Bekendtgørelse af lov om skibes sikkerhed m.v.

Kapitel 1

Lovens område

Kapitel 1

Lovens område

§ 1. Loven omfatter danske skibe bortset fra krigsskibe og

troppetransportskibe.

Stk. 2. Industriministeren kan fastsætte regler om, at loven og de i

medfør af denne udstedte forskrifter helt eller delvis skal bringes

til anvendelse på udenlandske skibe i dansk havn eller på dansk

søterritorium.

Kapitel 2

Bygnings-, udstyrs- og arbejdsforskrifter m.v.

Kapitel 2

Bygnings-, udstyrs- og arbejdsforskrifter m.v.

§ 2. Ethvert skib skal være bygget og udstyret således, at menneskeliv på søen er sikret fuldt betryggende, og således, at det er egnet til det formål, det til enhver tid er bestemt for. Der skal tillige tages mest muligt hensyn til beskyttelse af havet mod forurening.

Stk. 2. Skibet skal være forsynet med navigeringsmidler, maskinanlæg, radioanlæg, redningsmateriel, lægemidler samt brandsikrings- og brandslukningsmidler i et sådant omfang, at de ombordværende, skibet og ladningen er sikret bedst muligt.

Stk. 3. Skibets arbejdssteder og opholdsrum m.v. skal være indrettet således, at der tages mest muligt hensyn til sikkerheden og sundhedstilstanden om bord, de ombordværendes velbefindende og deres beskyttelse mod støj og andre skadelige påvirkninger.

Stk. 4. Skibet skal være forsynet med konstruktionsmæssige og tekniske indretninger til beskyttelse af havet mod forurening.

Stk. 5. Industriministeren fastsætter nærmere regler om skibes bygning og udstyr m.v. For skibe under 20 BRT kan der fastsættes lempeligere regler, der helt eller delvis fraviger bestemmelserne i stk. 2-4.

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende(* 3).

Kapitel 3

Tilsyn m.v.

Kapitel 3

Tilsyn m.v.

§ 3. Industriministeren fastsætter nærmere regler om de krav, der skal stilles til skibes stabilitet, og om lastelinjer og dybgangsmærker.

§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Industriministeriet, den 18. juni 1993

Jan Trøjborg

/ J. Rasmussen

Kapitel 4

Betaling i forbindelse med afholdelse af syn

Kapitel 4

Betaling i forbindelse med afholdelse af syn

§ 4. Industriministeren fastsætter regler om, hvilke love, forskrifter, certifikater og skibsbøger, herunder tilsynsbøger, der skal være om bord, og om bøgernes autorisation, indretning og førelse samt om, hvilke opslag der skal være anbragt om bord.

Kapitel 5

Skibstilsynsrådet

Kapitel 5

Skibstilsynsrådet

Kapitel 5 a

Arbejdsmiljøråd og arbejdsmiljøtjenester

§ 5. Til beskyttelse af personer, som er beskæftiget ved arbejde om bord, og som ikke omfattes af lov om arbejdsmiljø, fastsætter industriministeren regler om de ved sådant arbejde benyttede hjælpemidler og materialer, om disses indretning og mærkning, anvendelse, vedligeholdelse og pasning, og om sikkerhedsarbejdet samt de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, hvorunder arbejdet om bord skal udføres.

Kapitel 6

Almindelige pligter

Kapitel 6

Almindelige pligter

§ 6. Industriministeren fastsætter regler om brand- og redningstjenesten om bord og om eftersyn, godkendelse og prøve af materiel, hvoraf skibes og menneskelivs sikkerhed afhænger.

Kapitel 7

Straffebestemmelser

Kapitel 7

Straffebestemmelser

§ 7. Industriministeren kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte regler om

1) mærkning, lastning, transport og losning af farligt gods,

2) lastning, transport og losning af anden ladning, der kræver særlige foranstaltninger af hensyn til skibets og menneskelivs sikkerhed og beskyttelse af havet mod forurening.

Stk. 2. Industriministeren kan endvidere fastsætte regler om transport af levende dyr.

Kapitel 8

Ikrafttræden m.v.

Kapitel 8

Ikrafttræden m.v.

§ 8. Industriministeren kan for skibe, hvis køl er lagt, eller som er på tilsvarende konstruktionsstadium på det tidspunkt, hvor nye regler træder i kraft, fastsætte, at de nye regler ikke eller ikke i fuldt omfang skal finde anvendelse. Der skal herved tages rimeligt hensyn til beskyttelse af havet mod forurening, sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold samt skibets art og anvendelse.

§ 9. Industriministeren er øverste administrative myndighed i spørgsmål vedrørende denne lov, jf. dog § 18, stk. 4.

Stk. 2. Henlægger industriministeren sine beføjelser efter loven til Søfartsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 10. Administrationen af denne lov forestås af Søfartsstyrelsen.

§ 11. Søfartsstyrelsen har til opgave at

1) påse, at loven og de i medfør heraf fastsatte regler, påbud og forbud overholdes,

2) godkende skibets anvendelse, herunder det tilladte fartsområde og passagerantal, og i forbindelse hermed udstede de fornødne certifikater og anden dokumentation efter regler fastsat af industriministeren,

3) holde sig orienteret om den tekniske og sociale udvikling inden for lovens område samt medvirke til sikkerheds- og sundhedsmæssige forbedringer af skibe og deres udstyr.

Stk. 2. Industriministeren kan bemyndige Søfartsstyrelsen til at udøve de beføjelser, der i denne lov er henlagt til industriministeren. Tekniske forskrifter, der i henhold til sådan bemyndigelse fastsættes af Søfartsstyrelsen, kundgøres i »Meddelelser fra Søfartsstyrelsen«.

§ 12. Søfartsstyrelsen foretager følgende syn

1) fuldstændigt syn af hele skibet (hovedsyn),

2) delvist eftersyn af skibet (kontrolsyn),

3) undersøgelse og opmåling til ansættelse af lastelinjer samt kontrol af forhold i forbindelse med fribord (fribordssyn).

Stk. 2. Industriministeren fastsætter regler for, hvornår og efter hvilke retningslinier et skib skal synes, og om rederens og skibsførerens pligter i forbindelse hermed.

§ 13. Søfartsstyrelsens medarbejdere har i forbindelse med varetagelse af deres hverv adgang til uden retskendelse at gå om bord i ethvert skib, der er omfattet af loven. Det gælder også skibe under bygning.

Stk. 2. Søfartsstyrelsens medarbejdere skal ved udførelsen af hvervet drage omsorg for, at skibet ikke unødigt opholdes, eller arbejdet om bord unødigt vanskeliggøres.

Stk. 3. Søfartsstyrelsens medarbejdere skal på forlangende forevise legitimation.

Stk. 4. Det påhviler skibets reder, fører og maskinchef såvel som enhver, der handler på deres vegne, at yde Søfartsstyrelsen al fornøden bistand ved dens undersøgelser og give enhver oplysning i forbindelse hermed.

§ 14. Politi, toldvæsen, arbejdstilsyn og havnemyndighed, som får kendskab til forhold, der strider mod denne lov eller regler fastsat i medfør af loven, skal i henhold til instruks udarbejdet af vedkommende myndighed underrette Søfartsstyrelsen herom.

Stk. 2. Industriministeren kan i øvrigt efter forhandling med den pågældende minister fastsætte regler om Søfartsstyrelsens samarbejde med andre offentlige myndigheder.

Stk. 3. En læge, der konstaterer eller får mistanke om, at en person har været udsat for skadelige påvirkninger i forbindelse med sit arbejde om bord på et skib, skal underrette arbejdstilsynet. Industriministeren kan efter forhandling med arbejdsministeren, indenrigsministeren og socialministeren fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 4. Industriministeren kan fastsætte regler om pligt til anmeldelse af arbejdsulykker, forgiftningstilfælde, erhvervssygdomme og andre forhold af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning.

§ 15. Søfartsstyrelsen kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller regler eller afgørelser i medfør af loven, skal bringes i orden straks eller inden en frist.

§ 16. Er det som følge af fejl eller mangler ved skrog, maskineri, sikkerhedsudstyr, placering af ballast og ladning, bemanding eller af andre grunde forbundet med fare for ombordværendes sikkerhed eller sundhed at lade skibet gå til søs eller fortsætte sejladsen, kan skibet tilbageholdes, medmindre fejlen eller mangelen omgående udbedres.

Stk. 2. Et skib kan endvidere tilbageholdes, såfremt rederen, føreren eller den, der handler på deres vegne, lægger Søfartsstyrelsen hindringer i vejen for en forsvarlig udøvelse af dens pligter.

Stk. 3. Beslutningen om skibets tilbageholdelse skal snarest muligt meddeles føreren eller rederen skriftligt eller telegrafisk med oplysning om grunden til tilbageholdelsen og om de vilkår, hvorunder frigivelse kan finde sted.

Stk. 4. Endvidere skal tilbageholdelsen, hvis skibet bliver indklareret, anmeldes til det stedlige toldvæsen og om fornødent til politi eller havnemyndighed. Der skal træffes de fornødne forholdsregler til at hindre skibets afgang. I udlandet skal tilbageholdelsen anmeldes til den stedlige danske repræsentation, der så vidt muligt foranlediger, at der træffes de fornødne forholdsregler til at hindre skibets afgang.

§ 16. Loven træder i kraft den 1. januar 1988.

Lov nr. 148 af 31. marts 1993 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 17. Kun de medarbejdere under Søfartsstyrelsen, som er bemyndiget dertil, kan tilbageholde skibe, jf. § 16, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Havnefogder (havnemestre) kan dog på tilsvarende måde af Søfartsstyrelsen bemyndiges til foreløbigt at tilbageholde et skib.

§ 18. Industriministeren nedsætter et tilbageholdelsesnævn, der består af en formand, der skal opfylde de almindelige betingelser for udnævnelse til dommer, samt af 4 andre medlemmer med teknisk eller nautisk sagkundskab. For hvert af medlemmerne kan udpeges stedfortrædere.

Stk. 2. Industriministeren fastsætter nævnets forretningsorden.

Stk. 3. Søfartsstyrelsens beslutning om tilbageholdelse af et skib efter denne lov kan af vedkommende rederi indbringes for tilbageholdelsesnævnet.

Stk. 4. Tilbageholdelsesnævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 19. Industriministeren kan bemyndige Søfartsstyrelsen til på nærmere angivne vilkår at autorisere klassifikationsselskaber, andre virksomheder eller enkeltpersoner til på Søfartsstyrelsens vegne og med ansvar over for denne at udføre tekniske undersøgelser og opmålinger, der kræves til foretagelse af de syn, som er nævnt i § 12, samt til at udstede certifikater i forbindelse hermed.

Stk. 2. Industriministeren kan bemyndige Søfartsstyrelsen til på nærmere angivne vilkår at autorisere virksomheder eller enkeltpersoner til med ansvar over for Søfartsstyrelsen at foretage godkendelsesarbejde samt undersøgelser af og prøver med skibe, skibsudstyr og andre komponenter, der skal være godkendt af Søfartsstyrelsen.

§ 20. Syn af skibe er gratis, jf. dog stk. 2 og 3 samt § 21.

Stk. 2. Har et aftalt syn ikke kunnet afholdes eller afsluttes på grund af værftets, rederiets eller dettes befuldmægtigedes forhold, betales de udgifter, som derved er påført Søfartsstyrelsen, af den, der har begæret synet afholdt.

Stk. 3. Såfremt et værft eller en reder ønsker afholdt et syn uden for sædvanlig arbejdstid eller kontortid, betales de hermed forbundne ekstraudgifter af den, der har begæret synet afholdt.

§ 21. Udgifterne ved første fuldstændige syn af skibe, der bygges i udlandet eller indkøbes fra udlandet, og som foretages i udlandet, samt ved andre syn, der efter rederens anmodning foretages i udlandet, betales af rederen.

Stk. 2. Industriministeren kan fastsætte, at der for udførelse af syn på udenlandske skibe samt syn i forbindelse med godkendelse af skibsudstyr eller af fartøjer skal ydes Søfartsstyrelsen hel eller delvis dækning for de med den pågældende forretning forbundne udgifter.

§ 22. Industriministeren nedsætter et Skibstilsynsråd, der skal

1) rådgive Industriministeriet og Søfartsstyrelsen i spørgsmål inden for lovens område,

2) følge den tekniske udvikling inden for lovens område og

3) fremsætte ønsker og forslag vedrørende lovgivningen om skibes sikkerhed m.v. og den dertil knyttede administration.

Stk. 2. Skibstilsynsrådet består af en af ministeren udnævnt formand samt i øvrigt af et af ministeren nærmere fastsat antal medlemmer omfattende repræsentanter for rederne, de søfarende og skibsværfterne. Ministeren kan udpege repræsentanter for andre erhverv som medlemmer.

Stk. 3. Rådets forretningsorden fastsættes af ministeren.

§ 22 a. Industriministeren bemyndiges til at oprette arbejdsmiljøråd, som har til formål at fremme de ansattes sundhed og sikkerhed om bord. Arbejdsmiljørådene sammensættes med et ligeligt antal repræsentanter for arbejdstagere om bord og arbejdsgivere for disse. Skibstilsynsrådet fastlægger proceduren for udvælgelse af medlemmer til arbejdsmiljørådene.

Stk. 2. Til varetagelse af sundheds- og sikkerhedsarbejdet for personer, der arbejder om bord, opretter arbejdsmiljørådene en arbejdsmiljøtjeneste under deres område.

Stk. 3. Industriministeren yder tilskud til konsulenttjeneste for arbejdsmiljørådene samt til arbejdsmiljøtjenesternes rejser til skibe, som befinder sig uden for Danmark.

Stk. 4. Industriministeren fastsætter regler om arbejdsmiljørådenes og arbejdsmiljøtjenesternes opbygning, opgaver, funktioner og finansiering.

§ 23. Rederen skal sørge for, at fejl eller mangler, som han bliver bekendt med, udbedres og skal påse, at skibet gennemgår de lovpligtige syn og er forsynet med gyldige certifikater. Rederen skal tillige sikre, at skibsføreren har mulighed for at opfylde de forpligtelser, der påhviler ham.

§ 23 a. Industriministeren fastsætter regler om forhold, som afsenderen skal iagttage ved transport af gods til søs.

§ 24. Skibsføreren skal sørge for, at skibet er i sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig stand, og at arbejdet om bord kan tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Han skal tillige sørge for, at foreskrevne konstruktionsmæssige og tekniske indretninger til beskyttelse af havet mod forurening er i forsvarlig stand og kan benyttes efter formålet.

§ 25. Den, der leder arbejdet om bord, skal sørge for, at de ansatte er tilstrækkeligt beskyttet mod ulykkestilfælde og sundhedsfarlig påvirkning og skal ved instruktion og tilsyn sikre, at arbejdet udføres på forsvarlig måde under hensyn til ulykkes- og sundhedsrisikoen.

§ 26. De ansatte om bord skal medvirke til, at de foranstaltninger, der er truffet for at sikre mod ulykker eller skadelige påvirkninger, virker efter deres hensigt.

§ 27. Det påhviler enhver ombordværende at respektere de sikkerhedsforanstaltninger, som træffes om bord af hensyn til skibets sødygtighed og de ombordværendes sikkerhed.

§ 28. Med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år straffes den, der overtræder § 13, stk. 4, § 23 og §§ 24-27, og den, der ikke efterkommer påbud i henhold til § 15 eller forbud mod sejlads efter § 16, stk. 1 eller stk. 2.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt skade på unge mennesker under 18 år eller fremkaldt fare herfor eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelse.

Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr. 2.

Stk. 4. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år. Det kan endvidere bestemmes, at straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført under stk. 2.

Stk. 5. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der opålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 29. Loven træder i kraft den 1. juli 1980.

Stk. 2. Lov nr. 117 af 28. marts 1951 om tilsyn med skibe, jf. lovbekendtgørelse nr. 336 af 31. august 1965, ophæves. De i medfør af loven udstedte regler forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.

Stk. 3. Certifikater og andre dokumenter udstedt i medfør af den i stk. 2 nævnte lov bevarer deres gyldighed indtil udløbet af den i dokumentet fastsatte frist.

Stk. 4. Loven gælder ikke for Færøerne(* 1) og Grønland(* 2), men

kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de

afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 857 af 23. december 1987 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse

Bekendtgørelse af lov om skibes sikkerhed m.v.

Herved bekendtgøres lov om skibes sikkerhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 29. september 1988, med de ændringer, der følger af lov nr. 148 af 31. marts 1993.

(* 1) Ved kgl. anordning nr. 577 af 22. november 1984 er loven sat i kraft for Færøerne den 1. januar 1985.

(* 2) Ved kgl. anordning nr. 229 af 21. maj 1981 er loven sat i kraft for Grønland den 1. juni 1981.

(* 3) Bekendtgjort den 1. april 1993.