Legislator Case Law & Legislation
A19930111030 DK

Lov om ændring af lov om planteskadegørere

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Ændringslov 1993 1110 Historic

§ 1

I lov nr. 190 af 9. maj 1984 om planteskadegørere foretages følgende ændringer

1. § 11 affattes således

»§ 11. Landbrugsministeren kan fastsætte gebyrer til dækning af udgifterne ved kontrollen med indførsel og udførsel af planter og planteprodukter.

Stk. 2. Der er udpantningsret for gebyrer fastsat efter stk. 1.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om renter ved for sen indbetaling af gebyrer og om opkrævning af gebyrer for erindringsskrivelser.«

2. § 12 affattes således

»§ 12. Overlader landbrugsministeren sine beføjelser efter denne lov til en myndighed under ministeriet, kan ministeren fastsætte bestemmelser om adgang til at klage over denne myndigheds afgørelser, herunder om, at afgørelser ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.«

3. § 13, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«

4. I § 13 indsættes som stk. 5-7

»Stk. 5. Skønnes en overtrædelse af bestemmelser fastsat efter loven ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan landbrugsministeren tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning. Det er en betingelse herfor, at den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 6. For så vidt angår den i stk. 5 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelserne i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.«

Ændringslov 1993 1110 Historic

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Givet på Christiansborg Slot, den 22. december 1993

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Bjørn Westh

Ændringslov 1993 1110 Historic

Lov om ændring af lov om planteskadegørere

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →