakten kan af hjemmeværnet ophæves uden varsel, hvis den frivillige ikke længere opfylder de betingelser, der er fastsat for optagelse i hjemmeværnet, eller tilsidesætter de pligter, der påhviler den pågældende i forbindelse med tjenesten.

§ 18. Det personel, der er nævnt i §§ 9 og 11, er kun under krig eller andre ekstraordinære forhold omfattet af reglerne i militær straffelov og militær retsplejelov.

§ 19. Tjenstlige forseelser, der begås af det personel, der er nævnt i §§ 9 og 11, kan afgøres med anvendelse af disciplinære midler.

Stk. 2. Som disciplinære midler kan anvendes mundtlige og skriftlige tilrettevisninger samt bortvisning fra uddannelsen på skoler og kurser.

Stk. 3. Forsvarsministeren fastsætter nærmere regler om anvendelse af disciplinære midler og om, hvem der skal have myndighed til at anvende disse.

§ 20. Afgørelser efter § 19 kan ikke indbringes for retten, men skal på begæring af den, der er blevet pålagt et disciplinært middel, indbringes for rettergangschefen.

Stk. 2. Indbringelse af en afgørelse for rettergangschefen har ikke opsættende virkning.

§ 21. For Militære tjenestemænd finder bestemmelserne i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken § 20, stk. 2 og 3, samt §§ 21-24 ikke anvendelse, når sagen hører til de sager, der efter militær retsplejelov skal behandles som militære straffesager.

§ 21 a. Der kan ydes erstatning til hjemmeværnspersonel i medfør af bestemmelserne i § 11 a. i lov om forsvarets personel efter regler, der fastsættes af forsvarsministeren.

§ 22. Loven træder i kraft den 1. juli 1982.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 168 af 31. maj 1961 om hjemmeværnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 20. august 1973.

§ 23. Bestemmelsen i lov nr. 168 af 31. maj 1961 om hjemmeværnet § 19, 1. pkt., opretholdes. Lov nr. 910 af den 8. december 1993 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse

Bekendtgørelse af lov om hjemmeværnet

Herved bekendtgøres lov nr. 231 af 26. maj 1982, Lov om hjemmeværnet, med de ændringer, der følger af lov nr. 910 af den 8. december 1993.

Ingen